Annonce

Annonce

Helle Borup Friberg

Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, der her ses til foreningens generalforsamling sidste år, mener ikke, at ny teknologi alene løser landbrugets udfordringer. Der er behov for en anden balance mellem det animalske og vegetabilske samt en revidering af landbrugsstøtten, foreslår foreningen. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Øko-direktør: Uambitiøst og risikabelt at fortsætte den nuværende landbrugsmodel

Regeringens handlingsplan for landbruget er udskudt, og en ny runde med forhandlinger blev indledt med en konference. Den bragte dog ikke meget nyt på bordet, mener Økologisk Landsforenings adm. direktør.

Der er lagt mere op til at skrue på knapperne inden for det eksisterende system frem for en gennemgribende forandring af dansk landbrug.

Det indtryk sidder Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening, tilbage med efter onsdagens landbrugskonference afholdt af fødevareminister Rasmus Prehn (S) og miljøminister Lea Wermelin (S).

Konferencen skulle igangsætte en ny runde forhandlinger i forbindelse med landbrugets klimahandlingsplan, efter at Rasmus Prehn har droppet at præsentere regeringens udspil udarbejdet under hans forgænger Mogens Jensen (S).

Økologisk Landsforening fik lov at holde et fem minutters oplæg i det pressede program, men Helle Borup Friberg mener, at det var det konventionelle landbrugs forslag, der fik lov til at dominere dagens konference.

"På trods af at eksperterne i deres indledende analyse ikke lagde skjul på, at landbruget står over for en massiv udfordring, både ift. drivhusgasudledninger, den kraftige negative påvirkning af vores vandmiljø og et alarmerende tab af biodiversitet, så var det det konventionelle landbrugs forslag om videreudvikling og optimering af den eksisterende model baseret på en omfattende animalsk produktion, der fik lov at fylde diskussionen," siger hun.

Professor tror ikke, at landbruget når det

Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, nævnte de store udfordringer både med hensyn til klimaet og vandmiljøet. Han vurderer, at hvis landbruget skal reducere sine udledninger med 70 pct. i 2030, skal emissionerne reduceres med ca. 10 mio. ton CO2, men han kan allerhøjest - når han ser meget optimistisk på det - finde reduktioner på syv mio. ton. Altså 70 pct. af de nødvendige reduktioner.

Derfor kan vi ikke sætte vores lid til, at teknologien alene løser landbrugets udfordringer, mener Helle Borup Friberg.

"I lyset af udfordringernes omfang virker det både uambitiøst og decideret risikabelt at fortsætte med at investere tungt i en model, der med stor sandsynlighed ikke vil kunne bringe os i mål med den nødvendige reduktion af drivhusgasser," uddyber hun.

En tilbagevendende pointe undervejs i konferencen var, at klimaindsatsen ikke må koste arbejdspladser, og repræsentanter fra landbruget argumenterede for, at en reduktion i antallet af husdyr eksempelvis vil koste arbejdspladser på slagterierne. Helle Borup Friberg mener dog ikke, at en ændret balance i produktionen nødvendigvis vil koste arbejdspladser.

"Vi hørte argumenterne om slagteriarbejdspladserne gentaget igen og igen, men hvem siger, at et økologisk landbrug med en omvendt balance imellem den animalske og plantebaserede produktion i fremtiden ikke vil kunne skabe nye arbejdspladser som erstatning for dem, vi har i dag?"

Omkostninger skal medregnes i prisen

Også modviljen mod at medregne miljø- og klimabelastningen fra produktionen i fødevarernes pris, undrer direktøren.

"Det er ikke overraskende, at det konventionelle landbrug forsvarer egne interesser, men det håbløse fravær af de samfundsøkonomiske konsekvenser af både klima- og biodiversitetskrisen samt de sundhedsmæssige konsekvenser af vores nuværende manglende fokus på kostanbefalingerne i den indledende økonomiske analyse var skræmmende. Det er et udtryk for det manglende helhedssyn, som økologien bygger på," siger hun.

Det, vi har brug for nu, er politikere med mod til at udfordre status quo og til at tegne en motiverende grøn fremtidsvision for danske landmænd og Danmark som helhed.

— Helle Borup Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening

Hun forklarer, at Økologisk Landsforenings hensigt er at bringe markedskræfterne i spil og lade dem styre produktionen, men det skal ske baseret på retvisende priser på fødevarerne. Derfor er man nødt til at medregne miljø- og klimaomkostningerne i den endelige pris, for som det er nu, prissættes fødevarer ikke efter deres reelle omkostninger.

I sit oplæg på konferencen fremlagde Helle Borup Friberg foreningens udspil, 'Pris på Bæredygtighed', hvor CO2-afgiften indbygges i EU's landbrugsstøttesystem og suppleres med minimumskrav til marknatur. Kort sagt skal landmænd, der indarbejder klima- og naturinitiativer på bedriften belønnes via landbrugsstøtten, mens de, der intet gør, får den reduceret.

"Det, vi har brug for nu, er politikere med mod til at udfordre status quo og til at tegne en motiverende grøn fremtidsvision for danske landmænd og Danmark som helhed," siger Helle Borup Friberg.

Ikke meget nyt

Generelt var der ikke dog meget nyt at hente fra dagens fire timer lange konference.

"Det var som forventet meget begrænset, hvad vi hørte af reelt nye forslag, som ikke tidligere har været bragt på banen fra de forskellige interesseorganisationer og i forbindelse med Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrugs anbefalinger," siger Helle Borup Friberg, med henvisning til klimapartnerskabet der for næsten et år siden fremlagde sine anbefalinger.

Hun er dog glad for, at konferencen var arrangeret af både fødevareministeren og miljøministeren, der begge deltog, og at behovet for samarbejde på tværs af områderne blev italesat:

"For fremtidens bæredygtige landbrug skal levere på både klima, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og rent vand," fastslår hun.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed

Forskere mistænker, at visse pesticider kan forårsage Parkinsons sygdom, og skaden begynder muligvis i maven

Mere og mere forskning viser, at bl.a. glyphosat kan give såkaldt oxidativt stress, som er koblet sammen med udviklingen af Parkinsons sygdom. Dansk toksikolog finder dog ikke evidensen robust nok. Parkinson er den hastigst voksende neurologiske sygdom i verden.

14-03-2024 12 minutter Pesticider,   Forskning