Annonce


Midlerne fra GUDP-programmet skal understøtte landbrugets grønne omstilling. Arkivfoto
100 mio. kr. skal hjælpe landbruget med grøn omstilling
17 projekter får tilsammen 100 mio. kr. fra Miljø- og Fødevareministeriet. Næste år er flere millioner kr. øremærket til økologiforskning.
Den grønne omstilling i landbruget får en hjælpende hånd fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklingsprogram, GUDP.
GUDP's bestyrelse har nemlig besluttet at støtte 17 grønne projekter i landbrugs- og fødevaresektoren med i alt 100 mio. kr. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Der afsættes bl.a. en ekstra sum penge til fremme af grøn bioraffinering, og det største projekt i uddelingsrunden er netop et samarbejde mellem forskere og virksomheder, der vil kommercialisere produktionen af protein udvundet af kløvergræs ved hjælp af bioraffinering.
"GUDP har en stor del af æren for, at forskere og virksomheder sammen er nået så langt med at udvikle bioraffinaderier med en bæredygtig produktion af proteiner til erstatning af importeret soja," siger Mikael Thinghuss, formand for GUDP's bestyrelse.
GUDP får ekstra 78 mio. kr. i 2020 i forhold til 2019; af disse skal 38 mio. kr. gå til økologiforskning, og 40 mio. kr. er øremærket til klimavirkemidler og klimatilpasning i landbruget.
"Regeringen vil et grønnere Danmark, og derfor er GUDP også et vigtigt redskab. Ordningen sætter gang i nye og innovative projekter med fokus på udvikling af teknologier, som blandt andet kan gøre landbruget og hele fødevaresektoren mere klimavenlig. Derfor løfter vi også GUDP i 2020, så vi kan tage et endnu større skridt i den grønne omstilling," siger fødevareminister Mogens Jensen (S).
Flere artikler fra samme sektion
Ny lov skal sikre, at fødevareproducenter får en mere fair behandling af kæderne
Erhvervsministeriet har udarbejdet det første udkast til et lovforslag, der skal gøre op med mange års urimelig handelspraksis, hvor fødevareproducenter risikerer at vente i op til tre-fire måneder på deres afregning.
SuperBrugsen er Nørrebros økologiske oase
Med mindst 2500 forskellige, økologiske varer på hylderne er SuperBrugsen på Nørrebrogade 53 lidt af et fund for stenbroens mange øko-freaks.
Med trynen i sneen
Trine Sund Kammersgaard er svineproducent i Thy uden gård. Hun driver sin økologiske virksomhed, Trynen i Jorden, på lejet jord, og det er en helt igennem udendørs produktion for grise i alle aldre – på alle årstider.