Annonce

Annonce

En del af en skov er blevet fældet

Landbrugsstøtten bør omlægges, så den i højere grad understøtter tiltag, der gavner klimaet og naturen. Et eksempel ses i Costa Rica, hvor skovområdet er vokset efter en reformering af landbrugsstøtten. Foto: Colourbox

Ny rapport: »Pervers« landbrugsstøtte bør udfases

Alt for lidt af verdens landbrugsstøtte går til at understøtte miljøet og klimaet, konkluderer en ny rapport, der peger på dystre udsigter, hvis det fortsætter.

Godt én mio. dollars bliver der hvert eneste minut givet i tilskud til verdens landbrug. Det beløber sig sammenlagt til mindst 700 mia. dollars (ca. 4,7 billioner kr.) om året, hvoraf blot ca. 15 pct. går til indsatser, der gavner miljøet, naturen og klimaet.

Det viser en ny rapport fra Food and Land Use Coalition (Folu), en sammenslutning af aktører fra landbrugs-, fødevare- og forskningsindustrien. Den anbefaler samtidig, at man udfaser tilskud, der tilskynder en udvidelse af landbrugsarealerne.

“Det er et ufatteligt lille tilskudsbeløb, der er øremærket positive miljømæssige tiltag, hvilket er vanvittigt,” siger Jeremy Oppenheim, leder af Folu, til den britiske avis The Guardian.

Selvom flere rapporter de senere år har peget på, at det af hensyn til klimaet og miljøet er nødvendigt at ændre kosten til at være mere plantebaseret, fandt Folu - trods gode eksempler - ikke nogen overordnede tegn på, at regeringerne verden over bruger tilskuddene til at understøtte denne kostændring. 

Samtidig beregner organisationen, at den måde, man lige nu producerer mad på, medfører en årlig regning i afledte omkostninger på 12 trillioner dollars, svarende til 81 billioner kr., på grund af forurening og sygdom forbundet med en usund kost.

Rapporten fremlægger imidlertid også dokumentation for, at landbruget kan omlægges, så det ikke kun bliver mere bæredygtigt, men også skaber en øget indtjening. Et eksempel, der nævnes, er en omlægning af landbrugsstøtten i Costa Rica, hvor man har fjernet tilskud til kvægproduktionen og i stedet giver støtte til naturgavnlige tiltag. Det har ført til et markant voksende skovareal: I 1983 var 1/4 af landet dækket af skov - nu dækker træerne halvdelen af landet, og Costa Ricas turisme vokser markant år efter år.

Rapporten vurderer, at en bæredygtig omlægning vil skabe en årlig økonomisk gevinst på 10,5 mia. dollars i 2050, i forhold til hvis vi fortsætter som hidtil.

Forfatterne erkender, at en sådan forandring vil være udfordrende, men at den samtidig vil sikre, at sektoren kan give sit bidrag til Paris-aftalen og FN’s 17 bæredygtighedsmål.

‘Lader man omvendt systemerne fortsætte som hidtil, betyder det, at vi træder ind i et scenario, hvor klimaforandringer, havstigninger og ekstremt vejr i højere grad truer menneskers liv, biodiversiteten og naturens ressourcer bliver udtømt, folk vil i stigende grad lide af livstruende kostrelaterede sygdomme, fødevaresikkerheden bliver usikker og den socioøkonomiske udvikling alvorligt hæmmet’, lyder det i rapporten, som vurderer, at der er lang vej igen:

‘Disse perverse tilskud er nødt til hastigt at blive omdirigeret eller udfaset’.

Debatten om EU’s fremtidige landbrugsstøtte er da også oppe at vende løbende, idet den kommende landbrugspolitik er ved at blive udarbejdet. Økologisk Landsforening (ØL) er eksempelvis stor tilhænger af, at støtten i højere grad går til aktiviteter, der gavner klimaet, miljøet og naturen.

For nylig holdt foreningen et møde med den nye fødevareminister, Mogens Jensen (S), hvor støtten var et af emnerne. ØL har foreslået, at man indfører en såkaldt bruttoarealmodel, hvor landmanden ikke mister støtte, hvis han tager dele af sit areal ud af omdrift for eksempelvis at plante skov eller anlægge minivådområder.

“Vi ser mod et muligt kursskifte i, hvordan EU’s tilskudsmidler kan blive brugt i retning af noget, der understøtter mere natur samt bedre klima- og drikkevandsbeskyttelse,” sagde Per Kølster efter mødet.

Og EU’s egen miljøkomité blev i foråret enig om, at den kommende landbrugspolitik skal have ændret støttereglerne, så der gives mindre støtte til bedrifter, der har en vis tæthed af dyr. Det betyder imidlertid ikke, at politikken ender sådan - det er i sidste ende Europa-Parlamentet, som stemmer om den fremtidige landbrugspolitik, der løber fra 2021 til 2027.

Flere artikler fra samme sektion

Forsker: Klimafokus må ikke gøre os blinde over for andre udfordringer

Mindre kød og madspild er vigtigt for at mindske landbrugets klimabelastning, men vi må ikke glemme de andre problemer, siger forsker.

20-11-2019 2 minutter Økologikongres 2019Bæredygtighed

Økologikongres tiltrækker rekordmange deltagere

Over 1.000 økologer og økologi-interesserede er til økologikongres i Vejle. Det er det største deltagerantal nogensinde.

20-11-2019 2 minutter Økologikongres 2019KlimaBæredygtighed

Økologisk Landsforening er blevet forfremmet

ØL er blevet udnævnt til såkaldt programorganisation på ulandsområdet. Det medfører et endnu tættere samarbejde med partnere i Uganda og Tanzania om økologi.

19-11-2019 3 minutter UlandsarbejdeUdlandØkologisk Landsforening