Annonce

Annonce

Køer står på række i en udendørs stald

Kravet om bedøvelse før slagtning af dyr skal ikke vige for religiøse ønsker, lyder dommen fra EU's domstol. Foto: Karen Munk Nielsen

EU-domstol trodser religiøse ønsker: Dyr skal fortsat kunne bedøves

Det er i orden, at lande forbyder slagtning uden forudgående bedøvelse, fastslår EU's domstol. En jødisk gruppering vil nu indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

EU-landene kan fortsat kræve, at dyr skal bedøves før slagtning, selvom det går imod rituel halal- og kosherslagtning, der påbyder, at dyret skal være ved bevidsthed, når det forbløder.

Det har EU-domstolen netop fastslået, efter at muslimske og jødiske grupperinger havde udfordret en ny lov i en region af Belgien, som netop kræver bedøvelse af dyr før slagtning. Godt nok siger EU's lovgivning, at alle landbrugsdyr skal bedøves før slagtning, men det er op til de enkelte lande, om dette også skal gælde i forbindelse med religiøse ritualer.

Dommen betyder, at eksempelvis Danmark kan fastholde sit ufravigelige krav om, at alle dyr skal bedøves før slagtning, og det vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse.

"Det er en helt fantastisk nyhed, at vi i Danmark kan beholde vores ufravigelige krav om bedøvelse inden slagtning. Dyrene skal altid have forrang, og ingen dyr skal være ved bevidsthed, når de slagtes. Det er en stor sejr for dyrevelfærden, at vi i Danmark beholder dette krav", siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis i en pressemeddelelse.

Lederen af Det Europæiske Jødiske Forbund, Menachem Margolin, kalder det ifølge BBC for "en sørgelig dag for de europæiske jøder", og den belgiske paraplyorganisation for jøder, CCOJB, agter at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

De skal dog ikke forvente bred folkelig opbakning til ønsket: En nylig meningsmåling udført af den europæiske sammenslutning for 70 dyreværnsorganisationer, Eurogroup For Animals, viser nemlig, at langt de fleste EU-borgere er imod aflivning uden bedøvelse: 89 pct. af i alt 23.126 borgere over 18 år på tværs af 24 EU-lande har i en online-undersøgelse svaret, at det bør være obligatorisk at bedøve dyr før slagtning, og 87 pct. mener, at EU skal kræve, at alle dyr bedøves inden slagtning på trods af religiøse formål.

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT