Annonce

Annonce

Selvom lavbundsjorder kun udgør 7 pct. af landbrugsarealet, er de så rige på kulstof, at dræningen og dyrkningen af dem årligt udleder det samme som 1,8 mio. benzin- og dieselbiler - eller ca. 70 pct. af Danmarks samlede personbilpark. Derfor bør de atter vådlægges, mener Klimarådet. Foto: Colourbox

Klimarådet: Kæmpe klimagevinst ved at udtage al lavbundsjord i Danmark

Klimarådet finder det både billigt og effektivt at udtage lavbundsjord fra omdrift og anbefaler at udtage over fire gange så meget lavbundsjord, som Miljøministeriet har beregnet.

Landbruget kan sænke sin klimabelastning markant og ikke mindst relativt billigt ved at vådlægge samtlige 170.000 ha lavbundsjorder, der findes i Danmark.

Det har potentiale til at reducere op mod ca. 4,1 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2æ) og vil bringe os en femtedel af vejen mod målet om 70 pct.'s reduktion i 2030 sammenlignet med 1990, viser en ny analyse fra Klimarådet.

Tallet er samtidig over fire gange højere end Miljøministeriets vurdering, som aktuelt kun fandt potentiale i at vådlægge 38.000 ha.

”Lavbundsjorderne belaster klimaet rigtig meget, og vores analyse viser, at det er relativt billigt for samfundet at mindske den forurening. Vådlægningen af lavbundsjorder bør gennemføres i stort omfang, fordi det kan føre os et godt stykke ad vejen mod vores 70-procentsmål i 2030,” siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet i en pressemeddelelse.

Rådet har beregnet, at de gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostninger ligger på mellem 20 og 138 kr. pr. ton CO2æ, hvilket skal ses, i forhold til at mange andre reduktioner i landbruget koster over 500 kr. pr. ton CO.

Udtagningen vil ikke blot gavne klimaet, men også reducere kvælstofudvaskningen og dermed gavne vandmiljøet og hjælpe Danmark i mål med EU's Vandrammedirektiv.

Mangler data

Selvom lavbundsjorder kun udgør 7 pct. af landbrugsarealet, er de så rige på kulstof, at dræningen og dyrkningen af dem årligt udleder det samme som 1,8 mio. benzin- og dieselbiler - eller ca. 70 pct. af Danmarks samlede personbilpark.

Der mangler dog bedre data for jordernes udledning, og derfor anbefaler Klimarådet, at der hurtigst muligt foretages nye målinger af udledningerne og dræningstilstanden. Et forbedret datagrundlag er forudsætningen for en effektiv regulering, der sikrer, at de rigtige jorder udtages og i den rigtige rækkefølge.

Kulstofrige lavbundsjorder

Jorderne er oprindeligt dannet i vådområder som moser og våde enge og har et højt indhold af kulstof fra gamle planterester. Når lavbundsjorder udtørres og iltes ved dræning og pløjning, vil kulstoffet rådne og gasse af, primært som CO2. Det går langsommere, men svarer principielt til afbrænding af fossile brændstoffer og bidrager til at øge atmosfærens koncentration af drivhusgasser og dermed til den globale opvarmning.

Lavbundsjorderne vurderes at udlede 4,8 mio. ton CO2-ækvivalenter hvert år, og Klimarådet vurderer, at udtagning og vådlægning af jorderne vil reducere udledningen med op mod 4,1 mio. ton. At tallet ikke helt går i 0, skyldes, at vådlægningen vil øge udledningen af drivhusgassen metan en smule.

Kilde: Klimarådet

Det er samtidig vigtigt, at vådlægningen sker på korrekt vis, da der også kan opstå negative sideeffekter. For at stoppe jordernes udledninger skal dræningen afbrydes, så jorden igen bliver mættet med vand. For nogle lavbundsjorder vil en hurtig og ukoordineret vådlægning imidlertid kunne øge fosforudvaskningen og oversvømmelser af nabojorder.

Klimarådet vurderer dog, at vådlægningen for de fleste jorders vedkommende kan ske relativt problemfrit, men foreslår alligevel, at man opretter et nationalt screeningskort, som vil kunne identificere områder, hvor der er risiko for negative sideeffekter.

L&F kritiserer forslag om afgift

Forslaget kan dog ikke stå alene og bør suppleres af en generel drivhusgasafgift, da det ifølge rådet vil tilskynde landbruget til først at vådlægge de lavbundsjorder, der har dårligst økonomisk udbytte.

'Hvis afgiften indfases gradvist frem mod 2030, vil flere lavbundsjorder blive taget ud af landbrugsdrift og vådlagt, efterhånden som afgiften stiger. Det vil derfor tilskynde til en omkostningseffektiv vådlægning af lavbundsjorder,' skriver rådet i sin pressemeddelelse.

Forslaget om en afgift møder imidlertid kritik fra Landbrug & Fødevarer (L&F), som ikke mener, at afgifter er vejen frem.

"Udtagning bør ske med statslig finansering, og med frivillig udtagning gennem jordfordeling vil vi kunne realisere de store klimagevinster såvel som at sikre udvikling af naturen på arealerne," skriver L&F's klimadirektør, Niels Peter Nørring, i en kommentar til Landbrugsavisen.

Han glæder sig dog over, at rådet også ser udtagningen som et vigtigt redskab til at sænke landbrugets klimabelastning.

Klimarådet vurderer derudover, at der er en ganske lille risiko for lækage - altså at den ophørte produktion flytter til udlandet - fordi en eventuel erstatningsproduktion i udlandet formentlig billigst kan ske på mineraljorder, som har væsentligt lavere udledninger pr. ha end den ophørte danske produktion på kulstofrig jord.

Professor savner detaljer

Rapporten får ros fra både den grønne tænketank Concito og Jørgen E. Olesen, der er institutleder ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi. Jørgen E. Olesen mener dog, at rådet mangler nogle detaljer i sin rapport.

"Klimarådet har set lidt positivt på, hvor meget og hvor hurtigt tingene kan lade sig gøre. I praksis er problemet, at arealerne, vi har med at gøre, er meget forskellige. Det kommer Klimarådet for let henover ved ikke at skelne," siger han til fagmediet Ingeniøren og pointerer, at flere tusinde ha ligger spredt i landskabet på forskellige landmænds marker.

Concitos videnskabelige rådgiver for klima og fødevarer, Torben Chrintz, udtaler desuden til Ingeniøren, at der vil opstå store administrative udfordringer ved at skulle vådlægge så mange lavbundsjorder.

Siden 2015 har der eksisteret en støtteordning for udtagning af lavbundsjorder, men ordningen har indtil videre haft minimal effekt, da kun 1.200 ha af jorderne er blevet vådlagt. Folketinget har derudover afsat 200 mio. kr. om året frem til 2030, som skal bruges på at udtage i alt 15.000 ha.

Flere artikler fra samme sektion

Claus Hein: Vi er på vej i den rigtige retning

Frilands direktør glæder sig over, at selskabet kom ud af året med skindet på næsen trods flere uforudsete udfordringer.

24-11-2020 2 minutter

Fremgang for Friland trods coronakrise

Omsætningen hos Danish Crown-datterselskabet Friland voksede med 4,4 pct. til 859 mio. kr., og økologien stod for 84 pct. af salget i et regnskabsår med mange uforudsete udfordringer.

24-11-2020 5 minutter

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

23-11-2020 6 minutter Klima,   Politik