Annonce

Annonce

Folk går på Torup Marked, hvor der er boder med økologiske grønsager

Torup har været inde i en sådan udvikling, at Halsnæs Kommune har besluttet at udvide landsbyen med endnu en bydel, så indbyggertallet kommer til at vokse fra de nuværende ca. 350 til 500 indbyggere. Foto: Torup Marked

Landsby med økologisk bydel er kåret som Årets Landsby

Beboerne i landsbyen Torup har arbejdet med bæredygtige løsninger i 30 år. Det har bl.a. grundlagt økosamfundet Dyssekilde.

Med temaet Den Bæredygtige Landsby blev det den lille sjællandske landsby Torup, der løb med prisen 'Årets Landsby 2019'. 

Prisen, der uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, blev oprettet i 1995, og har et skiftende tema hvert år.

Torup, der ligger i Halsnæs Kommune, har bl.a. den økologiske bydel Dyssekilde, delebiler, solceller og egen spildevandsrensning, hvilket er i tråd med de fire overordnede parametre, som komitéen har vurderet efter.

"I år har bedømmelseskomitéen kigget efter bæredygtighed på flere niveauer – miljømæssigt, socialt, kulturelt og økonomisk. Og intet sted har vi set det så smukt eksemplificeret som i landsbyen Torup," forklarer komitéens formand, Carsten Hansen, der er tidligere minister for by-, bolig og landdistrikter.

Fire parametre

  • Natur og fysiske forhold, f.eks. klima og miljø
  • Det sociale, f.eks. generationer på tværs
  • Økonomiske løsninger bygget på egne kræfter i fællesskabet
  • Kultur; traditioner og vaner, som undbygger Den Bæredygtige Landsby

Torup har faktisk været inde i en sådan udvikling, at Halsnæs Kommune har besluttet at udvide landsbyen med endnu en bydel, så indbyggertallet kommer til at vokse fra de nuværende ca. 350 til 500 indbyggere. 

Den nye bydel, Hvidelandet, skal skabe "moderne rammer" for livet på landet, herunder et socialt, økonomisk og økologisk bæredygtigt liv, står der på landdistrikterne.dk.

Økosamfundet Dyssekilde blev stiftet i 1990 og består nu af 91 husstande med knap 200 indbyggere. 

'For Økosamfundet Dyssekilde betyder økologi bæredygtighed i forhold til alle ressourcer – natur, miljø, dyr og mennesker. Det er et af grundelementerne i økolandsbyen, og i praksis foregår det på mange måder og niveauer afhængig af de mennesker, der er involveret', skriver samfundet på sin hjemmeside.

De to andre finalister var Asaa i Brønderslev Kommune og Krogsbølle Sogn i Nordfyns Kommune.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed