Økologer åbner døren på klem for en del af Crispr-teknologien

Opdatering: Denne artikel er ændret den 23/10 med præciseringer - læs hvilke i bunden af denne artikel. Læs også foreningens uddybning om dens syn på Crispr i denne artikel: 

• ØL præciserer sin holdning til Crispr

Sidste år afgjorde EU-Domstolen, at Crispr-metoden skal sidestilles med GMO. Afgørelsen blev kritiseret af forskere, der mener, at de to teknologier er vidt forskellige, og nu åbner både Økologisk Landsforening (ØL) og Danmarks Naturfredningsforening også for, at der kan skelnes mellem dem, såfremt metoden ikke indebærer, at man styrer, hvordan planten reparerer sig eller indsætter nyt dna.

Hvor GMO går ud på at indsætte dna i en plante fra andre arter, kan Crispr-teknologien bruges til alene at klippe et gen over i planten, så den selv skaber mutationen, uden at man indsætter fremmede dna i den.

"Grunden til, at nogen ser et potentiale i det, er, fordi man ikke skal lave en masse tilfældige forsøg og efterfølgende screene, om det har givet nogle spændende planter, som man kan arbejde videre med," siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL, til Okologisk.nu.

"Vi bruger allerede i dag sorter, der er et resultat af et forædlingsarbejde, hvor man har fremprovokeret mutationer på planternes dna. Det er tale om metoder, der har en meget lang historie. Hvis politikerne vil sidestille Crispr med disse teknologier, så vil Crispr også kunne anvendes til at fremavle nye sorter til økologerne. Hvis det ikke skulle blive tilladt, så skal der formuleres et målrettet forbud," tilføjer hun.

Henrik Brinch-Pedersen, professor MSO ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik - Afgrødegenetik og Bioteknologi på Aarhus Universitet, ser ingen grund til at bekymre sig om Crispr og anbefaler derfor teknologien.

"Jeg har ingen bekymringer overhovedet. Alle vores moderne afgrødeplanter er genetisk optimerede. Og i forhold til hvad vi gør allerede i dag i planteforædlingen, har de nye teknikker en markant mindre indgriben. Det er en klar forbedring," siger han til dr.dk, der netop har skrevet om debatten vedrørende Crispr.

Præciseringer: 

• Oprindeligt lød overskriften, at ØL åbnede døren på klem for Crispr-teknologien, hvilket ikke er tilfældet, da det kun drejer sig om den del af teknologien, hvor man lader planter reparere sig selv uden at indsætte enzymer eller dna fra andre organismer. 

• Manchetten er af samme årsag ændret med forbeholdet "kan".

• Indledningen er omformuleret for at gøre det klart, Crispr indebærer flere processer, og at det er den del af Crispr, der lader planten selv skabe mutationen, som man åbner en dør på klem for.

• Første del af Sybille Kyeds citat lød oprindeligt "Crispr er en teknologi, som har et potentiale", men det er blevet ændret, fordi det gav indtryk af, at foreningen ser et potentiale i den. 

• Af samme årsag er et afsnit om, hvad Sybille Kyed mener er den grundlæggende forskel på Crispr og GMO, blevet slettet, fordi Crispr også kan være GMO, men ikke nødvendigvis er det.