Annonce

Annonce

En mand er ved at binde et nyplantet træ fast til en kæp i jorden.

Et nyt EU-projekt skal undersøge, hvilke fordele der er i at gøre landbrugene mere alsidige, eksempelvis ved at inddrage skovlandbrug sammen med andre afgrøder eller husdyr. Foto: Colourbox

Fremtidens landbrug skal hente inspiration i fortiden

I stedet for mere specialisering i landbruget skal forskere nu undersøge, hvilke principper fra fortidens landbrug der kan gavne klimaet og miljøet.

Fortidens måde at drive landbrug på kan potentielt gemme på flere fordele for klimaet og miljøet, og derfor skal forskere nu i et stort EU-projekt undersøge, hvordan fortidens landbrug kan blive en del af fremtidens. Hensigten er at fokusere på blandede produktioner som et alternativ til øget specialisering på bedrifterne, eksempelvis ved at inddrage skovlandbrug sammen med andre afgrøder eller husdyr.

Det er udfordringerne fra klimaforandringerne, forurening og ressourceforbruget, der har gjort det nødvendigt at finde frem til andre måder at drive landbruget på, og Aarhus Universitet har sammen med Icrofs fået til ansvar at lede det såkaldte MIXED-projekt, der har et samlet budget på syv mio. euro.

”Vores hypotese er, at systemer, som er blandede (red. mixed), ofte både er økonomisk effektive og klima- og miljøeffektive. De er mere forandringsparate. Og det er det, vi sammen med vores mange samarbejdspartnere vil undersøge nærmere i projektet,” fortæller Tommy Dalgaard, professor ved Institut for Agroøkologi, på universitetets hjemmeside.

Uhensigtsmæssig koncentration af husdyr

Lise Andreasen fra Icrofs nævner, at den høje grad af specialisering bl.a. betyder, at monokultur er udbredt i store dele af Europa, og at man ser områder med høj husdyrtæthed, der giver en uhensigtmæssig koncentration af næringsstoffer.

"Ved blandede landbrug optimerer man på flere parametre både når det gælder biodiversitet, klima, og bæredygtighed i det hele taget. For eksempel ser vi også en stigende interesse for forskellige former for skovlandbrug i Danmark både pga. en øget kulstofbinding og en effekt på biodiversitet," forklarer hun.

Projektet, der også omfatter Økologisk Landsforening som partner, samt forskere og landmænd fra i alt 10 EU-lande, varer i fire år og har til hensigt at opbygge et internationalt netværk, hvor landmænd og forskere kan dele ny viden om problemstillingerne og løsningerne - og evt. indgå samarbejder.

"Vi kommer til at benytte alle vores kompetencer her, men jeg er ikke i tvivl om, at den viden, vi får ud af projektet vil øge bæredygtigheden og robustheden for landbruget i Europa, ikke mindst i forhold til klimaforandringer,” siger Tommy Dalgaard.

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT