Annonce

Annonce

En landbrugsmark med mosaikker af naturtiltag

Forskere mener, at ethvert landbrug bør afsætte mindst 20 pct. af arealet til mosaikker af naturgavnlige zoner af hensyn til biodiversiteten, hvilket bl.a. kan være læhegn. At en mark alene dyrkes efter økologireglerne, er ikke nok, argumenterer de. Foto: Tibor Hartel

Forskere: Økologireglerne batter ikke for biodiversiteten

Det er ikke nok for arterne, at et landbrug er certificeret økologisk, da økologi også kan være intensivt. Der er brug for flere tiltag på marken, mener forskere.

Gevinsten for biodiversiteten ved at dyrke efter de økologiske regelsæt er ikke nødvendigvis særligt høj i forhold til konventionel dyrkning. Der er brug for at gøre mere, end de økologiske regler foreskriver, uanset om marken dyrkes økologisk eller konventionelt, lyder det fra fem forskere på området i en videnskabelig artikel publiceret i 'Trends in Ecology and Evolution'.

Heri udfordrer de, hvad de betegner som den gængse opfattelse af, at økologien er det eneste alternativ til konventionelt landbrug, hvis man vil øge biodiversiten i de dyrkede områder.

Helt specifikt ser de på, hvad der ligger bag økologireglerne og ikke selve økologien som princip eller de anbefalinger, der kan være i branchen. Med hensyn til reglerne hæfter de sig ved, at den mest markante forskel på økologisk og konventionel drift er fraværet af syntetiske pesticider, men det er ikke nok, hvis man virkelig vil give de trængte arter en hjælpende hånd, argumenterer de.

'Praksisser såsom sædskifter, små marker, efterafgrøder, lavt input af gødning og genopretning af naturlige landskabselementer er ofte anbefalet af økologiske organisationer og kan være mere fremtrædende på økologiske end konventionelle landbrug, men de er ikke et formelt krav i certificeringen af økologi', skriver de.

Afsæt plads til naturen

Forskerne nævner, at artsdiversiteten er ca. 34 pct. højere i en økologisk mark sammenlignet med en konventionel, og at mængden af artsindivider er op mod 50 pct. højere, men de mener, at gevinsten går tabt ved, at de økologiske udbytter er lavere, hvilket kan medføre, at større arealer skal opdyrkes for at udligne udbyttetabet.

"Derudover er mange af de økologiske landbrug rykket væk fra idealerne i de tidligere år: Økologisk landbrug er ikke altid en idyllisk familiefarm; økologisk monokultur er ofte på samme størrelse som konventionelle landbrug, og grønsager er ofte dyrket under glastag på bekostning af biodiversiteten," siger professor Teja Tscharntke, Agroecology Group ved University of Göttingen, og en af forskerne bag artiklen i en pressemeddelelse.

For at løfte biodiversiteten markant er landmanden nødt til at ændre på markens struktur; der skal laves små naturzoner og dyrkes flere forskellige afgrøder.

"Landskaber med høj diversitet i afgrøder, små marker og mindst en femtedel af arealet henlagt til semi-naturlige habitater (læhegn, frugttræer med høj naturværdi, overdrev o.lign., red.) kan fremme biodiversiteten meget mere end bare at være certificeret økologisk," siger Teja Tscharntke og tilføjer, at disse tiltag kan implementeres, uanset om driften er konventionel eller økologisk.

Forskerne finder det vigtigt, at politikerne anerkender disse problemstillinger, så de kan få igangsat et reelt paradigmeskifte i landbruget, hvis biodiversiteten i opdyrkede områder skal få et reelt løft.

ØL anerkender mangler i regelsættet

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, er enig i, at økologireglerne har mangler. Hun fortæller, at foreningen siden 2012 har arbejdet målrettet på at styrke dem, så de indeholder en stærkere garanti bl.a. for biodiversiteten, og at det lykkedes at få ønsket med i anbefalingerne fra det økologiske erhvervsteam til Fødevareministeriet tilbage i 2017.

"Det er snart 10 år siden, vi tog fat i det. Det er lang tid - også for lang tid - men om alt går vel, så kommer der et krav om, at der skal være et naturtiltag på eller i tilknytning til markerne for hver 5 ha. Det skal styrke udbredelsen af småbiotoper og et stærkt økosystem på bedriften," siger hun.

Sybille Kyed anerkender derimod ikke forskernes argument om, at den højere biodiversitet på økologiske marker ophæves af det øgede arealforbrug:

"Det ophæves ikke af et større arealforbrug, da økologi samtidig er forbundet med færre husdyr, og dermed optager vi mindre areal til foderproduktion, hvilket i øvrigt er én af de vigtigste indsatser, hvis vi skal nedbringe landbrugets klimabelastning i vores del af verden og kunne brødføde en voksende verdensbefolkning."

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg