Annonce

Annonce

En pige drikker vand i naturen

I løbet af årets første otte måneder er der indberettet 1.355 analyser fra aktive drikkevandsboringer. Heraf er der fundet pesticidrester i 63,1 pct. af prøverne, og i 14,3 pct. var grænseværdien overskredet. Foto: Pixabay

Nye tal tyder på rekord: Pesticidrester i seks ud af ti vandprøver

2021 kan blive et rekordår, når det kommer til at finde flest drikkevandsboringer med pesticidrester, viser foreløbige tal.

Der er pesticidrester i godt seks ud af ti indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark, viser nye tal fra årets første otte måneder. Det oplyser Danmarks Naturfredningsforening (DN) på baggrund af et dataudtræk fra den landsdækkende GEUS-database, Jupiter.

Helt konkret er der indberettet 1.355 analyser fra aktive drikkevandsboringer. Heraf er der fundet pesticidrester i 63,1 pct. af tilfældene, og i 14,3 pct. af prøverne var grænseværdien overskredet - en mærkbar stigning i forhold til 2016, da overskridelser blev fundet i 2,9 pct. af prøverne.

"Hvis tendensen fortsætter, så kigger vi ind i, at vi ikke længere kan forsyne alle danskere med rent drikkevand, uden at vi skal i gang med kemisk at rense det. Det betyder, at vi så har sat en unik dansk ressource over styr," siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i DN, i en pressemeddelelse.

I 2020 blev der fundet pesticidrester i 51,8 pct. af boringerne og i 2016 var tallet 25,2 pct. Derfor vurderer, at 2021 kan blive året, hvor man finder rekordmange pesticidrester.

Årsagen til den markante stigning i fundene hænger sammen med, at man er begyndt at teste for flere pesticider end tidligere.

Siden 1994 er omkring 500 boringer blevet lukket pga. pesticidfund, men i dag er vandværkerne i højere grad begyndt at blande rent vand sammen med det forurenede vand for at mindske koncentrationen af giftrester, oplyser DN, som mener, at der bør laves forbud mod at bruge pesticider i områder, hvor drikkevandet dannes og hentes op fra undergrunden.

"Det er helt oplagt at forbyde brug af gift oven på de jorde. Her kan vi så skabe mere vild natur eller lade dyrkning af jorden overgå til økologi. Det burde være helt indlysende, at man selvfølgelig ikke anvender gift lige oven på en unik ressource som vores grundvand," siger Maria Reumert Gjerding.

Flere artikler fra samme sektion

Klimarådet anbefaler at udtage et landbrugsareal på Sjællands størrelse - så når vi vores mål

Staten skal hurtigt udpege målrettede arealer, der løser flere bæredygtighedsproblemer i et hug, fordi det vil udløse en synergieffekt - men det kræver en bedre politisk koordinering af arealanvendelsen.

23-04-2024 8 minutter Politik,   Natur,   Biodiversitet,   Klima,   Miljø

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik