Annonce

Vores fødevarer er kunstigt billige, fordi konsekvenserne for klimaet ikke er medregnet. Et nyt studie har regnet sig frem til, hvad produkterne i virkeligheden bør koste, hvis man skal følge forureneren betaler-princippet.

Forskere: Prisforskellen på øko og konventionelt mad er kunstigt høj

Konventionelle fødevarer vil stige forholdsmæssigt mere i pris end økologiske, hvis man medregner produktionens klimapåvirkning i prisen, viser ny forskning.

Prisen på vores mad er kunstigt lav, og prisforskellen på økologiske og konventionelle varer er misvisende, fordi omkostningerne forbundet med klimabelastningen ikke medregnes i prissætningen.

Spørgsmålet er så, hvor meget kød og andre fødevareprodukter reelt bør koste, når man tager højde for produktionens klimabelastning?

Det har et hold tyske forskere nu forsøgt at besvare i et nyt studie. Ved hjælp af livscyklusanalyser og en fast pris per udledt ton CO2 har de vurderet klimaomkostningerne ved at producere kød, æg, mælk og plantebaserede fødevarer og lagt dem oven i produktionsprisen.

Resultaterne viser, at næsten alle fødevarer bør stige i pris - især konventionelle produkter, som i forvejen er en del billigere end de økologiske.

"Vi blev overraskede over den store forskel, der er i de fødevarekategorier, som vi undersøgte - især mht. den misvisende prissætning, der er på animalske varer," siger Tobias Gaugher, hovedforfatter på studiet, til Augsburg Universitys hjemmeside.

Det vil påvirke efterspørgslen på mad markant, hvis denne fejlagtige prissætning ophører eller i hvert fald reduceres.

— Amelie Michalke, medforfatter på studiet

Forskerne har inddelt produkterne i tre overordnede kategorier - 'animalsk' (æg, fjerkræ, drøvtyggere og gris), 'mælk' og 'plantebaserede fødevarer' - og sammenlignet dem i det konventionelle og økologiske system.

Set ud fra dette bør den reelle produktionspris for konventionelle animalske produkter (minus mælk) overordnet set være 146 pct. højere, mens den for økologiske bør være 71 pct. højere. For den konventionelle mælk bør prisen stige med 91 pct. og 40 pct. for den økologiske, mens den for konventionelle plantebaserede produkter bør stige med 25 pct. og for de økologiske med 6 pct.

Prisen for øko-grønt er retvisende

Dykker man ned i underkategorierne, viser den nogle variationer i den reelle pris for forskellige typer produkter; f.eks. bør prisen for konventionelt rødt kød være 197 pct. højere, mens den for økologisk bør være 173 pct. højere. For konventionelle æg bør den være 18 pct. højere og for økologiske 9 pct.

Ens for samtlige underkategorier er, at de økologiske produkter bør stige relativt mindre i pris end de konventionelle, og økologiske grøntsager har som den eneste varetype en aktuel pris, der afspejler eksternaliteter og derfor ikke bør stige.

"Det vil påvirke efterspørgslen på mad markant, hvis denne fejlagtige prissætning ophører eller i hvert fald reduceres. Mad, der bliver mærkbart dyrere, vil samtidig blive meget mindre efterspurgt," siger Amelie Michalke, der er medforfatter på studiet.

En pointe, som Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, er enig i. Hun mener, at det er konkurrenceforvridende, når prisforskellen mellem konventionelle og økologiske produkter er kunstigt høj:

"Det er et meget interessant studie, som understøtter den udfordring, som økologien og Økologisk Landsforening har peget på," siger Sybille Kyed til Økologisk Nu og uddyber:

"Hvis vi skal have mere økologi, er udfordringen ikke, at produkterne er for dyre, men at prisforskellen udgør en stærk bremse for en markedsdrevet udbredelse. I den sammenhæng er det meget problematisk, når priserne ikke afspejler de fulde omkostninger. Som studiet viser, bør prisen på fødevarer generelt stige, men prisunderskuddet er langt størst på de konventionelle produkter."

Tabellen viser, hvor meget prisen vil stige for produkter i de tre overordnede fødevarekategorier samt underkategorierne. Når man medregner arealbrugen (LUC) ses det, at de økologiske varer bør stige mindre i pris end de konventionelle. Tallene med rød indikerer den største stigning, mens tallene med grøn viser den laveste.
Tabellen viser, hvor meget prisen vil stige for produkter i de tre overordnede fødevarekategorier samt underkategorierne. Når man medregner arealbrugen (LUC) ses det, at de økologiske varer bør stige mindre i pris end de konventionelle. Tallene med rød indikerer den største stigning, mens tallene med grøn viser den laveste.. Kilde: Pieper et al., 2020

Af årsagerne til den procentuelt lavere prisstigning for økologien nævner forskerne bl.a. forbuddet mod kunstgødning, som både er klimabelastende at producere og fører til øget udslip af drivhusgasser fra jorden, at økologers selvforsyning af foder er højere, hvilket betyder mindre import, og at deres større græsningsareal til kreaturer er med til at lagre kulstof.

At de økologiske varer skal stige relativt mindre i pris end de konventionelle, er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at de har et mindre klimaaftryk, idet deres produktionspriser i forvejen er højere end for konventionelle varer. I faktiske beløb bør økologisk og konventionelt kød således koste det samme, men ser man på mælk og grønt, bør de økologiske produkter i faktiske priser være billigere.

Forureneren bør betale

Forskerne anerkender, at en prisstigning kan anses som en ekstra økonomisk byrde for forbrugerne, men de påpeger, at samfundet i forvejen får regningen for produktionens aftryk på andre måder, f.eks. når der skal betales for oversvømmelser eller tørke som følge af klimaforandringerne, hvor fødevareproduktionen spiller en væsentlig rolle grundet udledningen af drivhusgasser og arealanvendelsen.

'Når man medregner eksterne omkostninger, vil det være muligt at betale for dem via 'forureneren betaler'-princippet og dermed på en mere retfærdig måde. Ved at følge dette princip vil forbrugere, der efterspørger fødevarer med et større aftryk, betale direkte for disse omkostninger, mens mere miljøbevidste forbrugere, der ikke ønsker at støtte ubæredygtige landbrugspraksisser, vil undgå denne økonomiske byrde,' skriver forskerne i studiet.

Tallene er baseret på, at et ton CO2-ækvivalenter koster 180 euro, og det skal nævnes, at studiet udelukkende vurderer tyske produkter.

'Dette LCA (livscyklusstudie, red.) er et godt argument for en bedre tilgang til en landbrugsproduktion, hvor drøvtyggerne går på græs. Det viser også, at den reelle omkostning ved mad er skjult, hvilket kan være skadeligt for både mennesker (producenter og forbruger) og planeten,' skriver Sustain, der er en sammenslutning af ca. 100 nationale og internationale fødevare- og landbrugsorganisationer, på sin hjemmeside om studiet.

Ændrede priser vil reducere kødforbruget

Forskerne kommer også ind på kritikken af, at økologi skulle kræve et større areal grundet lavere udbytter. De mener dog ikke, at mere økologi vil føre til et større arealbrug, hvis priserne bliver fastsat efter deres beregninger. Ifølge forskerne betyder det nemlig, at kød vil blive forholdsmæssigt meget dyrere end plantebaserede produkter, hvilket vil reducere forbruget af animalske produkter til fordel for mere grønt.

'Det formodede fald i forbruget af animalske produkter vil frigøre enorme arealer, som lige nu bruges til foderdyrkning,' skriver forskerne og tilføjer, at udbytteforskellen formentlig vil falde på længere sigt ved en omlægning til mere økologi:

'Der er evidens for, at et skifte fra konventionel til økologisk praksis vil være fordelagtigt for økosystemernes bidrag og den langsigtede effektivitet på det pågældende areal. Hvis man tager højde for den tidsmæssige forandring i udbytteforskellene, som omlægning til økologi vil føre til, er der videnskabelig konsensus om, at udbytteforskellen over tid vil blive reduceret.'

De antager desuden, at en højere pris for maden vil reducere madspild, idet forbrugerne vil sætte mere pris på mad, der har kostet mere.

Studiet møder kritik

Studiet møder dog kritik for noget af sit datagrundlag. Olivier Honnay, der er professor ved KU Leuven, mener, at forskerne undervurderer den økologiske produktions arealbrug og kalder valget af livscyklusstudier for "specielt".

"Studiet antager, at der ikke er nogen omkostninger forbundet med arealanvendelsen. Ved at følge logikken om, at de fleste skove i Europe allerede ér fældet, og at kun soja har en omkostning for klimaet. Sådan er det ikke," skriver han bl.a. på Twitter.

Kritikken skyder dog ved siden af, lyder svaret fra Maximilian Pieper, der er medforfatter på studiet. I en mail til Økologisk Nu forklarer han, at de har medregnet de såkaldte land use emissions for alle fødevarekategorier - altså den vedvarende udledning fra et givet areal - men at de for økologiens vedkommende har set bort fra land use change emissions. 'Change' er nøgleordet her.

Forklaringen er, at land use change emissions er en enkeltstående udledning, når eksempelvis skov omdannes til landbrug, hvilket for tysk landbrugs vedkommende - der er forskernes referenceramme - hænger sammen med det konventionelle landbrugs import af foder.

"Tysk landbrug udvides ikke, derfor sker disse engangsudledninger (fra land use change, red.) ikke her. De eneste relevante land use change emissions stammer derfor fra importeret foder. Her udgør soja over 90 pct., hvilket er derfor, vi har anset soja som det eneste relevante foder mht. land use change," skriver Maximilian Pieper i mailen.

Godt nok importerer økologer også soja, men eftersom en væsentlig del af de tyske økologer er underlagt skrappere foder- og importkrav gennem certificeringsordninger som Bioland, Naturland og Neuland, anser forskerne importen for at være uden nævneværdig betydning.

Med hensyn til Olivier Honnays kritik af forskernes valg af livscyklusstudier undrer det Maximilian Pieper, som ikke kan se, hvad der skulle være "specielt" ved det.

Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Nature Communications.

Flere artikler fra samme sektion

Holistisk afgræsning er et godt alternativt

FAGLIGT TALT: Holistisk afgræsning er godt for dyrene, lagrer kulstof, gør jorden mere frugtbar og giver biodiversitet med mange forskellige plantearter og blomster.

26-01-2021 3 minutter Fagligt talt,   Holistisk afgræsning

Konsulent: Økologer går glip af stor eksportmulighed

Kun meget få danske landmænd har fokus på det voksende marked for økologisk havre. Det er tankevækkende, at Danmark ikke har større eksport, mener økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Succesrig assurandør droppede millionhyre og blev mikrogartner

NY SERIE: I dag lever Jes Hjort-Malmberg af de grøntsager og spirer, som han dyrket på 800 m2 i forældrenes baghave, og han har ikke et sekund fortrudt, at han forlod et vellønnet, men stressende sælgerjob for at arbejde med jorden.

26-01-2021 7 minutter Grøntsagsproduktion