Annonce

Annonce

En dreng drikker vand af et glas

Danske Vandværker forventer, at man i fremtiden vil rense langt mere af det danske drikkevand på grund af et stigende antal fund af problematiske stoffer. Foto: Colourbox

Et paradigmeskifte for dansk drikkevand: Giftstoffer tvinger nu flere kommuner til at rense det

Flere kommuner vil nu til at rense danskernes drikkevand pga. fund af problematiske stoffer - det var nærmest utænkeligt for bare 10 år siden.

Flere fund af giftstoffer i grundvandet betyder, at et stigende antal kommuner har ansøgt om lov til at rense drikkevandet. Det skriver jp.dk.

Hos Vancenter Syd har man fund på over grænseværdien for flere problematiske stoffer i op mod en tredjedel af indvindingsboringerne.

"Vi er i gang med et gradvist paradigmeskifte, fordi problemerne med forurening af drikkevandet er blevet så massive, at vi er nødt til at glemme den dogmatiske tilgang, man tidligere havde, at vi ikke måtte rense drikkvandet," siger Troels Kærgaard Bjerre, projektchef ved Vandcenter Syd, til jp.dk.

Han henviser til, at holdningen for få år siden var, at Danmark som udgangspunkt skulle levere rent, urenset drikkevand.

Ifølge Miljøstyrelsen har 52 kommuner i perioden 2012-2019 givet i alt 110 tilladelser til vandrensning, og forventningen fra Danske Vandværker er, at man i fremtiden vil rense langt mere af drikkevandet.

Miljøminister Lea Wermelin (S) er bekymret over udviklingen og ønsker nu en samlet plan for beskyttelse af drikkevandet, så rensningen kun bliver midlertidig.

Det er sårligt rester af sprøjtegifte og rester fra træbeskyttelse, der giver problemer. En del af forklaringen er, at overvågningen er blevet bedre, så man har opdaget flere stoffer end ellers.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik