Annonce

Annonce

Per Rasmussen sidder med en papirsblok ved siden af en kvinde og en afrikansk mand

Per Rasmussen (midt) har i flere år hjulpet afrikanske landmænd med at dyrke jorden økologisk - her er han i Zanzibar i 2014. På hans højre side sidder Inge Lis Dissing, der har været frivillig i nogle af projekterne. Foto: Sara Brunbjerg Rasmussen

Et årtis arbejde i Afrika viser, at økologi kan afhjælpe sult

ØL's arbejde i ulande har hjulpet landmænd med at øge udbytterne. Nu kan foreningen måske se frem til et stort skulderklap for sin indsats.

Da Per Rasmussen ser den nyhedsartikel, som Økologisk viser ham på computerskærmen, siger han med samme:

“Den artikel er et resultat af, at vi afholdt to konferencer - den sidste i 2019 under overskriften ‘Vision Zanzibar - The Organic Island’ – der skulle få regeringssystemet til at forstå, at der er god mening i at promovere økologien som bæredygtig.”

Per Rasmussen, der er international konsulent i Økologisk Landsforening (ØL), sidder i Økologiens Hus i Aarhus og kan se tilbage på over 10 års ulandsarbejde, der har bragt ham til bl.a. Zanzibar, Tanzania og Uganda. Her har han sammen med en række andre partnere rådgivet lokale landmænd i at dyrke jorden økologisk og sælge deres produkter på markeder, til hoteller, restauranter og via grossister.

Artiklen, han har fået vist, er en nyhed om, at Zanzibars landbrugsminister, Mmanga Mjengo Mjawir, netop har opfordret landmændene til at omlægge til økologi, og at regeringen vil støtte det økologiske landbrug.

“Bæredygtig produktion kan opnås gennem økologisk landbrug og en forbedring af jordens frugtbarhed. Efterspørgslen på økologiske varer er høj på det internationale marked,” siger ministeren ifølge dailynews.co.tz.

Jeg synes, det er enormt spændende, at vi for relativt få penge og simple metoder kan skabe så flotte resultater.

— Per Rasmussen, international konsulent i Økologisk Landsforening

Ministeren takker samtidig den økologiske landbrugsorganisation Uwamwima, som netop har samarbejdet med Per Rasmussen om at understøtte den økologiske produktion.

Per Rasmussen har været med til at udbrede de økologiske metoder og konceptet ‘Family Farmer Learning Groups’ (FFLG), hvor de medvirkende landmænd lærer af hinandens erfaringer og løbende evaluerer hinandens tiltag for at forbedre produktionen. Et case-studie fra Københavns Universitet viser, at FFLG-metoden har været med til at øge landmændenes udbytter markant på Zanzibar.

“Jeg synes, det er spændende, at vi for relativt få penge og simple metoder kan skabe så flotte resultater. Vores partnere i Uganda og Tanzania siger, at FFLG-konceptet er den bedste metode, de er stødt på, som kan løfte fattige bønder ud af fattigdom. Økologien gør, at de ikke bliver afhængige af andre. At de ikke skal bruge ressourcer på at købe handelsgødning, men i stedet bygger på egne ressourcer; dem, der er i nabolaget, og som man har på landbruget,” siger Per Rasmussen.

Et metastudie fra Washington State University har da også vist, at landmænd kan øge deres indtjening ved at omlægge til økologi, og FN’s fødevareorganisation, Fao, bakker op om, at økologiske produktionsmetoder i ulandene kan øge landmændenes udbytter.

Der var startvanskeligheder

Arbejdet på Zanzibar begyndte tilbage i 2012, da Økologisk Landsforening indledte samarbejdet med Uwamwima og Tanzanias pendant Tanzania Organic Agriculture Movement (Toam). 

I første omgang forsøgte Per Rasmussen på Zanzibar og i Tanzania at etablere konceptet FFLG, men det skulle vise sig at blive en større udfordring end forventet.

“Vi havde svært ved at komme i gang det første trekvarte år. Landmændene var af historiske årsager meget skeptiske over for nye ideer. I FFLG skal man besøge hinanden, og det var de ikke trygge ved.”

Konceptet var tidligere med succes introduceret i Uganda.

Landmænd udveksler viden på Zanzibar i 2014 i forbindelse med ØL's arbejde med at udbrede de økologiske metoder
Landmænd udveksler viden på Zanzibar i 2014 i forbindelse med ØL's arbejde med at udbrede de økologiske metoder. Foto: Økologisk Landsforening

Grundet startvanskelighederne rejste repræsentanter fra både Uwamwima og Toam til Uganda for at lære, hvordan landmændene brugte modellen. At se det ved selvsyn overbeviste dem om, at samarbejde og de økologiske metoder kunne styrke deres lokale landbrug.

Faktisk gik projektet så godt, at ØL fik bevilget penge til et nyt projekt, hvor fokus nu skulle være at lære landmændene at blive bedre til at sælge deres varer.

ØL vurderer, at ca. 125.000 mennesker fordelt på 18.000 familielandbrug gennem årene er kommet i kontakt med FFLG-modellen i Uganda, Tanzania og Zanzibar.

Da Per Rasmussen bliver spurgt om, hvad økologiens største bidrag er i de pågældende lande, fremhæver han en situation med en kvinde på omkring 50 år, som på grund af sin mands sygdom var blevet familiens overhoved.

“Hun var begyndt at dyrke grønsagen amarant økologisk og havde oparbejdet en fin produktion. Hun solgte dem lokalt i landsbyen, og hendes grønsager fik ry for at være sunde fødevarer uden rester af sprøjtemidler, så man kunne være sikker på, at ens børn ikke blev syge af de sprøjterester, der tit er i konventionelle grønsager. Hun var i stand til at dyrke dem uden at skulle købe kunstgødning og sprøjtemidler. Ofte kan det være svært for landmændene at få solgt alle deres varer, men hun har ingen problemer med at få sin høst solgt, fordi hendes grønsager har fået det ry. Den historie har vi efterhånden hørt mange gange fra forskellige landmænd,” fortæller han.

Næste skridt er et trin op

Der er imidlertid ikke samme kontrol med økologien, som man eksempelvis har herhjemme, hvor staten står for den. Derfor bliver landmænd trænet i at tjekke hinanden, og virksomheder eller grossister, der aftager produkterne, laver stikprøvekontroller. Landbrugsorganisationerne arbejder dog på at få opbygget en decideret kontrolinstans i landene.

Certificeringen er en anden udfordring, for den er så dyr, at de fleste landmænd kan kun blive certificerede økologer, hvis de får en aftale med en grossist, der sørger for certificeringen. Heri ligger dog en risiko, for brydes samarbejdet, mister landmanden sin certificering.

ØL har bl.a. været repræsenteret i Uganda i 2017, hvor man arbejdede med at implementere FFLG i landbrug
ØL har bl.a. været repræsenteret i Uganda i 2017, hvor man arbejdede med at implementere FFLG i landbrug. Foto: Økologisk Landsforening

Undervejs har ØL også lært landmændene om politisk interessevaretagelse, så de har skrevet breve og arrangeret møder med politikerne, som har kunnet besøge bedrifterne og stifte bekendtskab med de økologiske metoder og hjælpe dem for eksempel med adgang til kunstvanding.

Det politiske system er dog væsentligt anderledes end herhjemme, fortæller Per Rasmussen, der peger på Zanzibar som et særligt eksempel, fordi øen er i union med Tanzania efter at have været selvstændig og fortsat har selvstyre på en række områder som landbrug og uddannelse:

“Det politiske klima er meget følsomt, og vi har virkelig skullet passe på. Hvor meget kan man tillade sig at kritisere, og hvordan kan man tilnærme sig en leder, uden at det opfattes som en kritik? Vi har været meget forsigtige for at skabe gode relationer mellem Uwamwima og landbrugsministeriet.”

Det næste skridt for Per Rasmussen og ØL er at gå fra at være en projektorganisation til en såkaldt programorganisation, og han forventer, at det bliver en realitet fra 1. januar 2020, men først skal ansøgningen til Cisu, som er en sammenslutning af 260 danske foreninger, som alle arbejder med udvikling i ulandene, godkendes. 

Det medfører en fast årlig bevilling fra Cisu – i første omgang de næste fire år - så foreningen ikke så ofte skal søge om tilskud til projekter. Cisu har opfordret ØL til at søge om at blive programorganisation og skriver selv følgende om konceptet: ‘Muligheden er kun relevant for meget erfarne organisationer, som har en stor projektportefølje (over 3 millioner kr. udbetalt per år de seneste to finansår) og som har et strategisk fokus for deres arbejde sammen med partnere i Syd.’

“Det er klart en anerkendelse. Hvis Cisu ikke syntes, at vi havde kapaciteten til det, havde den aldrig opfordret ØL til at ansøge om at blive programorganisation,” siger Per Rasmussen.

Flere artikler fra samme sektion

Organisationer frygter, at fejl i it-system kan koste landmænd dyrt

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer opfordrer i en fælles henvendelse Landbrugsstyrelsen til at ændre i sit elektroniske indberetningssystem.

16-10-2019 2 minutter Økologiregler

Flere lande kræver mere betaling til landbrugsstøtten

Briternes EU-exit efterlader et økonomisk hul i landbrugsstøtten, som skal dækkes, mener flere EU-lande.

16-10-2019 2 minutter CAPEU

Økologer åbner døren på klem for Crispr-teknologien

Der er en væsentlig forskel på Crispr-metoden og GMO, mener Økologisk Landsforening.

14-10-2019 2 minutter GMONye løsningerPolitik