Annonce
Annonce
Liberal Alliances partiformand, Anders Samuelsen (midt), besøgte med partifællen Mette Bock mælkeproducent Christian Lund i weekenden for at diskutere landbrugets rammevilkår. Foto: Liberal Alliance
Liberal Alliance vil afskaffe jordskatten
Får landmændene en økonomisk håndsrækning, vil det føre til flere investeringer i grøn teknologi i landbruget, mener LA. ØL frygter, at en fjernelse af jordskatten øger ejendomspriserne.
Skatten på produktionsjord skal afskaffes. Det vil give landmændene flere midler til den grønne omstilling, mener Liberal Alliance.
Ifølge partiet betaler godt 120.000 landejendomme grundskyld af deres produktionsjord, og for hver ejendom er er tale om en gennemsnitlig udgift på 7.800 kr. om året. Det er penge, som er givet bedre ud, hvis de går til udvikling og grøn omstillinger, lyder det fra partiet, som også tidligere har talt for at afskaffe jordskatten.
"Beskatningen af produktionsjord er en særlig beskatning på
produktionsapparatet, som andre brancher ikke har. Og den bremser væksten og
hæmmer udviklingen i landbruget. Den vil vi gerne gøre op med," siger partiformand Anders
Samuelsen (LA) i en pressemeddelelse.
Sammen med LA's spidskandidat ved EP-valget, Mette Bock, og folketingskandidat i Sydjylland Steen Holm Iversen (LA) besøgte han i weekenden mælkeproducent Christian Lund i Rødding for at diskutere klimaløsninger og ændringer af rammevilkårene for landmændene.
"Landbruget spiller en central rolle i den grønne omstilling, og jeg har noteret mig, at landbruget er mere end klar til at tage ansvar. Men jeg ved også, at det koster penge og kræver overskud, hvis man skal fremtidssikre og innovere sin bedrift. Derfor foreslår jeg i dag at fjerne beskatningen af produktionsjord," siger Anders Samuelsen.
ØL er imod idéen
Partiets landbrugs- og klimaordfører, Carsten Bach, uddyber over for Fagmediet Økologisk, at skattelettelsen handler om at hjælpe de økonomisk trængte landmænd, der for manges vedkommende har røde tal på bundlinjen og derfor ikke kan få lov til at låne penge i banken eller selv betale for at investere i ny teknologi.
"Derfor siger vi: Fjerner man beskatningen, vil man se en opblomstring af nye investeringer, og for manges vedkommende vil det føre til miljøforbedringer," siger Carsten Bach.
Hvordan sikrer I jer, at landmændene så bruger skattelettelsen til klima- og miljøforbedringer?
"Det er ikke noget, vi vil blande os i, men generelt er det sådan alle steder i samfundet, at når der er fremgang, investeres der i ny teknologi. Det er ligesom, hvis man som privatperson vil have en ny bil. Har man ikke råd, køber man den ikke, men har man råd, kan man købe den og være med til at sikre en nyere bilpark."
Kunne man ikke i stedet øremærke skatteindtægten til grøn omstilling og så lade landmændene søge om midler til grønne investeringer?
"Det er meget ineffektivt at fordele penge på den måde i puljer såsom Promilleafgiftsfonden - de får aldrig det afsæt, der skal til. Vi har også rigeligt med midler i fondene, der kan bruges på miljømæssige tiltag og grøn omstilling."
Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, ser dog en fordel i at beholde skatten; nemlig at provenuet kan bruges efter politisk ønske såsom investeringer i grøn omstilling i landbruget. Pengene bør derfor føres tilbage til landmændene og medfinansiere deres grønne tiltag, mener han.
Han frygter samtidig, at en fjernelse af skatten vil øge ejendomspriserne.
"Fjernes en skat såsom jordskatten, er der en overhængende risiko for, at provenuet kapitaliseres i højere ejendomspriser, og det har vi ikke brug for. Vi har derimod rigtigt meget brug for, at der kan investeres offensivt i at omstille landbruget til en naturforenelig og klimaansvarlig drift, der samtidig beskytter grundvand og minimerer forkert brug af antibiotika," svarer Per Kølster.
Flere artikler fra samme sektion
EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time
Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.
EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder
Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.
Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år
Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.