Økologisk Landsforening opfordrer danskere til at underskrive borgerforslag

Den danske klimapolitik er for slap. Der mangler ganske enkelt en lov, der sætter klare rammer for den danske klimaindsats, og det vil et nyt borgerforslag derfor rette op på.

I skrivende stund har borgerforslaget "Dansk klimalov nu" fået knap 21.000 af de 50.000 påkrævede underskrifter for at kunne blive fremsat i Folketinget.

Bag forslaget står 11 NGO'er inden for klima- og miljøområdet, der tilsammen har knap 290.000 medlemmer.

"Vi har ingen samlede klimamål i Danmark, ud over at vi skal være klimaneutrale i 2050. Og det mål er i vores optik ikke tilstrækkeligt i forhold til målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, som er det mål, Danmark officielt går efter," siger Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder for NGO-samarbejdet 92-gruppen og talsmand for initiativet, til Politiken.

• Læs også: Økologer lancerer ny klimamodel for landbruget
  

Hos Økologisk Landsforening, der ikke selv er medstifter til borgerforslaget, bakker man fuldt op om det og håber, at danskerne vil skrive under på det. På Facebook har formand Per Kølster allerede opfordret sine følgere til at underskrive det.

"På landbrugsområdet er der slet ikke nogen klimapolitik endnu, og der er behov for, at politikerne viser mod og handling nu og ikke i 2050," siger Per Kølster. 

Han henviser til, at foreningen i de senere år har taget initiatv til flere klimatiltag i landbruget, bl.a. i konceptet ØkologiLØFT samt foreningens klimahandlingsplaner. For få måneder siden opfordrede foreningen desuden hele landbrugssektoren til at gå sammen om en ny klimapolitik i landbruget og lancerede i den anledning en ny model, der skal styrke branchens klimaindsats.

Klimahensyn i alle ministerier

Borgerforslaget om den nye klimalov indeholder ingen deciderede nationale klimamål, men baserer sig på seks principper. Det første lyder, at Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål, og i den forbindelse bør det uafhængige klimaråd nedsat i 2014 analysere, hvor store udledninger Danmark samlet kan have frem mod 2050 for at leve op til Paris-aftalen.

Den andet princip lyder, at der skal fastsættes femårige nationale delmål eller "CO2-budgetter" på baggrund af det nye langsigtede klimamål. CO2-budgetterne skal være et styringssystem med et loft på drivhusgasudledningen, som både stat og kommuner skal overholde.

• Læs også: Omfattende studie: Flere planter og mindre kød er nødvendigt for at redde klodens fremtid
  

Det tredje princip går på, at klimahensynet skal integreres i alle relevante politikker på tværs af ministerierne. Regeringen bør sikre, at der udarbejdes en særskilt beregning af et lovforslags konsekvenser for klimaet. Og øger et initiativ udledning, skal regeringen komme med forslag til, hvordan man kan kompensere for den øgede udledning.

Det fjerde princip handler om at styrke Klimarådet som en uafhængig, forskningsbaseret, tværfaglig rådgiver af regeringen og Folketinget, mens det femte princip går på, at Danmark skal fastholde og udbygge sin viden om teknologiske løsninger inden for vedvarende energi, energieffektivitet, systemløsninger og klimatilpasning.

Analyse viser, at Danmarks klimapolitik halter

Det sjette og sidste princip handler om at Danmark skal være en drivkraft i international klimapolitik, og at klimaet bør være en af hovedprioriteterne i den danske udenrigs-, udviklings- og EU-politik.

Ifølge Politiken har NGO-gruppen samtidig regnet sig frem til, at det danske mål om netto-nuludledning bør realiseres senest i 2040 frem for regeringens mål i 2050.

Ser man på den seneste analyse udgivet i januar af institutionerne German Watch, The New Climate Institute og Climate Action Network, er Danmarks klimapolitik da også noget haltende. Således viser analysen, som 350 klima- og energieksperter har udarbejdet, at Danmark rangerer som nr. 33 i verden vurderet ud fra den aktuelle klimapolitik. 

De 11 organisationer bag forslaget er WWF Verdensnaturfonden, Greenpeace, CARE Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, Vedvarende Energi, 350 Klimabevægelsen og Den Grønne Studenterbevægelse. Dertil kommer 92-gruppen, som er et samarbejde mellem 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.