Annonce

Annonce

Mette Frederiksen står på et podie under valgkampen - foran hende er en flok fotografer

Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen (S), kan nu præsentere sit nye ministerhold, der bl.a. giver Danmark en ny minister for miljøområdet og en anden for fødevareområdet. Foto: Thea Wiborg/News Öresund/flickr CC BY 3.0

Miljøet får igen sin egen minister

Danmark får atter en minister for miljøet og en anden for fødevareområdet. Selve Miljø- og Fødevareministeriet forbliver dog samlet.

Artiklen er opdateret kl. 13:54, efter at det blev offentliggjort, at Miljø- og Fødevareministeriet forbliver samlet.

Da Venstre overtog regeringsmagten i 2015 valgte partiet at sammenlægge Miljøministeriet og Fødevareministeriet og gøre Eva Kjer Hansen til ny miljø- og fødevareminister.

Nu er stillingen atter delt mellem to ministre, så der kommer én minister for miljøet og en anden for fødevarerne i den S-ledede regering - men selve ministeriet forbliver samlet som Miljø- og Fødevareministeriet. 

Ny miljøminister er 34-årige Lea Wermelin, som er valgt i Bornholms storkreds og tidligere har været bæredygtighedsordfører for Socialdemokratiet. 55-årige Mogens Jensen bliver ny minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling samt minister for nordisk samarbejde.

Paul Holmbeck, der er politisk direktør i Økologisk Landsforening, ser positivt på, at de to nye ministre forbliver under samme tag.

"Det er positivt, at det ministeriet forbliver samlet, fordi vi i økologien har brug for at samtænke miljø og fødevarer," siger han. 

Var ministeriet blevet opdelt, ville det blive en udfordring at koordinere arbejdet, der foregår mellem miljø- og fødevareområdet, mener han.

"Skal der udvikles politik mellem to ministerier, er det bare sværere. Det er en central udfordring for alle regeringer rundt om i verden at lave integreret politikudvikling på tværs af ministerier," siger Paul Holmbeck, der samtidig peger på, at det kan blive en fordel for miljøet, at det får sin egen minister, der kan arbejde ud fra en mere selvstændig platform end før.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik