Nu skal der ske noget med landbrugets "glemte" klimagas

Toplederne på klimatopmødet i Glasgow kan nu præsentere en konkret reduktionsaftale, der af den amerikanske præsident, Joe Biden, betegnes som "game-changing". Det skriver flere internationale medier, herunder Sky News.

Aftalen, som 103 lande indtil videre har tilsluttet sig, indebærer, at udledningen af den potente drivhusgas metan, som i høj grad udledes af landbruget samt som et biprodukt fra olie- og gasproduktionen, skal reduceres med 30 pct. i 2030 i forhold til 2020. Det vurderes, at reduktionen kan afværge godt 0,2 graders opvarmning i perioden.

Selvom det kan lyde som et ubetydeligt tal, svarer 0,2 grader faktisk til næsten 20 pct. af den opvarmning, som verden indtil videre har gennemgået siden den industrielle revolution.

"Hvad vi gør i dette afgørende årti kommer til at påvirke, hvorvidt vi er i stand til at imødekomme vores langsigtede målsætninger. En af de vigtigste ting, vi kan gøre i dette afgørende årti for at holde opvarmningen på maksimalt 1,5 grader inden for rækkevidde er at reducere vores metangasudledning så hurtigt som muligt," sagde Joe Biden på talerstolen ifølge Sky News.

Præsident for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, siger ifølge mediet politico.com, at reduktionen af metangasser er en af de mest effektive tiltag mod global opvarmning på den korte bane og kalder det for en lavthængende frugt.

"Vi er nødt til at handle nu. Vi kan ikke vente til 2050, vi er nødt til at reducere vores udledninger hurtigt," siger hun.

Ifølge Inger Anderson, leder af FN's miljøprogram, Unep, er de 30 procents reduktion en "ambitiøs start". FN har ikke desto mindre beregnet, at det er nødvendigt med en reduktion på 45 pct. i dette årti, hvis målet om 1,5 grader skal indfries.

Nogle af verdens største udledere af metan - Kina, Rusland og Indien - har dog valgt ikke at gå med i aftalen.

Professor Emily Shuckburgh, leder af Cambridge Zero på University of Cambridge, UK, siger til Sky News, at metan er den næstvigtigste drivhusgas, og at hurtige reduktioner vil gøre en stor forskel i klimaindsatsen:

"Den (metan, red.) har bidraget med ca. 0,5 graders opvarmning indtil nu, og selvom den ikke forblive i atmosfæren lige så længe som CO₂, er den de første 20 år efter udledningen 80 gange mere opvarmende."

Hun betegner også reduktionen som en lavthængende frugt, fordi der allerede eksisterer teknologier og praksisser, der uden nævneværdige omkostninger kan hjælpe med at nå målet.

Mangler konkrete initiativer

Aftalen har dog også væsentlige mangler, da den lige nu er formuleret mere som en hensigtserklæring, og alle kan derfor tilslutte sig den uden at fastsætte egentlige mål eller politikker. USA har dog allerede fremsat nogle konkrete initiativer, der skal nedbringe udledningen fra landets energisektor, mens EU ventes at komme med et lovforslag i december om reduktioner.

Samtidig stifter Unep - med støtte fra EU - The International Methane Emissions Observatory, som er et nyt institut, der løbende skal følge og oplyse om verdens udledning af metan.

I august udgav FN's klimapanel, IPCC, en rapport, der italesatte behovet for større fokus på at nedbringe udledningen af metangas, og en ny rapport fra Changing Markets Foundation har vist, at verdens største udledere stort set intet har gjort for at nedbringe udledningen af metan.

Aftalen er ikke den første store aftale fra klimatopmødet, der blev indledt den 31. oktober. Allerede tirsdag kunne godt 100 lande meddele, at de har indgået en fælles skovaftale, der dækker over 85 pct. af verdens skove, om, at afskovning skal stoppes senest i 2030. Aftalen indebærer en finansiering på 14 mia. pund (122,4 mia. kr.).