Nye fund overrasker forsker: Kød og mælk belaster klimaet mere end hidtil antaget

En ny, detaljeret beregning af fødevaresystemets klimaaftryk viser, at vores mad - særligt kød og mejeriprodukter - står for omtrent en tredjedel af menneskets samlede udledninger af drivhusgasser.

Medregner man både selve produktionen på marken, brugen af landbrugsmaskiner, produktionen og forbruget af kunstgødning og pesticider, rydning af skov til afgræsning og dyrkning samt transport af produkter, udleder verdens landbrug over 17 mia. ton drivhusgasser hvert år - det er dobbelt så meget som udledningen fra USA og svarer til 35 pct. af vores samlede emissioner.

Særligt den animalske produktion er klimatung, da opdræt af dyrene samt dyrkning af foder står for 57 pct. af udledningen - næsten dobbelt så meget som produktionen af vegetabilsk mad til mennesker, der står for 29 pct. af udledningen. De sidste 14 pct. udledes fra ikke-fødevarer såsom bomuld og gummi.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Guardian, Scientific American og University of Illinois, USA, der har ledt projektet.

"Udledningerne er i den høje ende af, hvad vi havde forventet, og det var lidt af en overraskelse," siger Atul Jain, atmosfærisk forsker og medforfatter på studiet, til The Guardian.

De 35 pct., som forskerne når frem til, er markant højere end de godt 14 pct., som FN's fødevareorgan, FAO, tidligere har vurderet. Det skyldes, at forskernes tal har medregnet flere led i produktionskæden, og deres beregningsmetode af udledningen forbundet med foderproduktionen er mere detaljeret end i tidligere studier.

Et andet aspekt er så at vurdere, hvor mange kalorier, man får ud af de forskellige produktioner, men det er ikke noget, det nye studie er gået i detaljer med. Derimod har et studie fra 2018 af Joseph Poore og Thomas Nemecek undersøgt, hvor vores kalorier stammer fra. Ved at se på data fra 38.700 landbrug i 119 lande dækkende over 40 fødevareprodukter, som repræsenterer 90 pct. af den mad, vi indtager, beregnede de, at kød- og mejeriprodukter leverer 18 pct. af kalorierne og 37 pct. af proteinerne fra hele fødevareproduktion. Deres studie viste samtidig, at kød- og mejeriproduktionen lige nu lægger beslag på ca. 83 pct. af verdens landbrugsareal.

Data fra over 200 lande

Det omfattende datamateriale fra det nye studie dækker over 171 afgrøder og 16 animalske produkter fra over 200 lande samt de udledninger, der er forbundet med processerne fra jord til bord, heriblandt arealbrug, dyrkningsmetoder, opdræt af husdyr og udledningerne, efter at maden har forladt bedriften.

Der er tale om udledningerne fra de tre vigtigste drivhusgasser fra landbruget; CO₂, metan og lattergas, og studiet viser, at andelen af drivhusgasser varierer, alt efter hvad der produceres; hvor den kraftige drivhusgas metan udgør 20 pct. af den animalske produktions udledning, udgør den blot 4 pct. i planteproduktionen til human konsum.

"Selvom CO₂ er den vigtigste og mest omdiskuterede drivhusgas, så er metanudledningen fra produktionen af ris og dyr og lattergas fra næringsstofferne hhv. 34 og 298 gange mere kraftfulde end CO₂, når det kommer til at opvarme atmosfæren," siger Xiaomin Xu, hovedforfatter på studiet, til universitetets hjemmeside.

Lewis Ziska, der er plantefysiolog ved Columbia University og ikke medvirkede i studiet, har gennemgået det for The Guardian og betegner det som "et hamrende godt studie", som landene bør være opmærksomme på i forbindelse med det forestående klimatopmøde senere på året i Skotland.

"Mens der tidligere er lavet vurderinger, er dette arbejde guldstandarden, som vil være en essentiel reference i de kommende år," siger hun.

Forskerne håber da også, at deres detaljerede udregninger kan hjælpe politikerne med at træffe beslutninger, der kan reducere klimaaftrykket fra fødevaresystemet. De forventer nemlig, at klimabelastningen kun vil stige i takt med befolkningstilvæksten, hvis der ikke sættes ind mod udledningen.

Forskere fra Laboratoire des Sciences du Climat et de l’Environnement i Frankrig, FN's fødevareorgan FAO, University of Aberdeen i Skotland og PlantPure Communities i North Carolina, USA, bidrog også til studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature Food.