Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

At dyrene kommer udenfor er et centralt parameter for dyrevelfærden i økolog, mener både World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse. Begge organisationer anerkender, at det mere frie liv indebærer nogle risici, men påpeger, at det også øger muligheden for gode oplevelser at komme ud. Foto: Søren Gammelmark

Dyreorganisationer anbefaler økologi for dyrenes skyld, men har også øje på de ømme tæer

Trods en højere risiko for skader og øget dødelighed har økologiske dyr grundlæggende en bedre velfærd end i den konventionelle produktion, mener World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse. De to organisationer peger dog på flere velfærdsmæssige udfordringer i økologien - især i mælkeproduktionen.

Hvad er bedst dyrevelfærd? Et indelukket, men mere sikkert liv med lavere dødelighed eller et mere frit liv med de risici, der følger med?

Det er et dilemma, som deler vandene i landbrugsbranchen, men dyreværnsorganisationerne World Animal Protection og Dyrenes Beskyttelse er ikke i tvivl: Efter deres vurdering har økologiske dyr grundlæggende højere dyrevelfærd end i den konventionelle produktion.

»Vi er nødt til at forholde os til, hvad der er på markedet, og her er økologien forrest mht. dyrevelfærd, dels fordi dyrene kommer ud, har bedre plads, mere berigelse, og fordi produktionen ikke er helt så intensiv som den konventionelle,« siger Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse og medlem af Det Dyreetiske Råd – oveni har hun en baggrund som agronom med speciale i dyrevelfærd.

Med hensyn til den øgede risiko for skader og højere dødelighed svarer hun:

»Det er klart, at når man lukker dyr ud, er der en større risiko for, at de potentielt kan komme til skade, men der er også større potentiale for, at de kan få gode oplevelser, og det handler dyrevelfærd jo også om. Folks opfattelse af dyrevelfærd har ændret sig: I starten handlede det kun om sundhed og fysiologi, så begyndte man at skele til adfærden om at undgå negative oplevelser, og nu er vi gået endnu længere og siger, at der også skal være positive oplevelser; altså at man i højere grad tilgodeser dyrenes natur.«

Hun understreger, at det selvfølgelig er afgørende for velfærden i et økologisk udeliv, at landmanden tager hånd om de problemer, der måtte opstå eksempelvis med skader og sygdom:

»Det er bare farligt kun at se på dødeligheden som et enkeltstående parameter – man skal også se på, hvilket liv dyrene har, mens de lever, og så skal man gøre alt, hvad man kan for at minimere skader.«

Overleve kontra at leve

Hos World Animal Protection har man samme holdning om, at der ikke kun bør ses på dyrenes biologi – altså om dyret er sundt og raskt – men også på om dyret har mulighed for at få sine naturlige behov opfyldt.

»Det har økologien mere fokus på,« siger kampagnechef Esben Sloth.

Han erkender også, at udelivet medfører flere risici.

»Grundlæggende er det farligt at leve et naturligt liv som dyr. Man kan sammenligne det lidt med vores corona-tid: Hvor længe kan vi som mennesker acceptere at være lukket inde for at overleve kontra at leve et frit liv? Jeg synes, det er en interessant parallel, for med dyrene holder vi ræven væk ved at spærre dem inde, og så bliver de godt nok ikke spist af ræven, men de får heller ikke mulighed for at leve det liv, de har. Når det så er sag, ér der udfordringer med for eksempel parasitter, men det følger med det at leve et naturligt liv,« uddyber han.

Der er dog flere ømme tæer i økologien, og dem er økologerne nødt til at tage hånd om, lyder det fra organisationerne. Begge peger som det første på mælkeproduktionen som et område med plads til forbedring:

»Køerne presses for eksempel til det yderste for at levere så meget mælk som muligt, så den unaturlighed, der ses også i det økologiske, hvor man designer dyret til at være højtydende, vil vi gerne væk fra – velvidende at der er et marked og en økonomi, der skal hænge sammen,« siger Esben Sloth.

Problemer med ko-kalv

Pernille Fraas Johnsen mener, at den økologiske mælkeproduktion ligger tæt op ad den konventionelle i det halve år, hvor køerne er på stald.

»Men det tipper til økologiens fordel, at der er en regel om, at dyrene skal ud. På stald er der bare ikke den store forskel,« siger hun og tilføjer:

»Den helt store udfordring er ko-kalv-problematikken. Her kunne økologerne virkelig tage et kvantespring og få en masse goodwill, hvis de fik løst det. Det er godt nok ikke en lavthængende frugt, men der er sket meget: Fra at det blev blankt afvist, til at vi nu har nogle landmænd, der arbejder med det. Hvis økologerne virkelig tog den beslutning, at der skal ændres på det, kunne man jo håbe, at der blev tilført flere forskningsmidler til det, så man kunne udvikle en løsning.«

Også Esben Sloth mener, at den tidlige adskillelse af ko-kalv er en udfordring for dyrenes velfærd.

For store flokke

Ser man på andre store husdyrproduktioner i økologien er der andre positive velfærdstiltag at fremhæve – men også en række ømme tæer, siger Pernille Fraas Johnsen.

»I den økologiske svineproduktion er der forholdsvist stor forskel sammenlignet med den konventionelle, især for søerne der farer på friland. Grisene har desuden mere plads og mere halm, og den senere fravænning øger dyrevelfærden markant. Jeg synes, at den økologiske ægproduktion ligger et sted midtimellem, for godt nok kommer hønerne ud, men det er i meget store flokke. Der er man ikke helt fulgt den økologiske tanke,« siger hun.

Ud over risikoen for højere dødelighed og sygdom hos udegående fjerkræ er den store udfordring efter hendes vurdering aflivningen af hanekyllingerne. Hun påpeger det paradoksale i, at man i den økologiske mælkeproduktion har vedtaget et forbud mod aflivningen af tyrekalve, men ikke har fulgt samme princip i ægproduktionen.

»Det samme princip burde jo også gælde for de økologiske ægproducenter – det gør det så bare ikke,« siger hun undrende, men hæfter sig alligevel ved noget, der ifølge hende kendetegner økologerne på tværs af produktionsgrene:

»De er ikke forskrækkede eller konfliktsky, når man nævner udfordringerne for dem - de ved godt selv, hvor de er.«

Flere artikler fra samme sektion

Økolog er ny rådgiver for Greenpeace og vil kæmpe for færre husdyr

At få ændret landbrugspolitikken er som kampen mellem David og Goliat, mener Helene Hansen, der er ny landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace. Selv er hun uddannet økolog og ønsker et mere plantebaseret, økologisk landbrug.

15-06-2021 4 minutter Politik

Dyrenes Beskyttelse: Vilde fisk fortjener at blive aflivet på en ordentlig måde

Et hold af danske og svenske forskere skal nu forsøge at finde ud af, hvor meget vilde fisk lider, når de bliver fanget og hevet ombord på nutidens store trawlere.

15-06-2021 3 minutter Akvakultur

Et nyt biodiversitetsråd skal rådgive regeringen

Folketinget har besluttet at nedsætte et uafhængigt organ af eksperter, der fremover skal rådgive om indsatser på naturområdet.

14-06-2021 2 minutter Biodiversitet,   Politik