Annonce

Annonce

Katherine Richardson taler i en mikrofon

Professor Katherine Richardson, medlem af Klimarådet, fastslog, at der er behov for gennemgribende ændringer af fødevaresystemet, hvis vi skal reducere udledningen af drivhusgasser tilstrækkeligt. Billedet er ikke fra mandagens pressemøde. Arkivfoto: Saeima/flickr/CC2.0

Klimaforsker: »Vores landbrug i 2050 vil være væsentligt, væsentligt anderledes end i dag«

Vi bliver nødt til at acceptere, at vi når ikke klimamålsætningen ved bare at dreje på små knapper i det fødevaresystem, som vi kender i dag, lød budskabet fra Klimarådet, da det fremlagde sin nye rapport.

Det nytter ikke noget at skrue på knapperne i det nuværende fødevaresystem - der er behov for en gennemgribende ændring, hvis landbruget skal bidrage til Danmarks klimamålsætning.

Det fastslog professor Katherine Richardson, medlem af Klimarådet og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet, da rådets nye klimarapport blev fremlagt mandag.

"Vi bliver nødt til at acceptere, at vi når ikke klimamålsætningen ved bare at dreje på små knapper i det system, som vi kender i dag, men at vores landbrug i 2050 vil være væsentligt, væsentligt anderledes, end det er i dag, og vi er nødt til at sætte det arbejde i gang snarest muligt," sagde hun.

"Vi skal allesammen lære at spise mere klimavenligt. Vi skal bruge vores ressourcer, som om de var vores penge," tilføjede hun.

Den politiske målsætning lyder, at Danmark i 2030 skal have reduceret sine nettoudledninger af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. En fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at Danmark er langt fra at nå dén målsætning ved hjælp af den nuværende politik, og regeringen har da også bebudet en klimahandlingsplan senere på året, der skal sætte fart i den grønne omstilling.

For landbrugets vedkommende ses det største reduktionspotentiale ved udtagning af lavbundsjorder, mens der også på kort sigt er tiltag, som kan implementeres allerede nu og give en effekt. Det drejer sig om ændret foder til kvæg for lavere metangasudslip, forbedret gyllehåndtering og en omlægning af produktionsarealer til mere skovlandbrug, flere vedvarende græsarealer og øget dyrkning af energiafgrøder.

"Landbruget er et af de steder, hvor der er store udfordringer med emissionerne, det er primært emissioner som metan og lattergas fra komplekse biologiske systemer. Der er ingen lette løsninger, som lige kan fjerne de emissioner. Alligevel er det jo vigtigt at gøre noget i landbrugssektoren," sagde Marie Trydeman Knudsen, forsker i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

I forbindelse med pressemødet spurgte flere medier ind til afgiften på drivhusgasser, om den kunne være lavere, om målet kan nås uden en afgift, og om det overhovedet er realistisk at få politikerne med på idéen.

"Vi ville ikke have foreslået det, hvis ikke det var realistisk," sagde rådets formand, Peter Møllgaard, som modsvar.

"Den (afgiften, red.) er en nødvendighed, for at sikre at vi når de 70 pct. Ønsker man fra politisk side at nå målet, er det ikke realistisk med en lav CO2-afgift, så skal den stige over tid. Det er en meget essentiel del, at omstillingen bliver understøttet af en bred drivhusgasafgift," tilføjede han.

Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker hos Danmarks Statistik og rådsmedlem, supplerede:

"Ganske mange af lande i Nordeuropa har forøgelser i enten CO2-aftgifter eller drivhusgasafgifter undervejs. For eksempel i Holland. Det er ikke milevidt fra det, vi taler om her."

Flere artikler fra samme sektion

Arla hæver sine klimaambitioner

Arla fordobler klimamålsætningen på to af tre områder for at leve op til de videnskabelige anbefalinger, der viser, hvordan man kan opfylde Paris-aftalen.

18-01-2022 4 minutter Klima,   Mejeri

Fremtidsforsker aner forbrugsfestens endeligt: »Behøver man virkelig at kunne vælge mellem 25 forskellige slags flåede tomater?«

En fremtidsforsker ser klare tegn på, at forbrugsfesten er ved at være ovre for en stor del af befolkningen; mange vil leve mere bæredygtigt. En professor savner dog konkrete beviser på, at det går den vej - men hun håber det.

18-01-2022 14 minutter Bæredygtighed,   Forbrug

Verdens største økologimesse udskydes et halvt år

I samråd med udstillerne har arrangører af BioFach i Nürnberg besluttet at flytte BioFach fra 15.-18. februar til 26.-29. juli, hvor alt tyder på, at der er mere styr på coronasituationen.

17-01-2022 5 minutter Eksport