Annonce

Annonce

Landbrugsudspillet nævner slet ikke en CO2-afgift, selvom man arbejder på at indføre en sådan afgift, pointerer lektor og sektionsleder på Københavns Universitet Jesper Sølver Schou. Foto: Colourbox

Eksperter kritiserer regeringens landbrugsudspil: »En tam omgang«

Regeringens landbrugsudspil har væsentlige mangler og efterlader landmændene med en stor usikkerhed om fremtiden, lyder det bl.a. fra eksperter på området.

Regeringens landbrugsudspil får næppe landbruget i mål med de nødvendige reduktioner af klimagasser, lyder dommen fra flere eksperter på området.

"Det er en tam omgang, der ikke afspejler meget vilje til at ville rykke på dagsordenen. Jeg stiller mig meget tvivlende over for, at man kan nå målene inden for otte år med dette udspil," siger Jesper Sølver Schou, der er lektor og sektionsleder for Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, til Agriwatch.

Han finder det desuden ulogisk, at udspillet slet ikke nævner en CO2-afgift, selvom der netop er nedsat en kommission, der skal se nærmere på, hvordan en sådan afgift kan implementeres i landbruget. Dét - sammen med en manglende beskrivelse af, hvilke andre redskaber man vil tage i brug for at drive de nødvendige ændringer - efterlader landmændene med "meget usikkerhed", mener Jesper Sølver Schou.

Tempoet skal skrues alvorligt op.

— Mogens H. Greve, sektionsleder, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Jyllands-Posten har talt med tre forskere om udspillet, og de har alle svært ved at se, at regeringens strategi med at lade frivillighed drive udtagningen af lavbundsjorder, er tilstrækkelig.

Regeringen ønsker at udtage 88.500 ha lavbundsjorder, men selvom regeringen på de seneste to finanslove har afsat 2,7 mia. kr. til puljer, hvor landmænd kompenseres for at udtage jorderne, har det kun ført til udtagning af 1.500 ha.

Det viser ifølge Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet og næstformand i Klimarådet, at man allerede nu har svært ved at opfylde målet ad frivillighedens vej trods en kompensationsordning.

Mogens H. Greve, der er sektionsleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, peger på, at flere landmænd simpelthen ikke ønsker at opgive deres lavbundsjorder.

"Det er slet ikke nok at forsætte med frivillige tiltag. Det går alt, alt for langsomt. Det tager jo flere år at få taget små arealer ud. Man er nødt til at gentænke hele udtagningen af lavbundsjorde. Tempoet skal skrues alvorligt op," siger han til Jyllands-Posten.

Jørgen E. Olesen, professor i agroøkologi på Aarhus Universitet, tror heller ikke, det er muligt at nå i mål ad frivillighedens vej.

Til Jyllands-Posten svarer fødevareminister Rasmus Prehn (S) bl.a. følgende på kritikken:

»Det fortæller noget om, hvor kolossalt og svært det, vi står over for, er. Nogle siger, at det er for uambitiøst. Tre forskere siger, at det bliver svært. Så ligger forslaget måske meget godt i midten.«

Flere artikler fra samme sektion

Det frie liv har også en bagside

Det frie udeliv skåner økologiske malkekøer for trykninger, men øger risikoen for leverikter, viser en ny analyse af slagtefund.

07-05-2021 3 minutter Dyrevelfærd,   Kvæg,   Mejeri

Sådan skaber du nye, bæredygtige kostvaner

To eksperter giver deres bud på, hvordan du kan ændre gamle vaner til nye, som farver dine valg og måltider mere grønne. Det handler om at erstatte den gamle vane med noget, der giver dig samme belønning.

07-05-2021 9 minutter Forbrug,   Mere grønt,   Plantebaserede fødevarer

Fødevaregigant vil ind på Europas marked for plantedrikke

Nestlé vil disrupte markedet for plantedrikke og lancerer nu en ærtebaseret drik, der tilmed er certificeret CO2-neutral.

07-05-2021 5 minutter Plantebaserede fødevarer,   Fri for-produkter,   Detailhandel,   Forbrug