Annonce

Annonce

Lone Thier i dialog med agraøkonomstuderende

De 90 agrarøkonomstuderende, som deltog i inspirationsdagen om I gang for 1 mio. fik lidt at tænke over, og mulighed for at drøfte deres idéer med fremtidsforsker Lone Thiers. Foto: Mikkel Vognæs

Fremtidsforsker: Den bedste måde at forudse fremtiden på, er at skabe den selv

Kreativiteten blandt landets fødevareproducenter har været stor under cornakrisen og netop kreativitet og evnen til nytænkning bliver også nøgleord for de 90 agrarøkonom-studerende, som i dag deltog i introduktionen til studieopgaven 'I gang for 1 million'.

Ikke færre end 90 elever fra landets fem landbrugsskoler, som tilbyder agrarøkonom-uddannelsen, havde tidligt tirsdag fundet vej til Godsbanen i Aarhus, som dannede rammen om en inspirationsdag, der skulle klæde eleverne på til at udvikle deres eget forretningskoncept med et budget på kun en mio. kr.

For at hjælpe eleverne bedst muligt på vej havde Økologisk Landsforening inviteret en række oplægsholdere til at belyse nogle af de væsentligste trends i markedet og mange af de andre aspekter, som eleverne er nødt til at forholde sig til, når de skal skrue en bæredygtig forretningsplan sammen med et i landbrugssammenhæng ret skrabet budget.

De 90 agrarøkonomstuderende, som deltog i inspirationsdagen på Godsbanen i Aarhus har nu en måned til at udvikle en forretningsplan inden for landbrug, gartneri eller skovbrug, som kan etableres for en mio. kr.
De 90 agrarøkonomstuderende, som deltog i inspirationsdagen på Godsbanen i Aarhus har nu en måned til at udvikle en forretningsplan inden for landbrug, gartneri eller skovbrug, som kan etableres for en mio. kr.. Foto: Mikkel Vognæs

“Vi har brug for flere små producenter, som har mod på at bryde de vante rammer og skabe nogle nye bæredygtige ideer til at producere kvalitetsfødevarer,” indledte Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) i sin velkomsttale.

Som politisk frontfigur i en kommune, hvor de kommunale køkkener har en økologiandel på ca. 60 pct., håber han, at eleverne kan udvikle flere projekter, som kan øge mangfoldigheden af økologiske varer og give forbrugerne lyst til at prøve noget nyt.

“Som fremtidens fødevareproducenter er I nødt til at navigere efter de ambitioner, som jeres kunder har,” sagde borgmesteren, inden han overlod scenen til fremtidsforsker og selvudnævnt disruption-ekspert, Lone Thier, som havde flere bud på, hvordan eleverne når i mål med opgaven.

Hun tog udgangspunkt i nogle af verdens mest succesrige og innovative forretningsfolk som Steve Jobs, Bill Gates og Elon Musk, som alle har sat solide fodspor i klodens økonomi og udvikling. I en tid, hvor robotter og kunstig intelligens har tunet udviklingen, mener hun, at de kommende argrarøkonomer kan lære meget af ambitionsniveauet hos førnævnte herrer, når de den kommende måned skal udvikle et fremtidssikret virksomhedskoncept.

“Den bedste måde at forudse fremtiden på er at skabe den selv,” lød et af Lone Thiers hovedbudskaber.

Inspirationsdagen i forbindelse med I gang for 1 million begyndte med økologisk morgenmad, og flere af de opgaver, som agrarøkonom-eleverne skal lave, kommer formentlig også til at handle om bæredygtighed og økologi
Inspirationsdagen i forbindelse med I gang for 1 million begyndte med økologisk morgenmad, og flere af de opgaver, som agrarøkonom-eleverne skal lave, kommer formentlig også til at handle om bæredygtighed og økologi. Foto: Mikkel Vognæs

Hun mener, at det er alt for uambitiøst, når virksomheder har en målsætning om at øge deres omsætning med eksempelvis 10 pct.

“I er så langt i jeres uddannelse, at I alle ved, hvad der skal til for at vokse med 10 pct., men det giver ingen ny energi, og det betyder, at I kigger bagud til fortiden og fortsætter med at gøre, som I plejer. I er fremtidens fødevarespecialister, som har en stor viden. Det betyder, at I kan være med til at løse nogle af verdens største udfordringer, og hvis I derimod vælger at satse på at 10-doble jeres målsætning, som Elon Musk gør, så giver det meget mere energi. Det tvinger jer til at tænke over, hvem det er, I skal samarbejde med og hvilke nye teknologier, I skal bruge for at nå jeres mål,” sagde Lone Thier.

De fødevareproducenter, som ikke læser de nye signaler og forstår, hvor hurtig udviklingen går, risikerer efter hendes vurdering at blive hægtet af i kampen om kunderne, men hun pointerer i den forbindelse, at en 10-dobling af målsætningen hverken behøver at blive målt i omsætning og volumen.

“Det kan lige så godt handle om 10 gange øget bæredygtighed, det kan være 10 gange færre pesticider eller 10 gange mere økologi,” sagde hun.

Flemming Birch betegner omsorg og bæredygtighed som nogle af de vigtigste konkurrenceparametre for fremtidens fødevareproduktion
Flemming Birch betegner omsorg og bæredygtighed som nogle af de vigtigste konkurrenceparametre for fremtidens fødevareproduktion. Foto: Mikkel Vognæs

Vi kan ikke spise mere, men vi kan spise bedre

Flemming Birch, direktør hos Birch & Birch, lagde i sit indlæg vægt på det faktum, at ingen danskere går sultne i seng.

“Vi kan ikke spise mere, men vi kan spise bedre,” sagde Flemming Birch, som tog de studerende med på en historisk gennemgang fra en tid, da husblas og makrel i tomat var de vigtigste fødevarer i de danske husholdninger, og frem til en nutid, hvor forældrene laver frisk sushi med børnene i weekenden.

“Vi er begyndt at interessere os mere og mere for råvarerne, og hvordan de bliver produceret. Men den gode råvarer er ikke nok i sig selv. Vi vil have noget mere ud af den, og det er det mere, som I skal leve af. Det kan handle om bedre dyrevelfærd eller en bevidsthed om, at jeg ikke forurener naturen med pesticider eller at forbrugerne oplever, at varerne er sundere.

Et fælles træk for detailhandlen i Europa er, at dagligvarekæderne i stigende grad har fokus på friske varer frem for forarbejdede mærkevarer som Heinz ketchup, som er ens, uanset om den bliver solgt i Kvickly eller Netto. Derfor fokuserer supermarkederne på flere friske varer og mad, som skal spises nu eller seneste i aften.

“Omtanke bliver den drivende værdi i forhold til produktion af fødevarer, og Coop er snublende tæt på at sige, at sige, at hvis I i fremtiden vil levere til os, så skal varerne være økologiske.” sagde Flemming Birch med henvisning til, at dagligvarekoncernen sidste år bekendtgjorde, at Coop fremover kun vil sælge frugt og grønt, som højst indeholder halvdelen af den maksimalt tilladte grænse for pesticidrester.

Efter hans vurdering er etik blevet den nye markedsføring.

“Vi kan ikke spise mere. Vi kan spise bedre, og bæredygtighed er bedre. Det er en konkurrenceparameter,” pointerede han.

Hvis man vil låne penge til at etablere en ny fødevareproduktion, er det ifølge Peter Hougaard vigtigt at kunne fortælle hvordan og hvornår den får pengene tilbage
Hvis man vil låne penge til at etablere en ny fødevareproduktion, er det ifølge Peter Hougaard vigtigt at kunne fortælle hvordan og hvornår den får pengene tilbage. Foto: Mikkel Vognæs

Flemming Birch pegede på, at kæderne i voksende grad er begyndt at tage beslutninger på forbrugernes vegne.

“Det vigtigste for jer at forstå er, at bæredygtighed i fremtiden bliver en af de allervigtigste konkurrenceparametre.”

Men før varerne kommer i handlen, skal der skaffes kapital til at etablere virksomheden, og landbrugschef Peter Haugaard Christensen fra Nordea, forklarede, at en af nøgler til at få bankerne til at lette på låget til pengekassen handler om robusthed:

“Der er mange forhold i den fødevarebranche, som I bevæger sig ind i, som gør at I skal tænke robusthed ind i jeres virksomhed,” sagde Peter Haugaard Christensen.

For at stå stærkest muligt opfordrer han eleverne til at søge mest mulig rådgivning, sparring og netværk med andre startup-virksomheder og folk med de rigtige faglige kompetencer.

“Når du skal udvikle en ny forretningsmodel, er det også en god ide at overveje, om ikke den skal indeholde et klimaregnskab, og jeg tror også, at I bør gøre jer nogle tanker om, hvordan virksomheden passer ind i biodiversitetsdagsordenen,” sagde Peter Haugaard Christensen.

Han henledte også opmærksomheden på, at plantebaserede varer oplever stor vækst.

Nicolai Jaelpelt fra Coop Crowdfunding har gode erfaringer med at hjælpe nyetablerede fødevareproducenter ind på markedet
Nicolai Jaelpelt fra Coop Crowdfunding har gode erfaringer med at hjælpe nyetablerede fødevareproducenter ind på markedet. Foto: Mikkel Vognæs

“Der findes tænketanke, som mener, at salget af animalske proteiner vil blive overhalet af planteproteiner i 2030, og at salget af animalske proteiner samme år bliver halveret. Jeg tror ikke helt på det, men det er nogle ting, som I bør forholde jer til, når I laver jeres forretningsplan.”

Men vigtigst af alt.

“Når I kommer til banken, skal I fortælle mig, hvordan og hvornår jeg får mine penge igen, og forklare, hvad det er, der gør jeres ide helt unik,” sagde Peter Haugaard Christensen

Glem ikke de alternative salgskanaler

Coop Crowdfunding er en af de salgskanaler, som gennem de seneste år har haft voksende succes med at sælge og finansiere fødevarer fra små danske producenter, og Nicolai Jæpelt, crowdfunding chef hos COOP, opfordrer eleverne til at tænke platformen ind i deres koncepter, da det både kan være en god måde at skaffe lånekapital og øget opmærksomhed omkring varerne, allerede inde de er produceret.

“Alene i år har vi fordoblet antallet af brugere til 20.000, som er interesserede i lokale fødevarer, og vores formål er at hjælpe flest mulig af producenterne med at øge deres salg,” sagde Nicolai Jæpelt.

Han forklarede, hvordan økologiske producenter som Fejø Frugt og Thise Mejeri har haft succes med på kort tid at rejse store lånebeløb via crowdfunding til henholdsvis udvikling af en æbleproduktion og udvikling af en ny græsmælk.

“Samtidig med at de låner penge får de en masse opmærksomhed, og når ud til det meste af Danmark,” sagde han.

Flere artikler fra samme sektion

Dansk EU-politiker kæmper videre for klimalov trods modstand

Asger Christensens (V) forslag om obligatorisk klimaregnskab for landmænd blev nedstemt i EU’s miljøudvalg, men han har ikke mistet modet.

23-09-2020 3 minutter EU,   Klima,   Politik

Enhedslisten sætter tal på sit økologi-krav til finansloven: Vil mangedoble midlerne

Tilskuddet til økologiforskning, innovation og omlægning i offentlige køkkener skal være langt større, end hvad regeringen har foreslået, lyder det fra Enhedslisten.

23-09-2020 3 minutter Politik

Studie: Kontroversielle insektgifte sænker bestanden af fugle

Brugen af de såkaldte neonikotinoider i dele af landbruget har en negativ effekt på fuglebestande, viser ny forskning.

22-09-2020 4 minutter Pesticider,   Biodiversitet