Annonce

Annonce

Henrik Lund, der her ses på fødevaremessen Nordic Organic Food Fair i 2018, er adm. direktør for Naturli' Foods, der kan blive ramt af et forslag fra EU's landbrugsudvalg om at forbyde kødlignende navne til plantebaserede produkter. Arkivfoto: Jakob Brandt

EU-udvalg vil gøre det af med vegetarbøffen

Plantebaserede produkter må ikke hedde noget med bøf, pølse eller burger, mener EU's landbrugsudvalg. ØL's formand bakker op, mens grøn tænketank er dybt uenig.

Et overvældende flertal i EU's landbrugsudvalg har netop vedtaget, at plantebaserede produkter ikke må hedde noget med bøf, pølser eller burger. 

Derudover foreslår udvalget også et forbud mod termer som "style", "imitation" eller "substitution" (erstatning, red), hvilket eksempelvis vil forbyde ord som "youghurt-style", "oste-imitation" eller "køderstatning".

Jørgen Dohrmann (DF), der er medlem af landbrugsudvalget, siger til TV2, at det skal være mere klart defineret, hvad der er kød, og hvad der er planter.

"Man kan ikke kalde det for eksempel burger eller fars, hvis det ikke indeholder kød. Så sender man nogle forkerte signaler til forbrugerne om, hvad de køber," siger han.

Man må kaste sig ud i en sproglig fornyelse, hvis man gerne vil lave noget, der giver folk mulighed for at spise anderledes.

— Per Kølster, bestyrelsesformand i Økologisk Landsforening

Per Kølster, bestyrelsesformand i Økologisk Landsforening, bakker op om udvalgets beslutning.

"Det er et ganske glimrende princip, og det burde indføres på mange områder, hvor der er lignende produkter, så man ikke laver om på sproget, så den oprindelige mening med et ord fortaber sig," siger han.

Et af de helt nye plantebaserede produkter på det danske marked er Naturli' Foods plantepølser. Med lidt mindre skriftstørrelse på etiketten, kan man se, at der er tale om et produkt, som er "100% plantebaseret".

Står det til EU's landbrugsudvalg, skal Naturli' Foods' plantepølser ikke længere hedde noget med 'pølser'
Står det til EU's landbrugsudvalg, skal Naturli' Foods' plantepølser ikke længere hedde noget med 'pølser'. Foto: Naturli' Foods

"Hvad skal vi kalde det her, hvis vi ikke må kalde det for pølser? Det er jo pølser," siger Henrik Lund, der er adm. direktør for Naturli' Foods, til TV2.

Per Kølster mener, at det må være op til producenterne at finde på nye termer til deres fødevareprodukter.

"Det er en fornyelse af det, vi spiser, og den måde, vi tænker på. Det bør følges af et sprog, og det bør få folk til at tænke over, hvad det er for nogle produkter, de laver," siger han til Økologisk.

Hvad så med ord som "frugtkød"?

"Det er jo historisk betinget. Der er ingen tvivl om, hvad der menes med det. Frugtkød er jo ikke et produkt, men en anatomisk beskrivelse. Det har været brugt i botanikken i århundreder."

EU er i gang med en detailregulering, som er fuldstændig latterlig.

— Michael Minter, programleder for Concitos program om fremtidens fødevarer

Et argument er jo også, at det vejleder forbrugeren til at forstå, hvad man kan erstatte kødet med - hvad mener du om det?

"Jeg synes, det er vildledning. Det handler om råvaren. Det er et skråplan, med hensyn til at sikre en sproglig forståelse af hvad der kan produceres på en mark, af planter og af dyr. Man må kaste sig ud i en sproglig fornyelse, hvis man gerne vil lave noget, der giver folk mulighed for at spise anderledes. Jeg synes, det er godt, at EU har skåret igennem her."

Tænketank: Latterligt

Hos den grønne tænketank Concito er man derimod dybt uenig med EU's landbrugsudvalg.

"EU er i gang med en detailregulering, som er fuldstændig latterlig. Det er klart, at der skal være en ordentlig varedeklaration på produkterne, og det er dér, EU burde have sit fokus," siger Michael Minter, der er programleder for Concitos program om fremtidens fødevarer, til Økologisk.

Er det ikke op til producenterne selv at finde på nye ord for deres produkter?

"Hensigten med produkterne er jo, at der skal være et alternativ til dem, der vil spise det, de plejer, men gøre det på en plantebaseret måde, og der synes jeg, at man skal lade være med at spænde ben for den slags klimarigtige løsninger, som Europa Parlamentets landbrugsudvalg her lægger op til ved at lege sprogpoliti," svarer Michael Minter.

Her er en række af Naturli' Foods plantebaserede produkter
Her er en række af Naturli' Foods plantebaserede produkter. Foto: Naturli' Foods

Han anser navnene på de plantebaserede produkter, som et vigtigt element, når forbrugerne skal forstå, hvad det plantebaserede produkt kan bruges til i madlavningen. Eksempelvis har Naturli' Foods også produkter som "Hakket" og "Pipfri", der kan bruges i stedet for hhv. hakket oksekød og kyllingestykker i maden.

"Hvis du ikke må kalde plantefars for det, det skal være en erstatning for, så vil den potentielle anvendelse af produktet være mindre oplagt for forbrugerne," siger Michael Minter og understreger, at der selvfølgelig skal være en tydelig varedeklaration på produktet. 

Han nævner, at der potentielt kan komme en lignende problemstilling med laboratoriedyrket kød:

"Det er jo heller ikke traditionelt kød, men det er lavet til samme formål."

Du mener ikke, at navnene, som lægger sig tæt op ad kødvarianten, er vildledning?

Det er jeg overhovedet ikke bange for. Ikke når producenten og brandet ligefrem er superstolte af, at der er tale om et plantebaseret produkt og markerer det meget klart på emballagen. Jeg mener slet ikke, at der er tale om vildledning. Jeg mener ikke, at vi har et problem," svarer han.

NGO'er opfordrer til at stemme imod

Udvalgets vedtagelse er ikke ensbetydende med, at det bliver et officielt krav. Forslaget skal først sendes videre rundt i EU-systemet og kan altså nå at blive forkastet.

En række NGO'er som grupperne European Vegetarian Union, Eurogroup For Animals og Humane Society International Europe forsøger derfor at råbe de øvrige EU-politikere op, i håbet om at de vil stemme imod det. 

De har derfor forfattet et åbent brev, hvori de skriver, at en vedtagelse vil underminere "den voksende succes for plantebaserede alternativer" og være i strid med målene om et mere bæredygtigt fødevareforbrug. De savner også belæg for, at de plantebaserede produkter skulle vildlede forbrugerne:

'Tværtimod køber forbrugerne jo disse produkter, fordi de hverken indeholder kød eller mejeriprodukter', står der i brevet.

De skriver endvidere, at der er flere eksempler på, at animalske produkter er vildledende, når de bruger termer som 'natural' eller 'farm fresh' ('naturlig' og 'frisk fra farmen', red.), eller når emballagen giver et indtryk af, at dyrene kommer udenfor.

'Sådan en markedsføring vildleder forbrugerne til at tro, at produkterne stammer fra græsningsarealer, mens dyrene i realiteten er opdrættet i højintensive produktionssystemer. På trods af det er det navnet på plantebaserede produkter, der er den største bekymring i AGRI Committe (landbrugsudvalget, red.)', skriver de endvidere.

I 2017 fastslog EU-domstolen, at plantebaserede produkter ikke må markedsføres som mælk, ost eller yoghurt, da disse skal have animalsk oprindelse. Derfor hedder det eksempelvis 'havredrik' og ikke 'havremælk' nu.

En meningsmåling foretaget af et britisk analysebureau i marts af 1.000 borgere i USA og Storbritannien viste, at det er et mindretal, der bakker op om et forbud mod kødlignende navne til plantebaserede produkter. Blot 25 pct. svarede, at det burde være forbudt at kalde vegetariske produkter for noget som 'burger' eller 'pølse'. 

Faktisk var det de veganske respondenter, der var mest imod denne form for navngivning: 33 pct. af dem bakkede op om et forbud, mens det for kødspisere var 26 pct.

Annonce

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter