2021 er gået - her er, hvad ØL opnåede politisk

Jeg ser tilbage på et år, hvor Økologisk Landsforening for alvor tog fat i de store tandhjul.

Vi fik cementeret økologiens vigtige rolle i den grønne omstilling, da regeringen landede en bred aftale om grøn omstilling i landbruget.

Nu er det et samlet folketing, der har et mål om mindst at fordoble økologien frem mod 2030, og økologi er officielt anerkendt som en vej til at nå Danmarks klimamål.

Det blev også landbrugsaftalen, der satte en tyk streg under, at økologi er en vigtig del af omstillingen til et mere plantebaseret fødevaresystem og vice versa.

Det lykkedes at få etableret en plantefond, og ikke bare en plantefond, men en fond, hvor det forventes, at mindst halvdelen af midlerne skal gå til økologi.

Det kan være starten på nye markeder og nye økologiske produkter, og fra Økologisk Landsforening glæder vi os ikke mindst over, at vi nu for første gang står med midler til de danske ildsjæle, der arbejder med at finde og udvikle plantesorter med særlige spise- og dyrkningsegenskaber, som passer godt ind i det økologiske system. Det har været stedmoderligt behandlet i alt for mange år.

Foreningens flagskibsmodel ’Pris på Bæredygtighed’, som er vores bud på, hvordan der skabes sammenhæng mellem klima- og naturbidrag og landbrugsstøtten, kom godt ud over rampen. I starten af året fik vi flere møder med folk i EU-Kommissionen og sågar kabinettet under landbrugskommissæren. De tog godt imod vores ideer.

Uanset, at det er de virkelig store tandhjul, vi forsøger at dreje på dér, er der ingen tvivl om, at vi nu også lykkedes med at sætte vores spor nede i Bruxelles. Og jeg tillader mig at mene, at foreningens offensive arbejde med ’Pris på Bæredygtighed’ er direkte medvirkende til, at Fødevareministeriet nu skal i gang med at udvikle bedriftsregnskaber på klima og kvælstof.

Her skulle der selvfølgelig også have stået ’natur’ - det gør der ikke endnu. Opsplitningen af Miljø- og Fødevareministeriet i to selvstændige ministerier fik desværre den uheldige betydning, at den natur- og biodiversitetsplan, der blev udarbejdet, endte med kun at fokusere på den vilde natur. Naturen i landbrugslandet blev fuldstændigt negligeret.

Her har vi et punkt, vi skal have indhentet. Et bæredygtigt landbrugssystem hviler på mindst tre ben: klima, vandmiljø og natur.

Olien, der får tandhjulene til at køre gnidningsfrit og hverdagen til at fungere, er alt det andet. Også her kom vi i 2021 i mål med sager, som foreningen har arbejdet på i mange år. Økologireglerne indeholder nu et krav om at 50 pct. af afgrøderne i sædskiftet bidrager positivt til kulstoflagring.

Vægtgrænsen på slagtedyr, der kan få slagtepræmie, blev endelig sat ned fra 160 til 130 kg, og kvier kan nu blive op til 30 måneder og fortsat få slagtepræmie.

På næringsstofsiden vandt vi en længe kæmpet kamp for at tillade, at kvælstoffikserende afgrøder kan indgå i pligtige efterafgrødeblandinger, og der er taget fat på afviklingen af ikke-økologisk husdyrgødning.

Landbrug & Fødevares Økologibestyrelse og Økologisk Landsforening har indført en brancheanbefaling med loft på ikke-økologisk husdyrgødning på 43 kg udnyttet N/ha gældende fra gødningsåret 2022.

Dermed er der endelig handlet konkret på organisationernes fælles aftale om at erstatte ikke-økologisk husdyrgødning med alternativer, og som tog sin begyndelse helt tilbage i 2008.

Denne aftale indeholdt også mål om at afvikle anvendelsen af ikke-økologisk halm. Det er ikke afviklet, men fra høst 2021 skal mindst 50 pct. af strøhalmen være af økologisk oprindelse.

Det er mange vigtige resultater, og jeg kan love, at dem kommer vi til at se endnu flere af i de år, der følger. I august blev bemandingen i politisk afdeling fordoblet. Jeg fik en længe ventet kollega. Med ansættelsen af Bjarke F. Vestergaard i stillingen som fagpolitisk chef er Økologisk Landsforening kommet op i et nyt gear.

Vi kan gøre mere, og vi kan gøre det bedre. Hæng på; år 2022 kommer ikke til at skuffe.