Annonce

Annonce

Mogens Jensen sidder ved et bord og taler

Mogens Jensen (S) har fået bred kritik af sin håndtering af corona-smitten blandt mink, og et flertal af Folketingets partier vil nu have ham erstattet. Foto: Thomas Søndergaard/Play The Game

Danmark skal have en ny fødevareminister

Mogens Jensen trækker sig som fødevareminister efter bred kritik af hans håndtering af corona-udbruddet på de danske minkfarme.

Fødevareminister Mogens Jensen har valgt at trække sig efter flere dages hård kritik af hans håndtering af corona-smitten på de danske minkfarme.

Regeringen fremlægger onsdag to redegørelser om forløbet, og både De Radikale og Enhedslisten var begyndt at vakle i deres støtte til ministeren, men inden de nåede at afsige en dom, kom ministeren dem altså i forkøbet.

"For at jeg som minister skal kunne varetage mit hverv, er det afgørende, at jeg har den fornødne tillid i Folketinget. Ikke mindst i en situation, hvor mit ministerium står over for den store opgave, det er at sikre en grøn klimaomstilling af dansk landbrug. Da jeg har den klare vurdering, at jeg ikke længere har den tilstrækkelige opbakning blandt et flertal af Folketingets partier, har jeg i dag meddelt Statsministeren, at jeg ønsker at udtræde af regeringen," siger Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

Blå blok havde på forhånd meldt ud, at den krævede Mogens Jensens afgang, hvorfor hans fremtid afhang af fortsat opbakning fra regeringens støttepartier.

Kritikken er i høj grad gået på den manglende lovhjemmel til at aflive raske mink uden for sikkerhedszonerne, men Enhedslisten har desuden kritiseret, at ministeren handlede for langsomt, efter at det viste sig, at coronavirus kunne smitte mellem mink og mennesker.

Erkender fejl

De to redegørelser omhandler hhv. den manglende lovhjemmel ved ordren om aflivning af raske mink uden for sikkerhedszonerne og ministeriets generelle håndtering af minkproduktionen, da det i sommer viste sig, at coronavirus smitter mellem mink og mennesker.

"Om den første redegørelse vil jeg sige, at det her klart fremgår, at mit ministerium har begået fejl i forbindelse med, at regeringen meldte beslutningen ud om at aflive alle mink i Danmark. Det har jeg tidligere beklaget. Det beklager jeg igen og tager ansvar for. Særligt beklager jeg det over for de mange minkfarmere, som har stået og står i en meget ulykkelig situation," skriver Mogens Jensen på Facebook og tilføjer:

"Om den anden redegørelse vil jeg sige, at den bekræfter, at de forskellige skridt mit ministerium har taget siden juni i forhold til at bekæmpe coronasmitten på minkfarmene, hver for sig bygger på klare sundheds-og veterinærfaglige anbefalinger. Med dette har der kun været et formål: nemlig at standse Covid-19-smitten i og fra mink, fordi den er en trussel mod folkesundheden."

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, kalder det "klogt" af ministeren at trække sig.

Det samme mener Enhedslistens Pernille Skipper.

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT