Annonce

NATEXPO-21-PARIS--1600x300--CTA-GB.jpg

Annonce

Daka-fra-august-compressed.jpg

Annonce

GreenF-maj.png
Luftfoto af en traktor, der kører over en hvedemark

Udviklingen mod det større og mere specialiserede landbrug ærgrer Marc Seerup Hansen, næstformand i Økologisk Landsforenings Udvalget for Lokalt Salg og Gårdbutikker, fordi det mindsker udvalget af sorter, gør landskabet mere ensartet og gør det dyrere for unge landmænd at købe en landejendom. Foto: Colourbox

EU-kommissær erkender: Landbrugspolitikken har taget livet af små landbrug og understøttet de store

EU's hidtidige landbrugspolitik har ved en fejl medvirket til, at husdyrlandbrugene er blevet færre og mere intensive. Det erkender EU's landbrugskommissær, efter at millioner af smålandbrug er lukket på få år.

Mens antallet af husdyr i EU's landbrug er gået opad, er antallet af landbrugsbedrifter gået markant ned. Det betyder, at landbrugene er blevet stadigt mere intensive, mens de små og mellemstore bedrifter forsvinder.

Det viser en gennemgang af data i perioden 2005 til 2016 foretaget af avisen The Guardian. På de 17 år er antallet af husdyrlandbrug i EU (Kroatien er undtaget i opgørelsen) faldet med over 3,4 millioner til nu 5,6 millioner, mens det gennemsnitlige antal husdyr per bedrift er steget for både svin, fjerkræ, kvæg og får. Altså har færre landbrug nu flere dyr end før. Eksempelvis er antallet af grise per grisefarm steget med 84 pct.; fra 374 til 688.

Der ses også en klar sammenhæng mellem intensiveringen og CAP'en: Jo flere år et land har været medlem af EU og dermed en del af CAP'en, desto længere tid har intensiveringen fundet sted. Lande, der er blevet medlemmer inden for de senere år, har først gennemgået samme udvikling efter deres indtræden i EU.

EU's landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, erkender, at den hidtidige politik fejlagtigt har understøttet intensiveringen:

"Årsagen til, at vi har mistet fire millioner landbrug i EU, var en fejl i CAP'en (EU's fælles landbrugspolitik, red.). Landbrugsstøtten var rettet for meget mod industrielle landbrug frem for små og mellemstore gårde," siger han til The Guardian.

Ser man specifikt på strukturudviklingen i dansk landbrug, er billedet det samme. Antallet af bedrifter er mere end halveret de seneste tre årtier, og samtidig er de tilbageværende landbrug blevet større, både i det dyrkede areal og antallet af husdyr. I den danske griseproduktion var der eksempelvis gennemsnitligt 200 grise per bedrift i 1985 - det tal er mangedoblet i 2019 til 4.256 grise.

Det er faktisk økologerne, der har mest jord per landmand: I 2019 rådede et økologisk heltidsbrug i gennemsnit over 233 ha, mens det for en konventionel pendant var 199 ha.

Dyrt at købe jord

Det er en tendens, som bekymrer Marc Seerup Hansen, næstformand i Økologisk Landsforenings Udvalget for Lokalt Salg og Gårdbutikker.

"Det er en rigtig ærgerlig udvikling, at der ikke er plads til de små producenter. Hele systemet er indrettet efter de større producenter," siger Marc Seerup Hansen til Økologisk Nu.

Ifølge ham er der flere grunde til, at det er problematisk, når landbrugene bliver større og samles på færre hænder. En af dem er, at de store landbrug bliver for dyre at købe for de nyuddannede landmænd, hvilket besværliggør generationsskiftet i en branche, hvor hver tredje landmand nu er mellem 66 og 99 år.

"Det kræver, at man skal have flere millioner op af lommen - det bliver simpelthen sværere at komme i gang, og for at kunne leve af det skal man kunne producere kæmpe mængder, fordi avancen er så lav," siger han.

Når vi snakker biodiversitet eller lignende, er det altså ikke særlig fedt med de kæmpe gårde, hvor der er 100 ha fyldt med korn, som står lige ved siden af hinanden.

— Marc Seerup Hansen, næstformand i Udvalget for Lokalt Salg og Gårdbutikker, Økologisk Landsforening

Et andet problem med intensiveringen er ifølge Marc Seerup Hansen, at de store specialiserede landbrug typisk skaber mindre alsidighed i markerne og dermed forringer biodiversiteten.

"Når vi snakker biodiversitet eller lignende, er det altså ikke særlig fedt med de kæmpe gårde, hvor der er 100 ha fyldt med korn, som står lige ved siden af hinanden. Så er det nærmest ligegyldigt for biodiversiteten, om det er konventionelt eller økologisk," siger han.

Også variationen i sorterne hos frugt- og grøntavlerne bliver mindre, når produktionen bliver mere specialiseret, forklarer han.

"Går du ned i de forskellige supermarkeder og køber en squash, er det som regel den samme type squash, du finder, uanset hvor du handler. På vores gård har vi 16 forskellige sorter af squash - vi har en meget større mangfoldighed af de varer i marken. Så jo flere store gårde, man får, desto flere sorter forsvinder. Et lille gartneri har måske 80-100 forskellige sorter, mens de store har færre. Deres afgrøder er rettet ind efter, hvordan maskinerne kan håndtere dem, i stedet for at tilrette det efter hvordan planterne har det. Man kan faktisk dyrke meget, hvis man bare planter afgrøderne tættere på hinanden, men det kræver mere manuelt arbejde," siger han.

Selv arbejder han og udvalget for at skabe salgskanaler for de små producenter, så de kan sælge deres varer direkte til forbrugerne uden fordyrende mellemled og derved skabe en bæredygtig forretningsmodel.

Ser optimistisk på fremtiden

EU vil nu arbejde for at bremse udviklingen og fremme de små og mellemstore landbrug, fortæller Janusz Wojciechowski til The Guardian og kalder det "en prioritet" for EU:

"Der er en forståelse blandt lovgiverne, Parlamentet og EU-Rådet for, at vi er nødt til at beskytte vores små og mellemstore landbrug bedre - det er meget vigtigt for fødevaresikkerheden og bedre for miljøet, klimaforandringerne og biodiversiteten," siger han.

Marc Seerup Hansen ser da også optimistisk på fremtiden, efter at han har oplevet, hvordan danskerne i højere grad har søgt mod de lokale gårdbutikker under coronapandemien.

"Jeg tror, at markedet kommer til at arbejde for de små producenter - jeg tror, at folk vil det nære. Man kan se, at tilvæksten blandt kunder i gårdbutikker har været ret stor under coronaen - mange gårde har slet ikke kunnet følge med. Det, synes jeg, understreger, at folk gerne vil de små landbrug og gartnerier," siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Nye fund overrasker forsker: Kød og mælk belaster klimaet mere end hidtil antaget

Kød- og mejeriproduktionen står for næsten 60 pct. af fødevaresektorens samlede udledning - dobbelt så meget som udledningen forbundet med produktionen af planter til human konsum.

17-09-2021 4 minutter Forskning,   Klima

Royal øko-whisky fra Thy udsolgt på 18 minutter

I anledningen af Dronningens besøg lavede Thy Whisky en særlig royal aftapning med efternavnet ”Rex”, og det har de næppe fortrudt.

17-09-2021 1 minutter Afsætning

Plastic Change inviterer til global event mod plastikaffald

Sidste år deltog 166 lande og mere end 11 millioner mennesker i World Cleanup Day. I morgen kan du igen være med til at indsamle plastikaffald i naturen.

17-09-2021 4 minutter Emballage