Annonce

Per Kølster, formand for ØL, efterlyser større grønne ambitioner for landbruget i regeringens udspil til en grøn skattereform.

Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på regeringens klimaudspil

Regeringens skattereform mangler grøn vilje, mener Økologisk Landsforening. Omvendt er Landbrug & Fødevarer lettet over, at regeringen ikke indfører en bred CO2-afgift.

Regeringen ser ikke realiteterne i øjnene, lyder reaktionen fra Økologisk Landsforening (ØL) efter at have set udspillet til en grøn skattereform.

Regeringen foreslår at hæve energiafgiften, så den for landbrugets vedkommende stiger fra 1,5 kr. pr. gigajoule til 7,5 kr., men den afholder sig fra at forhøje og udbrede en CO2-afgift, som bl.a. Klimarådet har foreslået.

ØL så ellers gerne en form for pris på CO2-udledningen. For nylig fremlagde foreningen sit forslag til en model, hvor der sættes en øvre grænse for, hvor meget CO2 en bedrift må udlede, og overskrides grænsen, koster det i form af nedsat landbrugsstøtte. Samtidig skal EU's landbrugsstøtte ændres, så den tilgodeser landmænd, der laver klima- og naturgavnlige tiltag på bedriften.

"Landbruget skal se helt anderledes ud i fremtiden," siger ØL-formand Per Kølster.

"Vi skal have et husdyrhold, der tager afsæt i sit positive bidrag i et sundt økosystem fuld af liv, frem for at have et husdyrhold baseret på indkøbt foder, og som konkurrerer med os mennesker om pladsen til at producere mad på," tilføjer han.

ØL: Teknologi kan ikke stå alene

CO2-afgift

Danmark har faktisk allerede en CO2-afgift, men den er relativt lav, og beskatningen varierer meget, bl.a. fordi visse typer brændsler er fritaget energiafgtift. Klimarådet har foreslået, at man indretter et helt nyt afgiftssystem, ud fra et princip om at man skal betale for den CO2, man udleder. Afgiften skal være ens for alle og "en del" højere end i dag. Konkret har rådet foreslået en gradvis indfasning af afgiften, så det i 2030 koster omtrent 1.500 kr. per udledt ton CO2.

Mens regeringen forventer at få 715 mio. kr. ekstra i statskassen som følge af de højere afgifter, er der samtidig afsat 5,2 mia. kr. i afgiftslettelser til nye investeringer i teknologi.

Økologisk Landsforening ser positivt på udviklingen af ny teknologi, men mener ikke, at det kan stå alene.

"Vi skal selvfølgelig udvikle ny teknologi, men ikke med det mål at undlade at omstille landbruget. Ny teknologi skal anvendes i en ny ramme, ellers når vi ikke i mål med klimaet og slet ikke med bæredygtigheden, som også stiller krav om plads til natur og mad nok til alle," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

Det er heller ikke et krav, at erhvervslivets investeringer rent faktisk skal sænke CO2-udslippet. På pressemødet, hvor udspillet blev fremlagt, spurgte TV 2 skatteminister Morten Bødskov, om man kan lave fossilbaserede investeringer og få grønt fradrag for det. Her svarede han:

"Det vil man kunne, men jeg tror... det vil jo være dumt, hvis man er virksomhed, hvis man kan se, at man så samtidig ad åre bliver belastet med øgede energiafgifter. Så jeg synes, det her er måden at gøre det på, hvor vi er sikre på, at folk kan se, hvad det er for en fremtid, de kigger ind i."

I udspillet forklarer regeringen, at den afholder sig fra at foreslå en mærkbar CO2-afgift, som rammer alle typer udledninger, fordi den ikke mener, at det p.t. er muligt at lave en tilstrækkeligt god beskatningsmodel for en CO2-afgift, der kan virke i praksis.

'Det gælder fx landbrugets ikke-energirelaterede udledninger. De seneste forsøg på at indføre større, nye afgifter som den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift (FSA), fedt- og reklameafgift har således været forbundet med store udfordringer', står der i udspillet og endvidere:

'En ensartet afgift på fx 1.500 kr. pr. ton CO2 vil være forbundet med betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser, som vil skulle undersøges nærmere'.

Ros og kritik fra L&F

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) er man lettet over, at regeringen afholder sig fra at foreslå en forhøjet CO2-afgift på nuværende tidspunkt.

"Vi vil gerne kvittere for, at regeringen ikke lægger op til, at Danmark skal gå enegang og lave en ny stor afgift på metan og lattergas. Det vil koste vækst og arbejdspladser - og potentielt set skævvride Danmark regionalt," siger adm. direktør Anne Lawaetz Arhnung til Landbrugsavisen.

Hun kritiserer dog den stigende energiafgift, som regeringen foreslår, selvom den skal modsvares af rabatter på investeringer.

"Det er ikke nødvendigvis de virksomheder, der får en højere energibeskatning, som vil kunne benytte investeringsordningerne i tilsvarende grad. Lempelserne vil særligt kunne benyttes af kapitaltunge virksomheder," siger Anne Lawaetz Arhnung.

Regeringen foreslår, at reformen foregår i tre trin, hvor dette så er første skridt. Her skal den nuværende energiafgift forhøjes. Anden fase vil udvide afgiftssystemet til "veldefinerede " områder, men regeringen har intet bud på, hvornår fase to skal gå i gang. Tredje fase skal udvide afgiftssystemet, så det inkluderer områder, der ikke i dag er ramt af afgifterne, såsom landbrugets udledninger fra ikke-energirelaterede kilder såsom drøvtyggere og bearbejdning af jorden.

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, finder det positivt, at regeringen varsler højere afgifter for alle sektorer, men han mener, at det nuværende udspil er for lavt, og at det går for langsomt.

Første fase vurderes at sænke udledningen med 0,5 mio. ton CO2 frem mod 2025. I alt skal Danmark skære godt 20 mio. ton CO2-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO2's effekt, red.) i 2030 for at nå Klimalovens mål. Der er indtil videre indgået aftaler, som vurderes at sænke udledningen med 5 mio. ton CO2, mens udspillene for transport- og energiområdet vurderes at øge reduktionen til 6,5 mio. ton.

Flere artikler fra samme sektion

ØL's bestyrelse om ny struktur i foreningen: »En nødvendig vej at gå«

De forskellige medlemsgrupper i Økologisk Landsforening skal sikres en mere ligelig repræsentation, lyder det fra bestyrelsen, der foreslår en ny struktur i foreningen.

26-01-2021 8 minutter Økologisk Landsforening

Holistisk afgræsning er et godt alternativt

FAGLIGT TALT: Holistisk afgræsning er godt for dyrene, lagrer kulstof, gør jorden mere frugtbar og giver biodiversitet med mange forskellige plantearter og blomster.

26-01-2021 3 minutter Fagligt talt,   Holistisk afgræsning

Konsulent: Økologer går glip af stor eksportmulighed

Kun meget få danske landmænd har fokus på det voksende marked for økologisk havre. Det er tankevækkende, at Danmark ikke har større eksport, mener økologikonsulent i Økologisk Landsforening.