Landbrugsstuderende vil ændre uddannelsessystemet fundamentalt

For nylig kunne man i Information læse en kras kritik af landbrugsuddannelsens manglende fokus på bæredygtighed. 

Bag kritikken stod 32 landbrugsstuderende, der er også er medlemmer af Den Grønne Studenterbevægelse. De mener, at behovet for et mere klimavenligt landbrug på ingen måde afspejles i undervisningen på deres uddannelse, der stadig fokuserer på det, de kalder "en traditionel klimabelastende praksis".

Efter publiceringen af deres debatindlæg har de ifølge medskribent Kirstine Frida Rysbjerg haft kontakt med både Seges, Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, 3F og en række unavngivne landbrugsfaglige virksomheder. Deres indlæg er også blevet omtalt af Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding, i 'Debatten' på DR2.

Konkrete ændringer er der imidlertid ikke kommet endnu, men det er måske også lidt hurtigt at forvente blot en måneds tid efter opråbet.

"Jeg havde ikke regnet med, at den regering, der sidder nu, ville skabe forandringer over night. Lars Chr. Lilleholt (klimaminister (V), red.) har jo udtalt, at der ikke findes nok klimavenlige løsninger for landbruget, hvilket vi ved, at der gør. Det handler om, at et stærkt traditionelt konventionelt flertal definerer, hvad vi skal uddannes i, hvilket gør, at vi uddannes til industrielle landbrugsmedarbejdere, og det er ikke særlig klimavenligt," siger Kirstine Frida Rysbjerg til Økologisk.

Behov for systemisk forandring

I landbrugsuddannelsens bekendtgørelse er "bæredygtig" eller "bæredygtighed" imidlertid nævnt fire gange, bl.a. står der, at de studerende gennem undervisningen og praktikforløbet skal opnå viden og færdigheder inden for bl.a. økologi og bæredygtighed.

De studerende mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt til at understøtte en egentlig klimabevidst uddannelse:

'Bekendtgørelsens ganske lille fokus på klima gør desværre, at vores studieordning hverken teoretisk eller praktisk sikrer os en undervisning, der giver os indsigt i, hvordan vi eksempelvis skal anvende vores maskiner, holde husdyr eller dyrke afgrøder på en klimavenlig måde', skriver de i indlægget.

Kirstine Frida Rysbjerg nævner som eksempel, at undervisningen om dyr og planter er adskilt og spørger retorisk, hvordan man kan have et landbrug, hvor enhederne spiller sammen, når det ikke fremgår af undervisningen. Desuden er mange landbrug for små til at blive godkendt som praktikplads, og dermed ender de studerende i relativt store, overspecialiserede produktioner. 

Selv studerer hun på Kalø Økologisk Landbrugsskole, men selvom indlægget er rettet mod landbrugsuddannelserne, er det ikke kun her, at forandringen efter hendes mening bør ske.

"Vi skal have en systemisk forandring. Hele uddannelsessystemet skal ændres. Landbrugssuddannelsen er bare et symptom, men i Den Grønne Studenterbevægelse vil vi gerne omlægge alle vores uddannelser til at være mere klimavenlige. Vi har ikke tid til en omlægning, der afvikles over de næste 100 år - det skal ske inden for den nærmeste fremtid," uddyber hun og efterlyser politisk handling, der sikrer denne omlægning:

"Landbrugsfaget er i forvejen meget presset, så skal denne bratte omlægning lykkes, kræver det, at man fra politisk side tager medansvar, for eksempel økonomisk hjælp, som gør det lettere at omlægge til klimavenligt landbrug. Selvfølgelig koster det penge, men gør vi det ikke, kommer vi i en svær situation i fremtiden. Det er uansvarligt ikke at tage politisk ansvar for den måde, vi spiser og behandler kloden på."

Forstander bakker op om kritikken

Nikolaj Houkjær, der er forstander på Kalø Økologisk Landbrugsskole, mener, at kritikken er berettiget.

"Jeg synes, at de har fat i noget grundlæggende med hensyn til klimaet og bæredygtighed, som er vigtigt at italesætte," siger han.

Nikolaj Houkjær peger også på bekendtgørelsens manglende fokus på klimaet og bæredygtighed, som en væsentlig årsag. 

"Vi er underlagt den bekendtgørelse, der er lavet, så der et vist pensum, som de skal igennem," forklarer han.

Det er dog ikke ensbetydende med, at skolen slet ikke kan gøre det bedre på området. Eksempelvis kunne man godt undervise mere tværfagligt, så undervisningen ikke er så skarpt opdelt i planter og husdyr, medgiver han og tilføjer, at skolen i forvejen forsøger at lave mere tværfaglig undervisning, særlig i den praktiske undervisning.

Skoleledelsen er desuden i en "tidlig dialog" med de studerende om at målrette den økologiske landbrugsuddannelse endnu mere mod bæredygtighed.

"Men vi må desværre erkende, at det ikke kun er op til skolen grundet den gældende bekendtgørelse, dette kræver derfor både politisk fokus og opbakning," siger han.

Nikolaj Houkjær så også gerne, at de mindre landbrug blev godkendt som individuelle praktiksteder. Lige nu har små bedrifter faktisk mulighed for at slå sig sammen og deles om en praktikant, men ifølge Nikolaj Houkjær bliver det ikke praktiseret.

"Man kan jo lære lige meget, uanset om man er på en gård med 20 ha grønsager eller 200 ha markdrift," siger han.

Per Kølster, der er bestyrelsesformand i Økologisk Landsforening, havde selv ansvaret for den økologiske jordbrugsuddannelse på det daværende KVL fra 1985 til 1996. Han bakker op om de studerendes ønske om en grundlæggende forandring, men fremhæver også forhindringerne, da indholdet på uddannelserne er styret af både lovkrav og normer baseret på, hvad branchen har brug for her og nu og ikke så meget på, hvad man har brug for i fremtiden.

Ingen svar fra politikerne

Økologisk har kontaktet Undervisningsministeriet for at få en kommentar fra undervisningsminister Merete Riisager (LA). Hun henviser til partiets ordfører på området, Henrik Dahl, men han har ikke besvaret Økologisks telefoniske henvendelser. 

Konservatives uddannelsesordfører, Merete Scheelsbeck, har bedt om at få spørgsmål om sagen tilsendt per mail. Vi sendte hende derfor spørgsmålet, om Konservative vil arbejde aktivt for at ændre bekendtgørelsen, så klimavenlighed og bæredygtighed bliver mere konkret defineret og afspejles i en ny pensumliste, hvor det får en større rolle end før?

Hun kvitterede for modtagelsen af spørgsmålet ved middagstid d. 11. april, men har d. 13. april endnu ikke svaret.

Heller ikke Venstres uddannelsesordfører, Marcus Knuth, har svaret på Økologisks henvendelse.