Annonce

Annonce

Jens Peter Hermansen rådgiver landmand på mark med køer.

”Omlægningstjekket giver den enkelte landmand, gartner eller frugtavler et overblik over, hvad en omlægning til økologisk produktion vil betyde på den konkrete ejendom,” forklarer Jens Peter Hermansen (t.v.) fra Økologisk Landsforening. Foto: Jakob Brandt

Gratis økologisk omlægningstjek i Odder Kommune

Pressemeddelelse

Odder Kommune tilbyder i samarbejde med Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd i kommunen som del af Klimakommune Plus-projektet.

Odder Kommune blev i 2020 optaget som Jyllands første Klimakommune Plus, der er et initiativ under Danmarks Naturfredningsforening. Øget økologisk produktion er én af flere indsatser under Klimakommune Plus. For at styrke omlægningen til økologisk landbrug vil Odder Kommune i samarbejde med Økologisk Landsforening tilbyde gratis, uforpligtigende omlægningstjek til landmænd, der ikke allerede er økologiske.

“Interessen for økologiske produkter vokser, og for mange landmænd kan det måske have en interesse at få undersøgt mulighederne for at omlægge sin bedrift til økologi. Det vil vi gerne støtte op om i Odder Kommune. Øget økologisk drift harmonerer med en af målsætningerne i konceptet Klimakommune Plus og den grønne omstilling generelt - en målsætning, som Odder Kommune har besluttet at undersøge mulighederne for at opfylde - med en forventet udvidelse af det lokale udbud og forbrug af økologiske produkter i fremtiden, håber vi, at tilbuddet om et økologisk omlægningstjek vil blive hilst velkommen hos kommunens landmænd,” siger Ole Lyngby Pedersen, formand for Miljø, Teknik og Klima udvalget i Odder Kommune.

Danskernes forbrug af økologiske varer er stigende

 ”Over 12 pct. af danskernes fødevareindkøb er økologiske, og stadig flere prioriterer, at det er danskproduceret. Vi har derfor brug for økologiske producenter inden for alle produktionsgrene. Det gælder både de store og de små. De, som producerer til videre forarbejdning og afsætning, samt de, som selv varetager det hele fra jord til bord,” fortæller Jens Peter Hermansen, der er projektleder i Økologisk Landsforening.

Det er Økologisk Landsforening, der foretager omlægningstjekkene, der er betalt af Fonden for Økologisk Jordbrug. Et omlægningstjek består i et besøg af en landbrugsfaglig økologi-konsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens produktions- og afsætnings-potentiale i en økologisk version.

”Omlægningstjekket giver den enkelte landmand, gartner eller frugtavler et overblik over, hvad en omlægning til økologisk produktion vil betyde på den konkrete ejendom. Nogle går i gang med det samme, og andre har økologi med i tankerne fremadrettet. Samtidig er det en anledning til at afsøge muligheder, når landmanden planlægger bedriftens fremtid,” forklarer Jens Peter Hermansen.

Ejere af landbrug og gartnerier over 2 hektar vil modtage brev med tilbuddet i deres e-boks. Økologisk Landsforening vil senere følge op med telefonisk kontakt.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik