Annonce

Annonce

Janusz Wojciechowski sidder til høring i Europa-Parlamentet

Landbrugskommissær Janusz Wociechowski siger, at økologi vil spille en nøglerolle i at gøre EU's landbrug bæredygtigt. Foto: CC-BY-4.0: © European Union 2019 – Source: EP

Nu tager EU første skridt mod mere økologi

EU har igangsat processen, der skal øge det økologiske areal og forbrug, så unionen kan nå sin 2030-målsætning.

EU har nu taget første skridt på vejen mod sin målsætning om, at 25 pct. af landbrugsarealet skal være økologisk i 2030.

Kommissionen har nemlig åbnet for indsendelse af forslag til initiativer, der kan stimulere den økologiske efterspørgsel og dermed øge produktionen.

Der vil være mulighed for at indsende forslag indtil den 27. november, hvorefter de skal vurderes og være med til at danne grundlag for en decideret økologisk handlingsplan, der skal booste den økologiske udvikling. Handlingsplanen forventes at være klar til vedtagelse tidligt næste år.

"Strategierne for 'Farm to Fork' og biodiversiteten sætter ambitiøse mål for landbrugssektoren for at sikre, at den er klar til Green Deal (EU's grønne pagt, red.) Økologisk landbrug vil spille en nøglerolle i omstillingen, som vi stræber efter for et mere bæredygtigt fødevaresystem og en bedre beskyttelse af vores biodiversitet," siger landbrugskommissær Janusz Wociechowski i en pressemeddelelse.

Europa-Kommissionen planlægger desuden at afsætte 40 mio. euro til kampagner for økologisk landbrug for at øge efterspørgslen.

'Farm to Fork'- og biodiversitetsstrategien er to strategier, der blev præsenteret af kommissionen i maj. De skal understøtte EU's overordnede grønne pagt - Green Deal - der skal sikre klimaneutralitet i 2050. Det økologiske landbrugsareal i EU udgør p.t. ca. 7,7 pct.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed