Annonce

Annonce

Unge og ældre økologer blev i weekenden enige om, at der er behov for at nedsætte et udvalg, hvor man kan udveksle viden og erfaringer. Endnu mangler udvalget at blive endeligt nedsat.

Nyt udvalg skal få unge og ældre økologer til at snakke sammen

Unge og ældre økologer er blevet enige om at nedsætte et udvalg, som skal gøre det lettere at mødes og dele viden om blandt andet etablering af nye jordbrug og generationsskifte.

De unges drømme for fremtidens økologi var på dagsordenen til temamødet ”Kan drømmene mødes?” i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling i weekenden. 

Både kommende - og etablerede økologer deltog og delte drømme og erfaringer på mødet.

Efter en længere diskussion om alt lige fra retten til landbrugsjorden til generationsskifte var der enighed om at nedsætte et kompetence-udvalg, som kan lette videndeling mellem nye og etablerede øko-landmænd.

En af de unge, som gav udtryk for et behov for erfaringsudveksling mellem unge og ældre landmænd var Markus Schaumburg-Müller, som er færdiguddannet økolog om tre uger fra Kalø Landbrugsskole.

”Det er jo jer, vi skal bruge! Nogle har en idé om, at de unge ikke gider. Der er rigtig mange, der gider, vi har bare ikke fundet den rigtige vej endnu. Der er allerede blevet delt megen viden om forretningsmodeller og generationsskifte i dag. Og jeg kunne godt tænke mig, at flere unge fik adgang til den viden,” sagde han på mødet.

Per Kølster, formand i Økologisk landsforening bakkede også om idéen om, at det skal være lettere for eksempelvis elever på landbrugsskolerne og økologiske landmænd at mødes og udveksle erfaringer og idéer. 

"Jeg synes vi skal gøre en aktiv indsats for at vores medlemmer kan mødes. Det er et godt skridt, vi er ved at tage. Lad os orkestrere et kompetence-udvalg, eller hvad vi kalder det, så det kan lade sig gøre," sagde han.

Behovet for at kunne dele og skabe kontakt mellem unge og ældre vækkede også genklang blandt de etablerede landmænd. Én af dem var Bjarne Boesen, som sammen med sin hustru ejer gården Hellevad Vandmølle. Ifølge Bjarne Boesen havde de købt et hus tæt på gården med tanke på, at et yngre par skulle overtage det og på sigt gården. Da det ikke lykkedes at finde nogen interesserede, har de solgt huset igen.

Bjarne Boesens budskab til de unge er klart: 

"I skal være mere aktive og udadvendte, så vi kan finde jer."

Det blev dog ikke aftalt på mødet, hvem der får ansvaret for at nedsætte det kompetenceudvekslende udvalg.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg