Annonce

En flok røde danske malkekøer står på en græsmark nær en lille sø og græsser

Arbejdet med at bevare de gamle husdyrracer såsom den ikoniske røde danske malkeko får tilført færre penge det kommende år, på trods af at Danmark er langt bagefter det internationale mål. Foto: Stig Benzon

Nu er der færre penge til de gamle husdyrracer: "Vi er på hælene"

Med den nyeste finanslov er bevillingerne til arbejdet med gamle husdyrracer beskåret med godt 38 pct.

Det er næppe for pengenes skyld, at landmænd vælger at arbejde med bevarelsen af gamle husdyrracer. 

I den seneste finanslov er bevillingerne netop blevet beskåret fra 6,8 mio. kr. til 4,2 mio. kr. – en besparelse på godt 38 pct. – og det er med til at gøre den økonomiske udfordring endnu større. 

“Vi er på hælene, men vi holder da fast. Mange af de avlere, der holder dyrene, gør det, fordi de synes, det er nogle dejlige dyr at arbejde med,” siger Knud Erik Sørensen, der er formand for Bevaringsudvalget under Landbrugsstyrelsen. 

Landmænd, der deltager i bevaringsarbejdet, får et tilskud per dyr, da disse giver en lavere ydelse, og derudover gives der tilskud til projekter på området, som eksempelvis genprøver eller bedriftstiltag, der tilgodeser de gamle husdyrracer. 

Den seneste nedskæring kan dog betyde, at projekterne må sløjfes, vurderer Knud Erik Sørensen.

“De dyretilskud, man får nu, er et lille plaster på såret. Man kunne lave nogle overskudsgivende produktioner på de dyr, men det tager tid, og man er nødt til at få understøttet det arbejde undervejs. Jeg er vidende om, at nogle har været ved at producere på de dyr, men så er faldet fra, fordi der ikke er økonomi i det,” siger han. 

”Ret vild” nedskæring 

Den seneste beskæring vækker undren i Alternativet. 

“Vi taler om et så lille beløb, og så vil de rundbarbere det endnu mere. Det er ret vildt,” siger landbrugsordfører Christian Poll. 

Han ønsker mindre fokus på optimering og mere fokus på øget diversitet i landbruget. Han ser desuden muligheder i de gamle racer, hvis de eksempelvis har en større robusthed over for tørke eller har en særlig smag, som landmanden kan tage en merpris for. 

Jeg synes, at det er op ad bakke. Det er sådan et svar, som ministre giver, når de ikke har flere penge at give.

— Knud Erik Sørensen, formand for Bevaringsudvalget

Økologisk har henvendt sig til Miljø- og Fødevareministeriet for at få en udtalelse af minister Jakob Ellemann-Jensen. Her henviser man til et skriftligt svar, som ministeren gav kort før jul, da Socialdemokratiets Simon Kollerup spurgte, hvad hans holdning til nedskæringerne er, når antallet af især gamle danske svine- og kvægracer er nået ned på et kritisk lavt niveau. 

Jakob Ellemann-Jensen svarer, at han er opmærksom på, at flere danske husdyrracer har nået et kritisk niveau. 

“Dette er selvsagt en udvikling, som ministeriet følger tæt, da det fortsat er en vigtig opgave at bevare de gamle husdyrarter og -racer samt de plantegenetiske ressourcer,” svarer ministeren og tilføjer, at dyretilskuddene opretholdes på samme niveau som for 2018. 

Vil søge vejledning

Han nævner samtidig, at der via ministeriets aftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening er adgang til universiteternes videnskabelige basis, og at ministeriet fortsat driver genbanken, bl.a. med sæd fra gamle danske kvæg- og svineracer. 

“Endelig vil ministeriet, for at løse bevaringsopgaven bedst muligt inden for den afsatte økonomiske ramme, søge vejledning hos de to rådgivende udvalg med henblik på at kunne prioritere de kerneaktiviteter, der vurderes mest nødvendige for bevaringsarbejdet,” svarer han. 

Når racen uddør, mister vi genetisk materiale, som vi kan få brug for i fremtiden til at løse nye udfordringer såsom klima og miljø.

— Bernt Guldbrandtsen, lektor ved Institut for Molekyærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet

Knud Erik Sørensen er med på, at avlerne kan indhente viden fra universiteterne, men påpeger, at de projekter, som forskerne har kørt, koster penge, der nu er blevet færre af. 

“Jeg synes, at det er op ad bakke. Det er sådan et svar, som ministre giver, når de ikke har flere penge at give,” siger han. 

Danmark er langt bagefter 

I 2007 tiltrådte medlemslandene i FN’s landbrugsorganisation, FAO, Interlaken Deklarationen om at bevare husdyrgenetiske ressourcer. 

Deklarationen er en hensigtserklæring, og det er således op til de enkelte lande selv at administrere, hvordan de udfører arbejdet. 

Danmark er dog langt efter FAO’s mål om mindst 1.000 dyr i en population – nogle racer såsom det danske landracesvin og den danske ko af Rød Dansk Malkerace har højst et par hundrede individer tilbage. 

“Mange avlere er efterhånden gamle, dyrene giver lave ydelser og er derfor uøkonomiske, og der er generelt alt for få af dem - især handyr, hvilket medfører et indavlsproblem. Populationen af især gamle kvæg- og svineracer er på et meget kritisk niveau,” har Bernt Guldbrandtsen, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet, tidligere udtalt til Økologisk.

Mister vi dyreracerne, er det ikke kun et kulturhistorisk tab.  

“Når racen uddør, mister vi genetisk materiale, som vi kan få brug for i fremtiden til at løse nye udfordringer såsom klima og miljø,” sagde han i et senere interview med Ritzau.

Flere artikler fra samme sektion

Regeringen afviser ny målsætning for økologien

ØL's målsætning om 30 pct. økologi i 2030 er "urealistisk", mener Det Konservative Folkeparti. Liberal Alliance ønsker, at markedskræfterne - ikke politikerne - afgør målet.

24-05-2019 4 minutter Valg 2019PolitikØkologisk Landsforening

EU-kandidater vil gøre grøn mad billigere, men store partier er imod

EP-VALG: Flere EU-spidskandidater vil have sænket momsen på miljøvenlige varer. Socialdemokratiet, Venstre og Konservative er imod.

24-05-2019 5 minutter EUValg 2019

Over halvdelen af maden i offentlige køkkener skal være økologisk, mener politisk flertal

Et flertal på tværs af fløjene ønsker en national målsætning om mindst 60 pct. økologi i offentlige køkkener.

24-05-2019 3 minutter Valg 2019Det Økologiske SpisemærkePolitik