Politisk flertal vil sætte grænse for landbrugets klimabelastning

De danske landbrug skal hver især føre klimaregnskab, og der skal fastsættes et loft over, hvor meget hver bedrift må udlede af drivhusgasser.

Det er alle oppositionspartier enige om, viser en rundspørge foretaget af Økologisk Landsforening (ØL). ØL har kontaktet de opstillingsberettigede parti og stillet dem fem spørgsmål om klimapolitik på landbrugsområdet. 

"Danmark er et landbrugsland, men vi har ikke en dansk klimapolitik for landbruget i dag. Klimaomstilling i landbruget kommer ikke uden mere politisk ledelse og en markant klimapolitik i Danmark. Derfor har vi spurgt partiernes ordfører om, hvilke helt konkrete klimapolitisk handlinger de vil arbejde for," siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening.

De to spørgsmål, som alle oppositionspartierne svarede enslydende på, lød:

'Vil du arbejde for, at samtlige danske landbrug skal lave et klimaregnskab, der giver dem et overblik over, hvordan de kan tilpasse produktionen for at nedbringe gårdens klimaaftryk?' og:

'Vil du arbejde for, at der sættes mål for tilladt klimaaftryk for landbruget, som mindst svarer til Danmarks andel i EU's målsætning for reduktion af drivhusgasser i de ikke-kvotebelagte sektorer?' 

Her svarede både Alternativet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialdemokratiet "ja". Også Det Konservative Folkeparti og Klaus Riskær Pedersen svarede "ja" til begge spørgsmål.

• Læs alle partiernes svar på spørgsmålene og uddybninger på Økologisk Landsforenings hjemmeside.  

"Overordnet mener jeg, at dansk landbrug skal yde et fair klimabidrag. Derfor vil vi i samarbejde med landbrugets organisationer underlægge dansk landbrug bindende klimamål. Jeg synes, at ideen om klimaregnskaber er spændende. Derfor er Socialdemokratiet med i en aftale, hvor der er blevet afsat midler til at udvikle et koncept for klimaregnskaber og oplysning på bedriftsniveau," lyder uddybningen fra landbrugsordfører Simon Kollerup (S).

De eneste partier, der svarede nej til begge spørgsmål, var Kristendemokraterne og Liberal Alliance. 

"Klimapolitiske initiativer i landbruget skal ske inden for EU's fælles landbrugspolitik," lyder argumentet for landbrugsordfører Carsten Bach (LA).

DF og V er imod et loft

Dansk Folkeparti og Venstre bakker op om at indføre klimaregnskaber på bedrifterne, men er imod at sætte et loft over klimabelastningen.

Liberal Alliance er det eneste parti, der svarer nej til samtlige fem spørgsmål, mens Kristendemokraterne følger efter med fire nej'er. Sidstnævnte parti bakker dog op om at arbejde for, at samtlige landbrugs- og fødevarerelaterede uddannelser i Danmark styrkes med minimumkrav til uddannelse inden for klimapåvirkning og økologi.

Angående et klimaloft lader der til at være intern uenighed i Det Konservative Folkeparti. I en rundspørge foretaget af Altinget, svarer partiets fødevareordfører, Orla Østerby, "nej" til at indføre et loft, mens klimaordfører Mette Abildgaard svarer "ja" i ØL's rundspørge. 

Spørgsmålene er dog formuleret lidt forskelligt, da Altingets lyder: 'Mener du, at danske landmænd skal have et egentlig loft over, hvor mange CO₂-ækvivalenter der må udledes fra den enkelte gård?' SF's Trine Torp svarer også nej til Altingets spørgsmål, men ja til ØL's om et loft.

Spørgsmålet, der fik flest nej'er, var, om partiet vil arbejde for en omstilling af EU's landbrugspolitik, så der gives mere støtte til konkrete indsatser for klimaet og naturen. Her svarede alle partier undtagen Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF nej.

Hverken Nye Borgerlige eller Stram Kurs er vendt tilbage med svar på ØL's henvendelse.

ØL stillede følgende fem spørgsmål til partierne:

1. Klimaregnskab for alle landbrug

Vil du arbejde for, at samtlige danske landbrug skal lave et klimaregnskab, der giver dem et overblik over, hvordan de kan tilpasse produktionen for at nedbringe gårdens klimaaftryk? 

2. Loft for klimabelastning fra landbruget 2030 

Vil du arbejde for at der sættes mål for tilladt klimaaftryk for landbruget, som mindst svarer til Danmarks andel i EU's målsætning for reduktion af drivhusgasser i de ikke kvotebelagte sektorer i 2030 (39 procent)? 

3. EU landbrugsmidler til klima- og naturindsats 

Vil du arbejde for en omstilling af EU's landbrugspolitik og tilhørende dansk implementering gældende fra 2021, hvor som minimum 50 pct af den passive arealstøtte til landmænd omdannes til en betaling til landmænd for deres konkrete indsatser for fælles goder som klimaet og naturen? 

4. Krav om mere klima og økologi i uddannelse 

Vil du arbejde for, at samtlige landbrugs- og fødevarerelaterede uddannelser i Danmark styrkes med minimumkrav til uddannelse inden for klimapåvirkning og økologi, så vores landbrugs- og fødevarehåndværk kan skabe en bæredygtige fremtid? 

5. Mere biogas for klima og økologi 

Vil du arbejde for en høj prioritering og midler til biogasanlæg, der både kan understøtte vækst i den økologiske produktion, nedbringe klimaaftrykket fra økologi og understøtte nulspildsamfundet, hvor vigtige næringsstoffer fra byerne føres tilbage til økologiske landbrug?