Annonce

Annonce

Annonce

For at lette landbrugets tryk på kloden og gøre mere plads til eksempelvis økologi er det nødvendigt at omlægge til en produktion, der øger produktionen af vegetabilske fødevarer og reducerer omfanget af husdyrproduktionen, konkluderer en ny rapport. Foto: Dan Brekke/flickr/CC-BY-NC-2.0

Et mere plantebaseret landbrug er afgørende for vores fremtid, lyder det i ny rapport

Landbruget er fanget i en ond cirkel med kunstigt lave fødevarepriser og intensivering på bekostning af klimaet og biodiversiteten. Økologi kan være en del af løsningen, lyder det i en ny rapport.

Det er afgørende for klimaet og naturen, at fremtidens fødevaresystem bliver langt mere plantebaseret, og at produktionens aftryk på klimaet og miljøet bliver indregnet i fødevarepriserne.

Det vurderer en ny rapport udarbejdet af den anerkendte tænketank Chatham House, og som FN's miljøprogram UNEP har bidraget til.

Heraf fremgår det, at biodiversiteten fortsat er på hastigt tilbagetog, og den største årsag hertil er fødevareproduktionen, der samtidig udgør en væsentlig klimabelastning og forureningskilde. Ca. 4/5 af landbruget udgøres af husdyrproduktionen, mens 1/5 er planteproduktion til konsum. Selvom husdyrlandbruget fylder så forholdsmæssigt meget, producerer det dog kun 18 pct. af kalorierne og 37 pct. af proteinerne, mens planteproduktionen leverer 82 pct. af kalorierne og 63 pct. af proteinerne.

"Uden en reformering af vores fødevaresystem vil tabet af biodiversitet fortsætte med at accelerere. Yderligere ødelæggelse af økosystemer og levesteder vil true vores evne til at understøtte befolkninger," skriver rapportens forfattere, som peger på tre centrale områder, der bør sættes ind på:

  1. Vores kost er nødt til at ændre sig, så den bliver mere plantebaseret, og madspild skal reduceres markant. Et lavere forbrug og en mindre produktion af animalske produkter vil gavne folkesundheden, mindske risikoen for pandemier og kræve mindre plads.

  2. Flere naturområder skal beskyttes, og naturen skal genetableres, hvor det er muligt.

  3. Vi skal dyrke landbrug med større omtanke for økosystemerne. Vi skal reducere behovet for input og bevæge os væk fra monokultur og over til polykultur.

Ifølge rapporten er fødevaresystemet fanget i en ond cirkel, hvor priserne er banket kunstigt i bund, fordi omkostningerne for omgivelserne ikke medregnes, samtidig med at intensiveringen har medført et højt forbrug af pesticider og gødning til skade for miljø og klima. Rapportens forfattere peger desuden på, at den lave pris på mad har medvirket til det høje madspild, hvor ca. 30 pct. af alle fødevarer ender som spild.

"Politikerne siger stadig, 'det er min opgave at gøre maden billigere for dig', uanset hvor skadeligt det er ud fra et planetært eller menneskeligt synspunkt. Vi er nødt til at stoppe med at argumentere for, at vi skal give støtte til fødevaresystemet for de fattiges skyld, men i stedet arbejde på at løfte folk ud af fattigdom," siger professor Tim Benton fra Chatham House ifølge The Guardian.

Mere økologi kræver færre husdyr

For at lette landbrugets tryk på kloden er det nødvendigt at omlægge til en produktion, der øger produktionen af vegetabilske fødevarer og reducerer omfanget af husdyrproduktionen. Derudover kan man med fordel dyrke efter de agro-økologiske principper, da de tager mere hensyn til økosystemerne - også selvom det koster i udbytterne, lyder det i rapporten.

Med en kombination af mindre madspild og et skifte til mere planterig kost (hvilket fører til færre husdyr og lavere foderproduktion) vil økologisk landbrug kunne brødføde over ni milliarder mennesker i 2050.

— Food System Impacts on Biodiversity Loss, Chatham House, 2021

Det kan dog ikke lade sig gøre at få mere økologi, medmindre vores kostvaner ændres, da det lavere udbytte vil føre til øget arealbrug, hvis husdyrproduktionen fortsætter med at være så dominerende. Et landbrug med større vægt på at producere vegetabilsk vil fylde væsentligt mindre end nutidens, selvom det drives økologisk.

"Trods de mange miljømæssige fordele har økologiske systemer lavere udbytter end konventionelle. Derfor vil arealbehovet stige i et scenario, hvor alle fødevarer produceres økologisk. Men med en kombination af mindre madspild og et skifte til mere planterig kost (hvilket fører til færre husdyr og lavere foderproduktion) vil økologisk landbrug kunne brødføde over ni milliarder mennesker i 2050. Dette scenario vil ikke kun resultere i tilstrækkeligt med mad verden over, det vil også have positive effekter på en række miljøparametre, herunder et mindre behov for arealer til foder," skriver forfatterne i rapporten, som også nævner skovlandbrug som et fordelagtigt system, da det gavner biodiversiteten og øger jordens frugtbarhed.

De minder dog også om, at selv det mest naturvenlige landbrug ikke gavner biodiversiteten så meget som urørt natur, og at pløjning har en negativ effekt på jorden.

I løbet af året afholdes flere internationale konferencer om biodiversitet og forfatterne bag rapporten opfordrer verdenslederne til at udnytte disse muligheder til at igangsætte en omlægning af fødevaresystemet.

"Så snart omkostningerne forbundet med det ikke-bæredygtige fødevaresystem og 'billigere mad'-paradigmet - hvad angår vand- og luftkvalitet, bekæmpelse af klimaforandringerne og langsigtet landbrugsproduktivitet - er anerkendt, vil fordelene ved en forandring af fødevaresystemet potentielt overgå omkostningerne, og passivitet bliver økonomisk irrationelt," skriver de.

Ud over fagligt bidrag fra UNEP har rapporten modtaget finansiering fra Compassion in World Farming, men alle synspunkter er forfatternes egne, skriver de.

Flere artikler fra samme sektion

Grøntsager dyrket med plantebaseret gødning – det virker!

KRONIK: Resultater fra de tre første år i DoubleCropsædskiftet viser, at vi kan producere grøntsager gødsket alene med plantebaserede gødninger uden at gå på kompromis med jordens frugtbarhed – bæredygtig intensivering i praksis.

04-03-2021 4 minutter Kronik,   Forskning,   frugt-baer-groent,   Grøntsagsproduktion

Nøglen til succes: Start med de nemme og hurtige afgrøder

Jes Hjort-Malmberg var nødt til lynhurtig at spore sig ind på, hvilke afgrøder han skulle dyrke, da han droppede jobbet som assurandør for at forfølge drømmen om at leve af et økologisk gartneri på kun 800 kvm

03-03-2021 9 minutter Serie: Økotopen

Samdyrkning af spidskål og hestebønner – et godt match

Et forsøg med samdyrkning i rækker af spidskål og hestebønner har vist gode takter, når det gælder næringsstofudnyttelse og samlet udbytte. Friske hestebønner dyrket som grønsag har potentiale til at blive et højværdi-produkt. Hestebønne kan samtidig være gavnlig på flere måder i økologiske systemer. Det kræver dog, at udfordringer eksempelvis omkring høst løses

03-03-2021 3 minutter frugt-baer-groent,   Grøntsagsproduktion,   Forskning