Annonce

NOFF_DAN-okt-nov.jpg

Annonce

Okologisk-Inspirationsdag-2021-(A2).png

Annonce

Daka_oktober-compressed.jpg
Luftfoto af en traktor, der kører over en hvedemark

De mest klimatunge og velhavende landbrug modtager det mest af EU's landbrugsstøtte, viser ny forskning, der har kortlagt støtten. Foto: Colourbox

Studie: EU-milliarder til landbruget øger uligheden og favoriserer klimasyndere

Forskere har kortlagt, hvad EU's støttemidler til landbruget rent faktisk går til: Landbrugsområder med mindst natur og størst klimaaftryk modtager adskillige milliarder.

EU's milliardstøtte til landmændene går i høj grad til dem med det største klimaaftryk, og som i forvejen har den største indkomst.

Det viser en kortlægning af EU's landbrugsstøtte, som forskere fra det svenske center for bæredygtighedsstudier på Lunds Universitet har foretaget.

Ca. 80 pct. af EU's landbrugsstøtte går til 20 pct. af landmændene, og forskerne er dykket ned i, hvorvidt midlerne understøtter EU's grønne målsætninger og FN's 17 bæredygtighedsmål.

"Vi viser sort på hvidt, at den nuværende støtte øger uligheden i indkomst blandt landmænd frem for at sænke den, og at støtten, der skulle gå til at udvikle landdistrikterne, i stedet går til urbane områder som London. De nuværende støttemidler støtter primært de landbrugsregioner, der udleder flest drivhusgasser, dyrker på den mindst biodiversitets-venlige måde og skaber færrest landbrugsjob," siger Mark Brady, økonom ved Lunds Universitet samt Sveriges Landbrugsuniversitet, til Lunds Universitets hjemmeside.

Han fortæller, at forskernes håb er, at studiet kan føre til "radikale ændringer" i måden, som EU's midler uddeles på, så de i højere grad går til mere bæredygtighed og støtter de landmænd, som har mest brug for den økonomiske håndsrækning. Det vil betyde, at der skal mere gennemsigtighed i systemet og en mindre kompleks afrapportering. I gennemsnit bruger EU årligt 54 mia. euro i landbrugsstøtte, og forskerne vurderer, at en stor del af midlerne kunne bruges bedre på reelle initiativer til gavn for eksempelvis klimaet og naturen.

Forsker: EU har et ansvar

I studiet oprettede forskerne en database over de geografiske områder, der modtog støtte, samt årsagerne til støtten baseret på udbetalingen i 2015. Herefter analyserede de, hvordan midlerne blev brugt i relation til ni bæredygtighedsmål samt FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De fandt bl.a. at: 

  • Godt 24,2 mia. euro af i de sammenlagt 59,4 mia. euro, som blev udbetalt det pågældende år, gik til regioner, hvor den gennemsnitlige indkomst for en landmand i forvejen lå over EU's median-indkomst. 

  • 70 pct. af de godt 24 mia. euro (16,9 mia. euro) gik samtidig til de regioner, der var blandt de 50 pct. mest udledende målt på drivhusgasser

  • Knap 58 pct. (14 mia. euro) gik til 40 pct. af regionerne med lavest naturværdi på landbruget.

  • CAP-støtten var 1,5 gange højere i de regioner med størst klimabelastning end regionerne med lavest belastning.

  • 2,5 mia. euro, som var landdistriktsmidler - midler, der skal gå til at udvikle landdistrikterne - blev tildelt urbane områder.

"Lige nu får de landbrugsregioner med de højeste drivhusgasudledninger fra den intensive husdyrproduktion betaling for at forurene. Landbrugsstøtten burde være baseret på behov og resultater for at sikre social og miljømæssige fordele," siger Kimberly Nicholas fra Lunds Universitet og medforfatter til studiet.

Hun mener, at EU har et ansvar for at sikre, at støtten reelt går til samfundsgoder, og at unionen skal blive bedre til at holde øje med dette.

Økologer vil have ny støttemodel

Forskerne konkluderer, at CAP'en hár muligheden for at understøtte mange bæredygtighedsmål, men at: 'overdreven støtte lige nu går til de regioner, som ville klare sig relativt godt alligevel' og at: 'regioner, hvor landbrugssystemerne i høj grad bidrager til samfundsgoder via mere ekstenstivt og mindre intenstivt landbrug potentielt set underbetales for at bidrage med disse goder'. 

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk Landsforening, siger til Økologisk Nu, at foreningen ønsker at få afviklet den passive arealstøtte, så midlerne i stedet netop øremærkes samfundsgoder såsom landbrugets bidrag til dyrevelfærd, klimaet, naturen og rent drikkevand.

"Jeg kan da håbe, at et studie som dette fra Lunds Universitet kan medvirke til, at medlemslandene bakker EU-Kommissionen op i sin jord-til-bord-strategi, hvor den direkte siger, at støtten skal omlægges, så den ikke længere betaler landmænd og virksomheder for at eje jord, men derimod betaler dem for deres miljø- og klimabidrag," siger hun.

Hun mener ikke, at støttesystemet i sig selv favoriserer de rigere landmænd, men at der er en tendens til, at de store effektive landbrug også er dem med den bedste økonomi - og jo større arealer man råder over, desto mere arealstøtte kan man få.

Flere artikler fra samme sektion

Fugleinfluenza igen på vej til Danmark

Fund af fugleinfluenza i vilde fugle i Vadehavet tyder på, at en ny sæson for fugleinfluenza står for døren. Fødevarestyrelsen opfordrer borgere til at tippe om fund af døde fugle, og beder fjerkræejere om at have ekstra fokus på smittebeskyttelse.

22-10-2021 3 minutter Æg og fjerkræ

Kok serverede blomkålsstænger til kødglade mænd: »Det er stadig den ret, de snakker om«

Kok Torben Kiel Hviid ser med bekymring på det, han betegner som dalende kvalitet af vores mad samt overforbruget af kød og råvarer fløjet hertil fra fjerne dele af verden. Som ejer af øko-cateren Groft prioriterer han at bruge grønt i sæson, små mængder kød og råvarer uden tilsætningsstoffer.

22-10-2021 13 minutter Gastronomi,   Forbrug,   Bæredygtighed

Stigende tendens til fjerpilning i økologiske etagesystemer skal stoppes

KRONIK: De seneste tre til fem år er der i økologien set en stigende forekomst af fjerpilning i høneflokkene, herunder også i de populære etagesystemer. Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil sammen med producenterne finde veje til at forebygge det allerede i opstartsperioden.

21-10-2021 3 minutter Kronik,   Æg og fjerkræ,   Dyrevelfærd