Annonce

Annonce

Plantechef Claus Østergaard, ØkologiRådgivning Danmark

Claus Østergaard, der er plantechef i ØkologiRådgivning Danmark, foreslår, at Landbrugsstyrelsen suspenderer it-systemet, som man skal bruge til at indsende ansøgninger om økologitilsagn. Foto: Økologisk Landsforening

Øko-chef vil have bøvlet it-system suspenderet

Antallet af ubehandlede tilskudsansøgninger hober sig op i Landbrugsstyrelsen, men styrelsen afviser at suspendere systemet.

Der er så mange ubehandlede ansøgninger om økologitilsagn, at ØkologiRådgivning Danmark nu opfordrer Landbrugsstyrelsen, der modtager ansøgningerne, om at suspendere systemet.

"Systemet er blokeret, så vi kan slet ikke få lov til at sende ansøgningerne af sted. Kunne man i stedet få lov til at indsende det på papir, kunne man i det mindste få det indsendt, før fristen udløber," siger Claus Østergaard, der er plantechef i ØkologiRådgivning Danmark.

Han har gennem de seneste uger efterlyst et svar fra Landbrugsstyrelsen på, hvornår det forventes, at de sidste producentskifter og andet færdigbehandles, så alle har mulighed for at indsende deres ansøgning om nye tilsagn.

Fristen for at indsende sin ansøgning udløber den 30. september, og ifølge Claus Østergaard var der i forrige uge 1.500 ubehandlede ansøgninger - en reduktion på 100 ansøgninger i forhold til ugen før.

"Så kan man selv regne ud, hvor hurtigt det går," siger han.

Hos Landbrugsstyrelsen regner man dog med at nå i mål trods udfordringerne og vil derfor ikke suspendere systemet.

"Det er utilfredsstillende for alle parter, at der stadig er problemer med at ansøge om økologisk arealtilskud og pleje af græs. Systemet kører ret stabilt nu, men der er stadig omkring 1.500, som ikke kan indsende deres ansøgning. Vi arbejder på højtryk for at løse det og forventer, at de resterende sager bliver klar tidsnok til, at alle får en rimelig frist til at søge nyt tilsagn," lyder det fra Landbrugsstyrelsens enhedschef, Per Faurholt Ahle, i en mail til Økologisk.nu. 

"Vi har modtaget ca. 2.000 ansøgninger, og vi forventer at modtage op på ca. 5.000 ansøgninger. Derfor kommer vi ikke til at suspendere systemet og gå over til manuel ansøgningsproces. Vi har et meget stort fokus på, at alle skal kunne nå at ansøge, og hvis nogle af de 1.500 sager ikke kommer op at køre tidsnok, finder vi en løsning for disse sager," fortsætter han.

Flere artikler fra samme sektion

EU's store naturgenopretningslov falder i 11. time

Aftalen var egentlig klappet og klar, men helt uventet har Ungarn trukket sin støtte til en af de største miljølovgivninger i EU's historie lige inden den formelle godkendelse.

22-03-2024 3 minutter Natur,   EU,   Politik

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed