Vi skal genfinde balancen mellem at få og at give

I dag kalder vi det samme for en cirkulær (økologisk) bioøkonomi, som har det til fælles med tidligere tiders metoder, at det, som planter, buske, træer og dyr kan levere af råvarer i vores tjeneste, er enormt og bærende for vores livsomstændigheder, hvis vi forstår, at det handler om en fin balance mellem at få og give tilbage.

Med industrialismen og petrokemiens tidsaldre glemte vi at gå balancegangen. I snart to århundreder er de cirkulære genbrugelige materialer blevet erstattet med produkter, der ikke kan ’fordøjes’ igen, og det har skabt de affaldsmængder, som er ved at kvæle havet, ødelægge biodiversiteten, forurene luften, grundvandet og endda rummet.

’Køb og smid væk’-tænkningen blev helt bogstaveligt opfundet og udviklet i USA i 1950-erne for at sætte hastigheden op på økonomien. Genstande skulle ikke være holdbare men have en kort brugsperiode, så man sikrede omsætning, og vækstsamfundets hamsterhjul har siden været verdens drivkraft.

Og her står vi nupå kanten til en ny fremtid med en tåget udsigt. Vi har faktisk i al sin enkelhed slet ikke noget valg. Vores materialeforbrug skal som noget fuldstændigt naturligt kunne pilles fra hinanden og genbruges eller omsættes biologisk. Den cirkulære tænkning er et opgør ikke alene med materialetænkning men også med de grundlæggende mekanismer i vores vækstøkonomi. Og derfor en svær størrelse at begribe og forandre.

For ikke at gøre det unødigt kompliceret, så er vi med økologien godt i gang. Vi ser os selv som forvaltere af en frodig muld med en plantevækst, der på naturens præmisser skaber grundlaget for vores mad uden at drive rovdrift på samme naturgrundlag og efter principper, som betyder, at vi netop med recirkuleringen kan fortsætte i al evighed.

Typisk fokuserer vi i økologien mest på fødevarerne, men økologien i sin mere omfattende realisering må skele til fortiden og samarbejdet med naturen – selvfølgelig i en moderne kontekst, hvor vi også tænker teknologien ind.

Landbruget ser allerede nye muligheder. Men at udleje jord til solcelleanlæg er i den forbindelse en misforståelse, når de snupper lyset og mulden fra det liv, der skal være motoren i den cirkulære bioøkonomi. Få nu de celler stillet op, hvor jorden i dag ikke kan anvendes til dyrknings- eller naturformål.

Vi har et enormt behov for at se vores jord som nærmest hellig. Sammen med havet er det den ressource, vi kan udnytte cirkulært og til formål, der rækker langt ud over fremstilling af mad. Listen over muligheder er alenlang og omfatter alle aspekter af livet og vores behov for fornødenheder. Når man før kunne fremstille en hestevogn af naturmaterialer, burde det være langt nemmere i dag at fremstille en bil af naturmaterialer  - eller i hvert fald store dele af den.

De uanede muligheder med naturens egne biobaserede råstoffer skal sættes i spil i en rolig orden, der udfaser de kendte uforgængelige materialer. Og i takt med denne udvikling kan der ske en revolutionering af landbruget, som en helt anderledes og vildt mangfoldig leverandør af primærprodukter til fremstillingsindustrien. Dermed skaber vi nye forretningsmodeller og innovation som løsninger til bedre klima, øget biodiversitet og grundvandsbeskyttelse. 

Økologerne har allerede taget seriøse skidt. Lad os se en fælles fremtid, hvor økologien effektivt kan brede sit forretningsgrundlag ud til også i langt højere grad at omfatte nytænkning med kreative planteproduktioner, der leverer til en kommende biobaseret fremstillingsverden både den håndværksorienterede og den industrielle.

Fremtiden er mørkegrøn, og den frugtbare muld og planternes vækst er meget mere værd, end vi begriber.