Annonce

Annonce

En agerhøne står i højt græs

EU's indeks for agerlandsfugle viser et fald på 34 pct. blandt 39 almindeligt forekommende arter på landbrugsarealer. Også sommerfuglene er i markant tilbagegang, idet forekomsten af 17 typiske sommerfuglearter er faldet med 39 pct. siden 1990. Samtidig er andelen af levesteder med en såkaldt "ugunstig" bevaringsstatus steget. Foto: Colourbox

EU's landbrugspolitik har svigtet biodiversiteten, fastslår rapport

Trods aftaler har EU's hidtidige landbrugspolitik ikke hjulpet biodiversiteten, lyder kritikken i en ny rapport. Den peger på det intensive landbrug som den store synder.

EU’s fælles landbrugspolitik, også betegnet som CAP’en, har ikke formået at bremse den faldende biodiversitet på landbrugsarealerne.

Det konkluderer en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret.

“Den fælles landbrugspolitik har hidtil ikke formået at modvirke den faldende biodiversitet på landbrugsarealerne, og det udgør en alvorlig trussel for både landbruget og miljøet,” siger medlem af revisionsretten Viorel Stefan i en pressemeddelelse.

EU’s indeks for agerlandsfugle viser et fald på 34 pct. blandt 39 almindeligt forekommende arter på landbrugsarealer. I samme periode steg indekset for skovfugle med 0,1 pct., hvilket ifølge revisionsretten tyder på, at landbruget er “en betydelig drivkraft for tab af biodiversitet”.

Også sommerfuglene er i markant tilbagegang, idet forekomsten af 17 typiske sommerfuglearter er faldet med 39 pct. siden 1990. Samtidig er andelen af levesteder med en såkaldt “ugunstig” bevaringsstatus steget fra 69 pct. til 72 pct. i perioden 2013-2018 sammenlignet med 2007-2012. Det Europæiske Miljøagentur rapporterede i 2019, at landbruget var langt den største kilde til pres på Natura 2000-beskyttede græslandsnaturtyper.

Markant tilbagegang for fugle og sommerfugle

Udviklingen er sket, på trods af at Europa-Kommissionen i 2011 vedtog en strategi for biodiversitet med henblik på at standse tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemerne i 2020 og samtidig forpligtede landbrugets og skovbrugets bidrag til at bevare og forøge biodiversiteten. 

Revisionsretten konkluderer imidlertid, at intensiveringen af landbruget fortsat er en af hovedårsagerne til biodiversitetstabet og økosystemernes forringelse i Europa.

‘Landbrugsintensiveringen har i mange områder af Europa omdannet landskaber, der førhen var forskelligartede og bestod af mange små marker og levesteder, til et ensartet ubrudt terræn, der dyrkes med store maskiner og af en stærk reduceret arbejdsstyrke. Det har medført en nedgang i den naturlige vegetations - og som følge heraf også dyrenes - udbredelse og mangfoldighed’, skriver revisionsretten i sin rapport.

I rapporten peger man desuden på, at der mangler en sammenhæng mellem landbrugspolitikken og biodiversitetspolitikken, og at de grønne ordninger, som findes i politikkerne, i flere tilfælde har negativ eller begrænset effekt på biodiversiteten. Der er simpelthen brugt for mange støttemidler på initiativer med begrænset effekt. Derudover har der manglet målbare landbrugsmål, hvilket gjorde det svært at vurdere fremskridt og resultater af tiltagene.

Støttemidler er gået til tvivlsomme tiltag

Hensigten med rapporten er at danne basis for anbefalinger til EU’s næste CAP, der skal gælde fra 2021-2017. 

“Forslaget til den fælles landbrugspolitik efter 2020 og 2030-biodiversitetsstrategien har til formål at gøre den fælles landbrugspolitik mere tilpasningsdygtig over for udfordringer som biodiversitetstab, klimaændringer og generationsskifte, samtidig med at den fortsat skal støtte de europæiske landbrugere, så landbrugssektoren kan gøres bæredygtig og konkurrencedygtig,” siger Viorel Stefan.

Revisionsretten anbefaler, at Europa-Kommissionen forbedrer samordning og udformningen af EU’s biodiversitetsstrategi for perioden efter 2020, og at den øger både de direkte betalingers og landdistriktsudviklingens bidrag til biodiversiteten på landbrugsarealer samt udvikler pålidelige indikatorer til at måle landbrugspolitikkens effekt på biodiversiteten.

I maj fremlagde Kommissionen en ny biodiversitetsstrategi og fødevarestrategien ‘Farm to Fork’, der bl.a. har et mål om at øge økologiens andel af landbrugsarealet fra de nuværende 7,7 pct. til 25 pct. i 2030 for at hjælpe biodiversiteten, idet undersøgelser viser, at biodiversiteten i og omkring økologiske marker er ca. 30 pct. højere end konventionelt dyrkede marker.

Flere artikler fra samme sektion

Økologisk Landsforening præsenterer ny landbrugsmodel

Fremtidens bæredygtige fødevaresystem indeholder belønninger og afgifter gennem EU's landbrugsstøtte.

24-09-2020 2 minutter Økologisk Landsforening,   Klima

Dansk EU-politiker kæmper videre for klimalov trods modstand

Asger Christensens (V) forslag om obligatorisk klimaregnskab for landmænd blev nedstemt i EU’s miljøudvalg, men han har ikke mistet modet.

23-09-2020 3 minutter EU,   Klima,   Politik

Enhedslisten sætter tal på sit økologi-krav til finansloven: Vil mangedoble midlerne

Tilskuddet til økologiforskning, innovation og omlægning i offentlige køkkener skal være langt større, end hvad regeringen har foreslået, lyder det fra Enhedslisten.

23-09-2020 3 minutter Politik