Annonce

Annonce

Tiltag, der gavner klimaet, kan på den anden side skade dyrevelfærden. Landbruget står over for en udfordring, når det skal finde en balancegang mellem dyrevelfærd og klimahensyn.

Ensidigt klimafokus i landbruget kan have sin pris for dyrene

Ved at øge effektiviteten i landbruget kan man mindske klimabelastningen - men effektiviseringen kan have en pris, som dyrene betaler.

Arla vil være klimaneutral i 2050. Det samme ønsker Landbrug & Fødevarer for hele landbrugserhvervet. Danish Crown reklamerer for sine "klimakontrollerede" grise, og Naturmælk lancerede for en kort stund en klimamælk.

Der er i høj grad fokus på klimaet i disse år, og landbruget er en af de helt store udledere af drivhusgasser. Derfor er det nødvendigt for branchen med klimatiltag, men når der effektiviseres i husdyrproduktionen, er der en risiko for, at det går ud over dyrevelfærden.

Alistair Lawrence, professor i dyreadfærd- og velfærd ved University of Edingburgh, mener, at dyrevelfærd slet ikke er integreret tilstrækkeligt i den "komplekse debat" om bæredygtighed.

"Det er vigtigt at diskutere, hvordan vi skubber dyrevelfærd ind i bæredygtighedsdebatten," sagde han, da Videncenter for Dyrevelfærd på Københavns Universitet afholdt et seminar om landbrugets balancegang mellem klimahensyn og dyrevelfærd.

"Fokus på intensiteten er ofte set som vigtig for fremtidig bæredygtig udvikling. De mest intensive landbrugssystemer er dem, der udleder mindst. Men det er også dem, hvor der er flest bekymringer over dyrevelfærd," uddybede han.

Effektive kyllinger har velfærdsudfordringer

Anja Brinch Riber, der er etolog og forsker i adfærd og velfærd hos fjerkræ, nævnte som eksempel den hurtigt voksende kyllingerace - Ross 308 - som flere og flere kæder nu udfaser grundet dyrevelfærdsproblemer. Racen er den mest klimavenlige på grund af sin høje tilvækst og fodereffektiviteten, men bagsiden af medaljen er udfordringer for dens velfærd.

"Det skaber et dilemma, for en høj fodereffektivitet og dermed hurtig tilvækst er godt for klimaet, men kilde til mange velfærdsproblemer," sagde hun.

I Danmark ligger vækstraten for racen på 62,5 g/dag - noget højere end den maksimale vækst på 38 g/dag i den økologiske produktion.

"Det har haft en pris for kyllingen; der medfølger en række velfærdsproblemer. Der er ingen tvivl om, at jo højere vækstrate, desto flere velfærdsproblemer opstår der," forklarede Anja Brinch Riber.

Konkrete tiltag, der både har gavnet klimaet og dyrevelfærden

  • Peter Lund, professor ved Aarhus Universitet, nævnte bedre fodring som et win-win-tiltag: Hvor foderudnyttelsen stiger til gavn for klimaet, samtidig med at den sænker dyrenes risiko for sygdomme.

  • Sybille Kyed nævnte flere træer på køernes arealer, at lade græsset gro og lade dyrene hente fodret selv samt forlænget laktation.

  • Anja Brinch Riber nævnte projektet 'Kunstige Kyllingemødre', som Økologisk Landsforening var en del af: Her placerede man på gulvet varmeplader, som hønnikerne kunne søge ind under, frem for at opvarme hele stalden. Det viste sig at kunne reducere energiforbruget og mindske dødeligheden, forekomsten af kannibalisme og fjerpilning. Konceptet udfordres dog nu af, at man i flere staldsystemer er gået over til etagesystemet.

Ser man på forbrugernes ønsker, viser de seneste analyser, at dyrevelfærd er vigtigere for danskerne end klimaet, fortalte Tove Christensen, der er lektor ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering på Københavns Universitet.

En mulig forklaring på præferencen kan være, at dyrevelfærd er mere synligt mærket på emballagen, hvilket ikke er tilfældet med miljø og klima. Derfor er det ifølge hende nemmere for forbrugerne at vægte dyrevelfærd, når de står i supermarkedet.

"Så når man nu spørger dem (forbrugerne, red.), er dyrevelfærd i hvert fald vigtigere end klima. Men hvordan de vil håndtere et konkret dilemma, det mangler vi svar på," sagde Tove Christensen og henviste til dilemmaet i kyllingeproduktionen samt en nyere analyse fra Landbrug & Fødevarer, der har vist, at et flertal af danskerne gerne vil leve mere klimavenligt.

Landbruget ér dog i gang med at finde en balance, hvor der tages hensyn til både dyrevelfærden og klimaet, sagde Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion ved Seges.

Han vurderer, at det konventionelle landbrug med sin effektivitet nu har mere potentiale til at rykke sig på dyrevelfærden, mens det ser modsat ud for den økologiske produktion, hvor han ser mest plads til forbedring på klimafronten.

Fodertilsætning kan skade dyrevelfærden

På forskningssiden er der da også flere projekter i gang, der skal gøre landbrugsproduktionen mindre klimabelastende, bl.a. tilsætning til foderet, men her indtræder dilemmaet igen, for nogle midler udgør samtidig en risiko for dyrevelfærden.

Det er en dødsspiral for dansk landbrug at konkurrere på effektivitet - vi skal konkurrere på højværdiprodukter.

— Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL

Peter Lund, der forsker i bl.a. foderudnyttelse ved Aarhus Universitet, nævnte, at tilsætningen af nitrat til foderet reducerer metangasudledningen, men det øger forekomsten af nitrit, der kan være giftig for både mennesker og dyret. Et andet eksempel er tilsætningen af tangarten Asparagopsis armata, der også reducerer udledningen af metan fra køer, men hvis aktive stof - bromoform - kan være kræftfremkaldende.

Debatten blev ikke mindre kompleks af, at dyrevelfærd er et begreb, der dækker over mange faktorer. Nok kan man forbedre dyrenes sundhed i et intensivt system og dermed sige, at velfærden er forbedret - men hvad med dyrenes behov for motion og naturlige adfærd?

Jeg er fortaler for, at vi laver produktionen, hvor den har mindst belastning globalt set, og der har vi i Danmark en fordel.

— Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion ved Seges

For Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), er hensynet til dyrenes naturlige adfærd essentiel. Derfor er løsningen ifølge hende at skrue markant ned for den animalske produktion, så dyrene have plads til at komme udenfor, samtidig med at klimabelastningen bliver mindre.

Hun henviste til EAT Lancet-rapporten om kost og klima fra sidste år, der konkluderede, at det på globalt plan er nødvendigt med en reduktion i forbruget af kød- og mejeriprodukter både af hensyn til klimaet og folkesundheden.

"Vi har plads til et husdyrhold, hvor der spises i overensstemmelse med kostrådene, hvor dyrene har god velfærd og bidrager positivt til den frugtbare jord og forvaltning af økosystemerne," sagde hun og understregede, at dyrene har en vigtig rolle at spille for økosystemerne, blandt andet med deres naturpleje og afføring, som mange insekter lever af.

"Vi har derimod ikke plads til et husdyrhold, hvor befolkninger spiser i strid med kostrådene og i strid med planetens bæreevne, og hvor man har afkoblet husdyrenes rolle i relation til at skabe en frugtbar jord," tilføjede hun.

Frygter at produktionen flytter

Christian Fink Hansen, Seges, tror dog ikke på, at det gavner klimaet at reducere husdyrproduktionen, hvis man blot gør det herhjemme.

"Så rykker produktionen til et andet sted. Jeg er enig i præmissen om, at menneskeheden skal spise mindre kød, men med den nuværende befolkningstilvækst og fremgang i levestandard i mange dele af verden, vil der være efterspørgsel på kød. Det skal vi producere med så lille en klimabelastning som muligt, på en måde som vi kan være bekendt. Jeg er fortaler for, at vi laver produktionen, hvor den har mindst belastning globalt set, og der har vi i Danmark en fordel," sagde han.

At produktionen blot rykker til udlandet i samme skala - den såkaldte lækageeffekt - tror Sybille Kyed dog ikke på.

"Når man drøfter risikoen for lækage, ignorerer man fuldstændig, om der er arealer nok til at brødføde en voksende befolkning. Det er der ikke. Vi har en natur, der er presset på plads, og hvis antallet af mennesker og husdyr vokser, så er der ingen plads tilbage til naturen. Der er ingen grund til at tro, at man i Kina eller Østeuropa ikke kan lave en lige så effektiv husdyrproduktion, når de først er kommet i gang. Det er en dødsspiral for dansk landbrug at konkurrere på effektivitet - vi skal konkurrere på højværdiprodukter," sagde hun.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

23-11-2020 6 minutter Klima,   Politik