Annonce

Annonce

Vilde dyr og planter kan se frem til at få yderligere ti nye fristeder, når de sidste 10 naturnationalparker på statens arealer bliver udpeget. Foto: Søren Gammelmark

Næsten 200 placeringer var i spil til Danmarks nye naturnationalparker

Miljøministeriet har barberet de mange forslag ned til en bruttoliste på 23 forslag, og nu starter processen for alvor med udvælgelsen af de sidste 10 naturnationalparker på statens arealer.

Arbejdet med at skabe bedre rammer for den vilde natur møder opbakning i hele landet.  Borgere, interessenter og kommuner har indsendt forslag til næsten 200 steder, hvor Danmarks næste ti naturnationalparker skal ligge.

Efter en gennemgang af de mange forslag har Miljøministeriet nu sendt en bruttoliste med 23 forslag til mulige naturnationalparker til politikere, kommuner, ministerier, interessenter og eksperter.

Hvor på danmarkskortet skal Danmarks ti nye naturnationalparker ligge?

’Alle gode bud modtages’, lød opfordringen fra miljøminister Lea Wermelin i maj måned.

Helt konkret lød efterlysningen på store sammenhængende statsejede naturområder, hvor store pattedyr fremover kan græsse året rundt omgivet af gamle træer, genskabte vandhuller, vilde blomster og et summende insektliv.

Naturen har brug for mere plads

Det fik omkring 300 borgere, organisationer og kommuner til at sende deres idéer ind. Tilsammen er der kommet knap 200 konkrete forslag på danmarkskortet, og det glæder miljøministeren.

"Naturen har brug for meget mere plads, og det er vi i fuld gang med at skabe med Danmarks kommende naturnationalparker. Det er fantastisk at mærke den store interesse derude, som de mange forslag vidner om," siger Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Heraf fremgår det, at processen med udvælgelsen af de sidste 10 naturnationalparker på statens arealer nu er nået ind i den afgørende fase, hvor der bliver offentlige møder med plads til debat ved alle de 23 potentielle placeringer på bruttolisten.

Peder Hvelplund, miljøordfører for Enhedslisten, glæder sig til at kigge nærmere på forslagene:
"Vi står midt i en global biodiversitetskrise, og med de kommende naturnationalparker sikrer vi områder, hvor naturen får absolut førsteprioritet. Det er et rigtig vigtigt skridt i arbejdet med at stoppe tilbagegangen af truede dyr og planter i Danmark," siger han.

Udvælgelsen af op til ti nye naturnationalparker er den sidste store udvælgelsesrunde i arbejdet med at etablere i alt op til 15 naturnationalparker, og politikerne håber at kunne sætte navne på de sidste placeringer inden årsskiftet.

Men ifølge Zenia Stampe, miljøordfører for Radikale Venstre, er det vigtigt, at der bliver god tid til dialog med borgerne i de berørte områder:
"Det har været vigtigt for os at få de lokale ildsjæles input til placering af de næste naturnationalparker, og vi er glade for, at så mange danskere har meldt idéer ind. Men det er også vigtigt at understrege, at der nu følger en lang proces med lokal dialog, så vi er sikre på, at der er solid lokal opbakning til de projekter, vi ender med at udvælge.

Fem naturnationalparker er allerede tidligere blevet udpeget. Det drejer sig om:

Fussingø ved Randers
Gribskov i Nordsjælland
Almindingen på Bornholm
Stråsø mellem Herning og Holstebro
Tranum ved Jammerbugt

Forslag skåret ned til en bruttoliste

Nu er det op til forskere, interessenter, kommuner og i sidste ende aftalekredsen bag Natur- og biodiversitetspakken at udpege Danmarks ti nye naturnationalparker.

Bruttoliste:

Gamle skovegne

  1. Bidstrupskovene
  2. Tisvilde Hegn
  3. Hellebæk Skov
  4. Horserød Hegn
  5. Søhøjlandet
  6. Hald Sø
  7. Pamhule og Hindemade
  8. Kaløskovene
  9. Stenderupskovene
  10. Rold Skov
  11. Mols Bjerge

Hedeegnene – Midt- og Sydjylland

  1. Nørlund Plantage og Harrild hede
  2. Draved Skov og Kongens Mose

Klitplantagerne Jylland

  1. Skagens Odde
  2. Læsø Klitplantage
  3. Vester Thorup
  4. Hanstholm
  5. Husby Klitplantage
  6. Nyminde og Blåbjerg Plantage
  7. Skallingen og Ho Plantage

Mindre områder, som kan sikre geografisk spredning

  1. Svanninge Bakker*
  2. Sydlangeland*
  3. Ulvshale skov*

*) Under 500 ha

Se kort over de mulige placeringer og læs nærmere beskrivelse af kriterierne og arbejdet med udvælgelsen på Naturstyrelsens hjemmeside

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT