Annonce

Annonce

Solen skinner på en landbrugsmark ramt af tørke.

Nu får danske landmænd mulighed for at forsikre sig mod klimaforandringerne. Foto: Colourbox

Nu kan landmænd forsikre sig mod klimaforandringerne

En britisk forsikringsformidler er nu klar med de første klimaforsikringer til danske landmænd.

Efter to ekstreme somre - en særdeles våd én af slagsen i 2017 og 2018's ekstremt tørre sommer - er den britiske forsikringsmægler Blue Oak Broker nu klar med de første klimaforsikringer til danske landmænd.

Det skriver dr.dk.

"Sidste år var der for meget nedbør, og i år har vi haft den her tørke, som virkelig har ramt rigtig mange landmænd hårdt. Vi har fået mange henvendelser omkring det, så selvfølgelig har vi valgt at sætte fokus på det og tage dialogen både med de enkelte landmænd og med landbrugets organisationer," siger direktøren i Blue Oak Broker, Erik Bring, til Public Service på P1.

Han er nu i dialog med ca. 30 danske landmænd om at tegne klimaforsikringer. Forsikringerne kommer til at koste mellem 1,5 og 5 pct. af forsikringssummen årligt, mens selvrisikoen vil ligge på mindst 100.000 kr.

Ingen danske forsikringsselskaber tilbyder endnu klimaforsikringer, men ifølge dr.dk findes de til gengæld i lande som USA, Australien, Tyskland, Frankrig, Ungarn, Rumænien og Ukraine.

Herhjemme har forsikringsselskabet TopDanmark, som forsikrer ca. halvdelen af de danske landbrug, da også oplevet en stigende interesse for klimaforsikringer, og selvom det ikke er noget, som selskabet lige nu udbyder, tror man mere på muligheden for det, end man tidligere har gjort, fortæller Svend-Anker Worm, der er agronom i TopDanmarks landbrugsafdeling, til dr.dk.

Hjælp fra regeringer og EU

Det er ikke kun i Danmark, at landbruget har været hårdt ramt af sommerens tørke. Mens Seges har vurderet, at branchen kan tabe op mod seks mia. kr. som en konsekvens heraf, har EU også taget konsekvensen og vedtaget, at medlemslandene kan forskudsbetale en del af EU-støtten til landmændene før tid.

Derudover har EU lempet på regler, der bl.a. betyder, at landmændene må benytte græs eller anden biomasse, som vokser på brakarealer, til at fodre deres dyr. 

Regeringerne i flere lande har også afsat penge til landmænd, der har lidt tab.

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT