Annonce

Annonce

Avisforsider om brexit liggende på et bord

Selvom de britiske økologer har fået vished det kommende år om en af udfordringerne ved brexit, er der stadig uløste problemer. Foto: threefishsleeping via Flickr - CC-BY-NC-ND

Anerkendelse fra EU giver et øjebliks lettelse hos britiske økologer

Den britiske økologisektor gruede for sine eksportmuligheder til EU efter brexit, og selvom en del af problemet er udskudt, er situationen stadig "rodet".

Selvom Storbritannien udtræder af EU den 1. januar, har EU stemt for at anerkende den britiske økologicertificering på linje med EU's egen certificering de næste 12 måneder.

Det betyder, at frygten for, at den britiske økologieksport til EU ville blive en administrativ byrde, såfremt britisk økologi ikke blev sidestillet med EU's, er udskudt et år. For få måneder siden skrev 33 britiske organisationer i et fælles brev til politikerne, at de frygtede for en manglende ækvivalensaftale, der vil betyde, at britiske økologiprodukter ikke sidestilles med EU's og dermed risikerer at miste deres økologistatus, når de eksporteres.

Selvom der nu på kort sigt er taget hånd om dette problem, er situationen dog stadig "rodet", mener Roger Kerr, der er adm. direktør for brancheorganisationen Organic Farmers and Growers ifølge Farmers Weekly.

Et af de fortsatte problemer består i mærkningen af de økologiske varer, fordi EU har lavet en ny varekode for britiske produkter, og disse skal være sat på emballagen fra 1. januar. Roger Kerr håber, at man kan nå at indgå en aftale om en gradvis overgang til den nye mærkning.

På længere sigt udfordres briterne af, at de fremover skal leve op til både EU's og USA's økologistandarder, og på førstnævnte marked er der nye standarder i sigte efter 2021.

"Det skaber et helt nyt sæt af komplikationer, fordi vi skal leve op til disse standarder, som potentielt kan modsige nogle af vores egne regelsæt eller dem i USA," siger Roger Kerr til Farmers Weekly.

Richard Hampton, direktør for andelsselskabet OmsCo, der producerer økologisk mælk, er enig i Roger Kerrs betragtninger og fortæller, at selskabet allerede har mistet kontrakter, fordi usikkerheden har fået købere i EU til at se efter andre producenter.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik