Minister skyder idéen om at reducere dansk husdyrproduktion ned

Ca. 800 personer fulgte med online, da den relativt nye fødevareminister Rasmus Prehn (S) sammen med miljøminister Lea Wermelin (S) onsdag fremlagde deres syv bærende principper for en grøn omstilling af landbruget.

Det allerførste princip, der blev nævnt, gik stik imod adskillige kommentarer fra tilhørerne i kommentarsporet om, at husdyrproduktionen bør reduceres af hensyn til klimaet og miljøet.

"Det første princip handler om, at omstillingen af landbruget så vidt muligt skal ske gennem innovation, nye teknologier og løsninger frem for begrænsninger," sagde Rasmus Prehn og fortsatte:

"Hvis vi går for hårdt til værks, tager vi livet af landbruget, og går vi for nølende til værks, når vi ikke målsætningen, som vi har lovet danskerne. Vi skal balancere, så landbruget bliver bæredygtigt både klimamæssigt og økonomisk. Og så er det vigtigt med en bred politisk aftale, så landbruget ikke oplever mere zigzag-kurs."

I en pressemeddelelse udsendt umiddelbart efter konferencens afslutning, stod de syv principper også nævnt, og her var det første princip uddybet: "Vi skal udvikle; ikke afvikle. Den grønne omstilling af landbruget skal ske klogt, fx ved at gøre brug af nye teknologier og løsninger. Målet er ikke at producere mindre, men at producere smartere. Danmark skal eksportere grønne fødevarer og løsninger – ikke blot flytte udledninger og arbejdspladser til andre lande".

Professor: Svært at se landbruget nå i mål

Den webbaserede konference blev afholdt, i forbindelse med at Rasmus Prehn havde skudt regeringens handlingsplan for landbruget - udarbejdet under forgængeren Mogens Jensen (S) - til hjørne. Planen havde ligget klar siden november, men regeringen vil nu atter i dialog med fødevarebranchens interessenter og udarbejde en ny plan. Ministeren håber at kunne lande en aftale i løbet af marts.

Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, har dog umådeligt svært ved at se, hvordan landbruget kan nå en reduktion på 70 pct. i udledningen af drivhusgasser frem mod 2030.

"Vi skal selvfølgelig i gang med de virkemidler, der allerede er i værktøjskassen, men det er slet ikke nok. Der skal meget nyt til. Og alt skal tages i brug," sagde han.

I sit oplæg forklarede professoren, at en 70 pct.'s reduktion i landbrugets emissioner vil kræve, at man skærer ca. 10 mio. ton CO₂ af udledningerne, men selv med meget optimistiske briller på kan han finde måske syv mio. ton CO₂-besparelser.

"Og selv dem er der masser af barrierer i vejen for at nå," fastslog han.

Uenighed om afgift og husdyr

Konferencen havde stor fokus på udtagning af lavbundsjorder, og selvom der var uenighed om, hvor mange der bør og kan udtages og med hvilken effekt, var der bred enighed om, at det er et værktøj, som skal i brug.

Til gengæld var der uenighed, når talen faldt på behovet for en CO₂-afgift og den førnævnte reduktion i antallet af husdyr.

"Den lille bedrift, vi driver derhjemme, skaber 60 arbejdspladser - det dummeste ville da være at lukke det ned. Det betyder ikke, at vi ikke skal det andet (producere planteproteiner, red.) - selvfølgelig vil vi også gerne det," sagde Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, der dyrker korn, raps, frø og lidt kartofler samt har 1.100 søer.

Han tilføjede, at han håber, at efterspørgslen på planteproteiner vil stige.

I kommentarsporet talte Bæredygtigt Landbrug også imod en reduktion i husdyrproduktionen, med argumentet om at det blot vil flytte produktionen til udlandet.

Både Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening (ØL) talte derimod for en mindre husdyrproduktion med mere vægt på det vegetabilske, mens Klimarådets formand, Peter Møllgaard, gentog rådets anbefaling om at indføre en bred CO₂-afgift i landbruget, da det efter rådets vurdering er den mest omkostningseffektive måde at reducere udledningerne på.

"Et reelt prissignal fra produktionen vil give massivt marked for lavemissions-varer (fødevarer med lavt klimaaftryk, red.), og det indebærer, at en langt større del af vores fødevarer skal være plantebaserede frem for animalske," sagde Peter Møllgaard og tilføjede, at man skal i gang nu for at være klar med de initiativer, der også skal kunne implementeres på længere sigt, altså efter 2030.

Vil have alle omkostninger med i prisen

ØL bakker også op om en form for afgift, som dog ikke 1:1 kan sammenlignes med Klimarådets: Foreningen ønsker, at alle eksternaliteter som miljø- og klimabelastningen fra produktionen fremover indgår i prisen på fødevarer.

"Vi skal bringe markedskræfterne i spil. Vi mener, at fødevarerne skal produceres på markedsvilkår. Det er den mest kosteffektive måde, og den tilgang forudsætter, at alle samfundsomkostninger og ressourceanvendelser afspejles i produkternes pris. CO₂-afgifter er vigtige i den sammenhæng," sagde ØL's adm. direktør, Helle Borup Friberg, og understregede, at det ikke kun handler om at omstille landbruget til at være mindre klimabelastende, men at man også tager højde for at sikre drikkevandet, biodiversiteten og dyrevelfærden, hvor dyr får lov at komme ud under åben himmel.

"Set fra vores perspektiv er der ikke plads til, at vi både opretholder den store husdyrproduktionen, samtidig med at vi investerer i nye planteeventyr. Vi får ikke mere landbrugsjord til rådighed i fremtiden - vi må forvente at skulle afgive det. Det betyder ikke, at vi ingen husdyr skal have, for de bidrager til ernæringen og har en vigtig funktion i økosystemet," fastslog hun.

Vandmiljøet lider

Konferencen omhandlede ikke kun klimaet, men også naturen og vandmiljøet.

"Ud over at vi skal nedbringe udslip af drivhusgasser, skal vi også nedbringe udledningen af næringsstoffer i Danmark mærkbart. Det går ikke, at vores kystvande lider af iltsvind, eller at livet på bunden kvæles af alger. Vi skal passe bedre på vandmiljøet herhjemme," sagde miljøminister Lea Wermelin (S).

Professor Jørgen E. Olesen pegede i den forbindelse på, at udledningen af næringsstoffer fra landbruget stort set ikke har ændret sig de seneste 15 år "trods megen vilje og regulering":

"Skal der gøres mere her, kræver det substantielle yderligere tiltag. Den seneste vurdering fra Aarhus Universitet af, hvor stor en indsats der skal til for at nå vandmiljømålsætningerne, tilsiger, at store dele af landbruget skal yderligere halvere deres udledninger af kvælstof, og det er virkelig svært, for alle de lette tiltag er allerede taget i brug," sagde han.

I slutningen af januar kom nye basisanalyser fra Miljøstyrelsen, der viste, at blot ca. 25 pct. af de danske søer og vandløb lever op til EU's vandmiljøkrav.