Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Forskere fra 12 lande har undersøgt, hvilke områder - bl.a. lavproduktiv landbrugsjord - det giver bedst mening at genetablere naturen på, hvis man vil gøre mest mulig gavn for biodiversiteten og klimaet så billigt som muligt. Foto: Colourbox

Forskere viser en metode, der kan blive afgørende for fremtidens natur og klimaindsats

En international rapport har udpeget, hvor naturen bør genetableres for at gøre mest mulig gavn for klimaet og truede dyrearter, samtidig med at der tages hensyn til økonomien.

Ved at genetablere naturen på særligt udvalgte områder, kan vi redde adskillige truede dyrearter og fjerne massive mængder CO2 fra atmosfæren.

Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature, hvor 27 forskere fra 12 lande har undersøgt, hvilke områder - bl.a. lavproduktiv landbrugsjord - det giver bedst mening at genetablere naturen på, hvis man vil gøre mest mulig gavn for biodiversiteten og klimaet så billigt som muligt.

Det er nemlig ikke er lige meget, hvilke arealer man omlægger, da nogle bidrager langt mere til klimaet og biodiversiteten end andre, samtidig med at omkostningerne varierer. Mens skov og vådområder typisk gavner biodiversiteten og klimaet mest, er de samtidig dyrere at genetablere sammenlignet med græs og aride arealer. Ved at finde en balance mellem disse hensyn har forskerne fundet en gylden mellemvej, hvor omkostningerne nedbringes, samtidig med at biodiversiteten og klimaet får mest mulig gavn.

"At gå videre med planerne om at omlægge væsentlige dele af naturen tilbage til en naturlig tilstand er afgørende for at modvirke den biodiversitets- og klimakrise, der er ved at løbe af sporet," siger hovedforfatteren, Bernardo B. N. Strassburg, i en pressemeddelelse.

"Vi viser, at hvis vi overvejer nøje, hvor vi genetablerer naturen, kan vi sætte flueben ud for både biodiversiteten, klimaet og lave omkostninger på verdens presserende to do-liste," tilføjer han.

Kan danne grundlag for ambitiøs målsætning

Forskerne undersøgte sammenlagt 2.870 mio. ha og vurderede områderne ud fra tre faktorer: levesteder for dyr, potentialet i kulstoflagring og omkostningseffektiviteten. Herefter regnede de sig frem til, at genetablerer man natur på 15 pct. af de mest hensigtsmæssige områder, kan man afværge ca. 60 pct. af den forventede artsudryddelse.

Samtidig vil den genetablerede natur over tid lagre ca. 299 gigaton CO2, svarende til 30 pct. af den CO2-forøgelse der er sket i atmosfæren siden den industrielle revolution omkring 1750.

Øger man det genetablerede areal til 30 pct., vil man afværge 70 pct. af den ventede artsudryddelse og binde næsten halvdelen (49 pct.) af CO2-forøgelsen siden industrirevolutionen.

I studiet præsenterer de et kort, der udpeger områder, hvor man på mest optimal vis kan genetablere naturen: Det er særligt områder i Mellemamerika, Brasilien, den sydlige halvdel af Afrika og det sydlige Asien.

'Det kunne danne grundlag for en ambitiøs global 2050-målsætning for naturbevarelse og klimaet', skriver de i studiet.

En betragtning, som Simon Ferrier, ledende forsker ved det australske forskningsinstitut CSIRO, er enig i:

"Disse resultater har store konsekvenser for udarbejdelsen og implementeringen af globale mål for genetableringen af økosystemer. En væsentlig opdagelse af Strassburg og kollegerne er, at det totale areal, som genoprettes, er et relativt svagt mål for, hvordan genetablering kan hjælpe med at nå målsætningerne inden for biodiversitetsbevarelse og klima," skriver han i en kronik på Nature om studiet.

Gør man det forkert, bruger man rigtig mange penge uden at få de nødvendige resultater ud af det. Til gengæld får du ufatteligt meget for pengene, hvis det gøres rigtigt.

— Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet

Samtidig viser forskerne, at effekten er klart størst og billigst, hvis genetableringen sker på tværs af landegrænserne frem for at gøre det til et nationalt anliggende, hvor hvert land skal genetablere naturen på eksempelvis 15 pct. af sit areal.

De fandt desuden frem til, at man kan genetablere naturen på hele 55 pct. af de undersøgte arealer uden at påvirke fødevareforsyningen. Det kræver blot, at produktionen på de øvrige arealer forbedres på bæredygtig vis, at vi mindsker madspild og reducerer forbruget af animalske fødevarer.

"Studiet er interessant, fordi det er forskere inden for mange forskellige felter, som har undersøgt, at når vi nu skal optimere indsatsen på området - hvordan gør man det så bedst? De viser, at det kan gøres meget effektivt," siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet, til Økologisk Nu. Han var ikke selv en del af studiet.

Taler ind i FN's møde om biodiversitet

Han savner samme analytiske tilgang i den hjemlige indsats for naturen og klimaet og nævner som eksempel, at regeringen har øremærket to mia. kr. til at udtage lavbundsjord fra omdrift primært ud fra et hensyn til klimaet.

"Jeg mangler at se analysen i, om man tager fat på de rigtige områder. Gør man det forkert, bruger man rigtig mange penge uden at få de nødvendige resultater ud af det. Til gengæld får du ufatteligt meget for pengene, hvis det gøres rigtigt," siger Carsten Rahbek.

Studiet tager afsæt i FN's advarsel om, at vi risikerer at miste én mio. arter i de kommende årtier, og at verdenssamfundet har fejlet i at nå sine biodiversitetsmål for 2020, heriblandt at genetablere 15 pct. af verdens økosystemer.

Medforfatter Robin Chazdon forklarer, at studiet giver politikerne et meget nøjagtigt kort over, hvilke områder de med fordel kan genetablere naturen på, og professor Carsten Rahbek mener, at metoden taler direkte ind i FN's COP15-møde om biodiversitet, der afholdes i Kina næste år.

Flere artikler fra samme sektion

Økolog er ny rådgiver for Greenpeace og vil kæmpe for færre husdyr

At få ændret landbrugspolitikken er som kampen mellem David og Goliat, mener Helene Hansen, der er ny landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace. Selv er hun uddannet økolog og ønsker et mere plantebaseret, økologisk landbrug.

15-06-2021 4 minutter Politik

Dyrenes Beskyttelse: Vilde fisk fortjener at blive aflivet på en ordentlig måde

Et hold af danske og svenske forskere skal nu forsøge at finde ud af, hvor meget vilde fisk lider, når de bliver fanget og hevet ombord på nutidens store trawlere.

15-06-2021 3 minutter Akvakultur

Et nyt biodiversitetsråd skal rådgive regeringen

Folketinget har besluttet at nedsætte et uafhængigt organ af eksperter, der fremover skal rådgive om indsatser på naturområdet.

14-06-2021 2 minutter Biodiversitet,   Politik