Annonce

Annonce

EU's kommende landbrugspolitik ventes at træde i kraft i 2023. Spørgsmålet er, hvor grøn den bliver. Foto: Colourbox

De grønne aftryk i EU's næste landbrugspolitik er ved at blive udvandet, advarer flere organisationer

"Det virker, som om man ikke tager den grønne omstilling seriøst," siger ØL's Sybille Kyed om oplæggene til EU's kommende landbrugspolitik, som flere NGO'er kritiserer.

OPDATERING 26/10: Afsnittet om øremærkningen af grønne tiltag er præciseret, da det ikke tidligere fremgik, at de foreslåede 20 pct. er konditionalitetskrav og dermed i teorien kan være mere ambitiøse end de 30 pct., som hidtil har været øremærket.

Tidligt onsdag har EU's Ministerråd vedtaget sit forslag til EU's kommende landbrugspolitik. Et forslag, der vækker bekymring hos Økologisk Landsforening.

"Det virker, som om man ikke tager den grønne omstilling seriøst," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL).

Samtidig forventes Europa-Parlamentet at stemme om sit forslag til landbrugspolitikken i denne uge, og når Sybille Kyed vurderer Ministerrådets vedtagelse og Parlamentets forslag, har hun svært ved at se, hvordan de kan leve op til EU's ambitioner for et klimaneutralt EU og et langt mere bæredygtigt landbrug.

"Det oser ikke ligefrem af grønne ambitioner, når jeg ser på ændringsforslagene fra Parlamentet og Ministerrådet. Det handler mest om at beskytte landbruget, som det ser ud nu, og det er jo ikke det, vi har behov for. Det er helt ude af trit med den vej, vi ved, vi skal, og helt ude af trit med EU-Kommissionens 'Farm to Fork'-strategi," siger hun.

EU's fælles landbrugspolitik (CAP)

  • Den kommende CAP ventes at træde i kraft i 2023.

  • CAP'en sætter rammerne for den europæiske landbrugspolitik i syv år, bl.a. mht. landbrugsstøtten.

  • Før den vedtages endeligt, skal tre parter i EU forhandle sig frem til deres egne forslag: Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU's ministerråd. Kommissionen vedtog sit forslag allerede i 2018, Ministerrådet har netop vedtaget sit forslag, og Parlamentet ventes at stemme om sit inden weekenden.

  • De tre aftaler skal så danne grundlag for trilogforhandlingerne, som i sidste ende skal udmunde i en endelig aftale om CAP'en.

  • Tidligere på året fremlagde Europa-Kommissionens sin strategi for fremtidens bæredygtige landbrug: 'Farm to Fork'. Kommissionens håb er, at den kommende CAP kan sætte de lovmæssige rammer, som gør, at landbruget kan efterleve den grønne strategi.

Ministerrådets forslag til den kommende landbrugspolitik er ellers præsenteret af Miljø- og Fødevareministeriet som en aftale "med et grønt dansk fingeraftryk", og fødevareminister Mogens Jensen (S) udtaler i en pressemeddelelse:

"Jeg gik til forhandlingerne med to mærkesager: En ambitiøs grøn øremærkning og et ønske om at give landbrugerne incitament til at lade mere natur udvikle sig på deres marker. Vi fik en grøn øremærkning og vi fik sat et klart dansk fingeraftryk i forhold til at give landbrugerne de rette incitamenter på det grønne område."

De ændringsforslag, som jeg har set, var ikke gode.

— Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL

Sybille Kyed roser da også ministeren for at have kæmpet for nogle af foreningens grønne mærkesager, men hun mener ikke, at aftalen gør landbrugsstøtten grøn. Nok har Mogens Jensen været med til at sikre, at 20 pct. af landbrugsstøtten øremærkes grønne tiltag - de såkaldte eco-schemes - men det er rent faktisk lavere, end de 30 pct. man hidtil har øremærket grønne tiltag omtalt som "grønning".

"Det er positivt, og det er meget vigtigt, at Danmark har været med til at sikre et minimumbudget i eco-schemes, men det er på et skuffende lavt niveau, ikke mindst med de store ambitioner i EU-Kommissionens jord-til-bord-strategi og biodiversitetsstrategi. Det skulle jo have været på mindst 30 pct. for at være på niveau med i dag," siger Sybille Kyed.

De 20 pct. er dog forsøgt opløftet til konditionalitetskrav, så de to tal - 20 og de hidtidige 30 pct. - ikke helt kan sammenlignes. På dét punkt anerkender Sybille Kyed, at øremærkningen til eco-schemes på kun 20 pct. i teorien kan være mere ambitiøst end grønning på 30 pct.

"Dog skal vi se kritisk på konditionalitetskravene. Når vi ser på, hvad Ministerrådet og EU-Parlamentet har vedtaget som deres forhandlingsposition, er flere af dem udhulet, nøjagtig som grønningskravene blev det. Og ser vi på intentionen om, at nu skal EU's landbrugsstøtte blive grøn, er det et mærkeligt signal at sende, at eco-schemes ikke som minimum tildeles 30 pct. af budgettet," siger hun.

Dertil kommer, at penge brugt på landdistriktsprogrammet kan medregnes til at opfylde minimumskravet om 30 pct. til eco-schemes.

"Så det er hurtigt komplekst at gøre det reelle grønne resultat op, men at det er lige lovlig kækt at kalde det en grøn landbrugsreform burde der ikke være tvivl om," siger hun.

Erkender, at det blev mindre grønt

Sybille Kyed glæder sig imidlertid over, at regeringen har været med til at få bruttoarealmodellen med i ministerrådets aftale.

Modellen, som ØL fremsatte som forslag for mere end ti år siden, går ud på, at en landmand ikke mister hektarstøtte, hvis vedkommende eksempelvis lader naturen få mere plads på sine arealer og undlader at dræne våde pletter i marken.

Hvordan modellen i detaljer ser ud, efter at ministerrådet har forhandlet om den, ved hun dog ikke. Der kan således sagtens være begrænsninger i den, som ikke har indgået i ØL's forslag.

Eco-schemes

De nye eco-schemes skal afløse de nuværende grønningskrav. Der er tale om initiativer, som har til hensigt at gavne miljø, natur og klima. EU's uafhængige revisionsret konkluderede i sommer, at den hidtidige landbrugspolitik ikke har gavnet biodiversiteten.

Mogens Jensen erkender også, at kompromisset ikke blev helt så grønt, som han ønskede.

"Jeg havde gerne set en mere ambitiøs tilgang, men heldigvis ser det ud til, at Europa-Parlamentet kommer med et grønt mandat, så det er muligt, at det endelige kompromis kan blive mere grønt," siger han.

Sybille Kyed har dog svært ved at få øje på de grønne aftryk i det forslag, som Parlamentet nu forhandler om.

"De ændringsforslag, som jeg har set, var ikke gode," konstaterer hun.

Hun nævner som eksempler, at Parlamentet ønsker at fjerne den foreslåede beskyttelse af lavbundsjord, og at Europa-Kommissionens forslag om, at landene kan stille skærpede krav til God Landmandspraksis (GLM), der er en betingelse for at få udbetalt støtte fra landdistriktsprogrammet, også skal væk. Parlamentet foreslår desuden, at man skal kunne dokumentere en vis økonomisk effekt for at modtage støtte til eco-schemes.

Derudover ser Sybille Kyed kritisk på, at Parlamentet vil sikre et minimumbudget til hektarstøtten, som ØL gerne ser udfaset til fordel for støtte til grønne tiltag.

Kritik fra flere NGO'er

Faktisk foreslår Parlamentet, at 60 pct. af det samlede landbrugsbudget på knap 400 mia. euro skal være passiv hektarstøtte, som i forvejen har vist sig at gå til de største og mest profitable landbrug. Forslaget betegnes som "en bombe" af Harriet Bradley, der er landbrugspolitisk chef i NGO'en Birdlife Europe.

I en række tweets udpeger hun elementer i Parlamentets forslag, som efter hendes mening strider mod en grøn omstilling. Ud over de 60 pct.'s hektarstøtte nævner hun bl.a. tilladelse til at pløje områder, som hører under EU's Natura 2000-beskyttelse, og at præcisionslandbrug - herunder pesticidbrug - kan modtage støtte fra de grønne eco-schemes. BirdLife Europe går endda så vidt som at kalde Parlamentets forslag for en "udryddelsesmaskine".

Dyrenes Beskyttelse, Rådet for Grøn Omstilling, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og en række andre NGO'er er ligeledes dybt kritiske over for Parlamentets forslag og kalder processen bag afstemningen for både "uhørt" og "uacceptabel", da den blev fremrykket så hastigt, at stemmelister og oversættelser ikke engang var færdige til tiden.

"Tre store grupper, som tilsammen danner et flertal i Parlamentet, har fremlagt et kompromisforslag, som er betydeligt værre end det oprindelige udspil fra Kommissionen. Forslaget indeholder langt fra, hvad der er nødvendigt for, at den fælles landbrugspolitik kan bidrage til løsningen af de store klima- og biodiversitetsproblemer, som europæiske landbrug har været med til at skabe," skrev i alt syv NGO'er i en fælles pressemeddelelse kort ført en af afstemningerne tirsdag.

Også disse ser kritisk på forslaget om landbrugsstøtten og kriterierne bag eco-schemes.

"Som forslaget ser ud, kommer indtægtsstøtten til at være en støtte til business as usual og på den måde en støtte til en landbrugsdrift, som er i karambolage med klima og miljø," skriver de i pressemeddelelsen.

Når Europa-Parlamentet som den sidste af tre parter har vedtaget sit bud på en landbrugspolitik, er vejen banet for, at de obligatoriske trilogforhandlinger mellem Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen kan begynde. Først herefter kan en endelig landbrugsreform blive vedtaget.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

23-11-2020 6 minutter Klima,   Politik