Annonce

Annonce

Flag uden for EU-parlamentsbygningen

Der er valg til Europa-Parlamentet søndag den 26. maj. Komiker Frank Hvam opfordrer danskerne til at få stemt. Foto: Colourbox

Frank Hvam minder om et vigtigt valg i hit-video

EP-VALG: Har man den mindste bekymring for klimaet, skal man gå til stemmeboksen søndag den 26. maj, siger Frank Hvam i en populær video.

Knap én mio. visninger har Frank Hvams valgvideo fået på Facebook. 

I den minder han om, at selvom vi nok fokuserer mest på det kommende folketingsvalg, er der faktisk et - ifølge Frank Hvam - endnu vigtigere valg forinden; nemlig europaparlamentsvalget søndag den 26. maj.

"Det er nok lidt kedeligere, men til gengæld meget vigtigere," siger Frank Hvam, mens han sidder på sin sofa med popcorn i skødet og ser en partilederdebat på tv.

"Hvis du har haft den mindste klimabekymring på noget tidspunkt i dit liv, så skal du stemme til Europa-Parlamentsvalget. Det er der, de store beslutninger bliver taget," siger han og slutter af med en lille trussel:

"Hvis du ikke gør det, så vil jeg tvinge dig til at æde en plastikpose, som er blevet fundet i maven på en delfin."

Kresten Schultz Jørgensen, der er kommunikationsrådgiver og stifter af bureauet LEAD Agency kalder videoen for "noget af det bedste EU-propaganda", han har set i sine 25-30 år i branchen.

"Jeg synes, den er fremragende. Kommunikation skal måles på, hvad målsætningen er med den, og hvis målet her er at få folk til at stemme til europaparlamentsvalget, så er den fremragende," siger han til Ritzau.

Økologisk Landsforening har stillet tre spørgsmål til EU-spidskandidaterne om, hvad de vil gøre for den grønne omstilling i det økologiske landbrug. Svarene kommer her på siden i løbet af de kommende dage.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik