Annonce

Annonce

Forbuddet mod at sprøjte, gøde og pløje i §3-natur træder i kraft den 1. juli 2022. Det vil dog fortsat være muligt for landmænd at lade køer, får og andre dyr afgræsse engarealerne.

Nu bliver det forbudt at sprøjte, pløje og gøde beskyttet natur

Et politisk flertal har nu vedtaget, at et samlet areal på 37.000 ha om to år ikke længere må sprøjtes, pløjes eller gødes.

Der skal sikres bedre levesteder for landets vilde arter, og derfor har regeringen og støttepartierne vedtaget en lovændring, der forbyder at sprøjte, pløje og gøde beskyttet natur også betegnet som §3-områder.

Det dækker en række engområder, der samlet set udgør 37.000 ha, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

"Midt i en naturkrise, hvor dyr og planter forsvinder fra år til år, går det ikke, at man sprøjte og pløjer natur, som på papiret er beskyttet. For snart 30 år siden fik vi en naturbeskyttelseslov, der skulle passe bedre på vores sårbare naturområder. Men desværre blev en række af vores enge ikke beskyttet godt nok med loven. Det laver vi om på nu," siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Både Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har længe ønsket et forbud, og til DOFs hjemmeside udtaler Lea Wermelin, at hun have håbet, at oppositionen ville bakke op om lovændringen. Dens argument har dog lydt, at tiltaget gør for lidt for biodiversiteten og rammer landbruget økonomisk.

"Jeg håbede, at det grønne mandat vi fik til valget, havde rykket dem (oppositionen, red.), at de også kunne se, at vi simpelthen er nødt til at gøre noget anderledes, hvis den næste rapport, vi får om Danmarks natur, ikke skal give de samme deprimerende nyheder, som dem vi har set de tidligere år," siger hun til DOFs hjemmeside.  

Forbud, annullering og atter forbud

Selvom DOF glæder sig over lovændringen, kritiserer foreningen dog, at forbuddet først træder i kraft den 1. juli 2022. Den toårige frist er aftalt for at give landmænd, der i dag sprøjter, pløjer og gøder beskyttede engarealer, tid til at omstille sig de nye regler. Det vil dog fortsat være muligt for landmænd at lade køer, får og andre dyr afgræsse engarealerne. 

"Natur har brug for tid til at omstille sig efter ødelæggelser. Derfor er yderligere to års pløjning og gift helt uacceptabelt. Med så lang en indfasning kommer der til at gå lang tid, før vores vigtige arter igen vil kunne trives," har DOFs formand, Egon Østergaard, tidligere udtalt

I 2015 blev et lignende forbud mod at sprøjte og bruge gødning på beskyttede naturområder vedtaget af den daværende SR-regering, men det nåede ikke at træde i kraft, da det blev ophæves af den efterfølgende V-regering.

Der er tale om en såkaldt erstatningsfri regulering, og for de fleste bedrifter vil forbuddet kun berøre få og små arealer, vurderer ministeriet. Det har dog mødt kritik fra Landbrug & Fødevarer.

"Vi vil meget gerne bidrage til mere plads til natur og flere udyrkede arealer. Og vi har en aftale med DN om at udtage 100.000 hektar landbrugsjord fra almindelig drift i respekt for de landmænd, som jo har betalt for deres jord. Et erstatningsfrit indgreb som dette ødelægger hele stemningen om i fællesskab at finde gode løsninger, der værner om vores natur," har formand Martin Merrild tidligere på året udtalt ifølge Ritzau

Hvis forbuddet viser sig at have karakter af ekspropriation for konkrete bedrifter, kan der dog efter en konkret vurdering gives erstatning eller dispensation. 

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg