Annonce

Annonce

Annonce

En sommerfugl og hveps flyver om en blomst

Et lyspunkt i det nye studie er, at der ses fremgang i mængden af ferskvandinsekter - den er dog ikke nok til at ændre den overordnede tilbagegang på 24 pct. Foto: Colourbox

En fjerdedel af verdens insekter er forsvundet på 30 år

Det største studie nogensinde på området viser, at knap 25 pct. af verdens insekter er forsvundet siden 1990.

Mængden af insekter er faldet markant siden 1990 - særligt i Europa står det slemt til. Det viser det hidtil største studie på området, hvor 166 langtidsundersøgelser fra 1.676 områder indgik, skriver The Guardian.

Mængden af insekter er faldet med 24 pct., men tilbagegangen varierer fra region til region. Eksempelvis er tilbagegangen accelererende i Europa, mens den langsomt er ved at flade ud i Nordamerika. Forskerne kan dog ikke svare på, hvorfor det står så slemt til i lige netop Europa.

“De 24 pct. er bestemt noget at være bekymret over. Det er en fjerdedel mindre, end da jeg var barn. En ting, som folk altid bør huske på, er, at vi virkelig er afhængige af insekter for at kunne dyrke fødevarer,” siger studiets hovedforfatter, Roel van Klink fra German Centre for Integrative Biodiversity Research i Leipzig, til The Guardian.

Tallet er dog behæftet med en vis usikkerhed, idet der mangler tilstrækkeligt med data fra Sydamerika, Afrika og det sydlige Asien. Tilbagegangen er dog i tråd med en række andre studier, som de seneste år har vist et markant fald i mængden af insekter.

“Vi ved fra vores resultater, at udvidelsen af byer er skidt for insekter, fordi stederne tidligere var naturlige habitater - det er ikke raketvidenskab. Det sker i det østlige Asien og Afrika i hastigt tempo. I Sydamerika ødelægger man Amazonas. Der er ingen tvivl om, at det er skidt for insekter og alle andre dyr i de områder. Vi har bare ikke data,” siger Roel van Klink.

Ud over ødelæggelsen af habitater kan brugen af pesticider og lysforurening også påvirke insekterne negativt. 

Christian Kjær, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, var ikke en del af studiet, men forklarer til Økologisk Nu, at der er tale om en perfekt storm af faktorer, som påvirker insekterne negativt, alt efter hvordan de lever.

“Nogle arter lever af blomster, nogle lever i jorden, nogle er aktive om dagen, nogle er nataktive. Når du eksempelvis ser på land use (brugen af arealer, red.), vokser infrastrukturen, hvilket tager plads fra insekter, og du får mere lys, hvilket forstyrrer de nataktive insekter,” siger han til Økologisk Nu.

Han tilføjer, at også landbruget spiller en væsentlig rolle.

“Det er et sammenfald af en hel række ting, lige fra hvordan vi dyrker markerne, strukturerer dem, brugen af pesticider og brugen af kvælstof, samt alt det der driver ud fra marken. Det er alle ting, der skubber den forkerte vej.”

Klimaforandringernes effekter er ikke et fokusområde i studiet, men ifølge hovedforfatter Roel van Klink kan ændringer i temperaturen og regnmængden også skade nogle arter, mens det vil gavne andre. 

Der er ligeledes tegn på, at den højere CO2-koncentration i atmosfæren har en negativ effekt, fordi den - ud over at ændre klimaet - påvirker næringsindholdet i visse planter.

Et lyspunkt i det nye studie er, at der ses fremgang i mængden af ferskvandinsekter - den er dog ikke nok til at ændre den overordnede tilbagegang på 24 pct., da denne insektgruppe kun udgør ca. 10 pct. af den samlede gruppe. Desuden inkluderer det ikke bestøvere, der er vigtige for fødevareproduktionen.

Fremgangen er muligvis et resultat af bl.a. mindre vandforurening, hvilket gør Roel van Klink fortrøstningsfuld.

“Fremgangen for insektarter i ferskvand gør os i det mindste fortrøstningsfulde, i den forstand at med den rette politik på plads kan vi vende tilbagegangen.”

Christian Kjær vurderer også, at udviklingen for insekter i vandet er en konsekvens af en generel indsats for at rense vandet og dermed forbedre levevilkårene for disse insekter.

“Men det betyder ikke, at vi er i hus,” fastslår han.

Variationen i insekternes antal i de forskellige regioner er måske en indikation på, at lokale tiltag kan være med til at beskytte dem. Forskerne så, at tilbagegangen af landbaserede insekter var mindre i beskyttede områder - dog var der stadig en tilbagegang.

For landbrugets vedkommende er der nogle lavthængende frugter, som kan hjælpe insekterne, fortæller Christian Kjær.

“Hvis vi tager sprøjtemidlerne, så er det jo et spørgsmål om at reducere brugen af pesticider i kanten af marken, så det ikke drifter ud på habitater lige ved siden af. Det er hverken godt for bierne eller sommerfuglene. Og så vil små markstørrelser med småbiotoper gavne en række arter,” siger han.

Desuden vil flere drøvtyggere som del af naturpleje være til gavn - men det skal udføres rigtigt. Dyrene kan hjælpe med at holde overdrevene fri for tilgroning, omvendt må græsningstrykket ikke være så hårdt, at de æder alt græs og blomster samt insekter.

“Når drøvtyggerne er der, er der samtidig nogle parasitter og møginsekter, som får det bedre,” forklarer han.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Science.

Flere artikler fra samme sektion

Markant nedgang for britisk økologi

På godt ti år er det økologiske areal i Storbritannien faldet med en tredjedel.

28-05-2020 2 minutter Udland

Ny, grøn fødevareplan kan godt forenes med landbrugspolitikken, siger EU-Kommissionen

EU-Kommissionens grønne 'Farm to Fork'-strategi passer til den kommende landbrugspolitik, såfremt politikken opfylder nogle forudsætninger.

28-05-2020 1 minutter EU,   CAP

Dansk EU-politiker ønsker grøn reform af landbrugsstøtten

Økologisk Landsforenings model til en ændring af EU's landbrugsstøtte møder opbakning fra Asger Christensen, der mener, at den gavner klimaet og miljøet.

28-05-2020 2 minutter EU,   CAP