Annonce

Annonce

En kvinde handler i frugt- og grøntafdelingen

Hvis danskerne for alvor skal ændre kostvaner mod mere grønt og mindre kød, skal der mere til end blot kampagner og tip fra regeringen, vurderer eksperter. Foto: Økologisk Landsforening

Forskere tvivler på effekten af regeringens klimavenlige kostråd

Regeringen har lanceret en kampagne med tip til en mere klimavenlig kost, men det kan ikke stå alene, hvis man virkelig vil ændre folks vaner, mener eksperter.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) og fødevareminister Mogens Jensen (S) vil gerne opfordre danskerne til at spise mere klimavenligt, altså mere grønt og mindre kød.

I august lancerede de således en kampagne med tip til en mere klimavenlig kost, og til januar udkommer reviderede kostråd med fokus på klimaet, men det er næppe nok til for alvor at rykke noget ved danskernes spisevaner, lyder vurderingen fra to forbrugseksperter. Det skriver dr.dk.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet, påpeger, at man er nødt til at "aktivere" informationen, som borgerne får - eksempelvis ved at supermarkederne gør det mere oplagt at handle klimavenligt.

Han står selv bag et eksperiment, der viste, at mangle flere ville vælge vegetarisk mad til konferencer, hvis det vegetariske var standarden, og man skulle tilvælge kødretter.

"Når folk skal vælge mad til konferencer, spiser de fleste det, der er 'standard'. Vi så kun at 6 pct. tilvalgte vegetarmenu. Men så vendte vi det rundt, så vegetar var standard, og man skulle tilvælge kød. Pludselig tog 87 pct. vegetarmenuen," fortæller Pelle Guldborg Hansen til dr.dk.

Jessica Aschemann-Witzel, professor i forbrugeradfærd på Aarhus Universitet, er enig i, at der skal mere end kostråd og klima-tip til, hvis man virkelig vil ændre vanerne.

Hun finder regeringens udmelding positiv, fordi den kan ændre normen i samfundet, men påpeger, at det også er vigtigt, at rådene ikke står alene - det er nødvendigt at følge op på dem i f.eks. kantiner. Derudover kan man gøre det lettere for forbrugerne at finde frem til de klimavenlige madvarer ved hjælp af en mærkningsordning.

For nylig forslag regeringen at indføre to ugentlige vegetardage i statslige kantiner af hensyn til klimaet, men efter kritik fra unavngivne fagforbund blev forslaget trukket tilbage.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg