Annonce

Annonce

Screenshot fra videoen, der viser de medvirkende

I en ny video fra ØL fortæller folk fra fødevarebranchen, hvordan landmænd og storkøkkener allerede i dag kan påbegynde initiativer, der sænker klimabelastningen. Foto: skærmdump

Økologer går i rette med klimaministeren i ny video

Ministeren tager fejl, når han siger, at der ikke findes klimaløsninger i landbruget, lyder budskabet i en ny video fra Økologisk Landsforening. Ministeriet henviser til sit klimaudspil.

"I forhold til landbrugsområdet, der har vi en udfordring. Den eneste måde at gøre det på, det er jo dybest set at skyde køerne, og det ønsker jeg ikke."

Sådan lød det fra klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), da han den 11. oktober sidste år optrådte i en debat om den danske klimaindsats i DR2's 'Debatten'.

En ny video fra Økologisk Landsforening skyder imidlertid dét argument ned. Der ér allerede løsninger i landbruget, som kan sænke klimabelastningen, lyder det fra de medvirkende, som dækker over foreningens formand, foreningens klimakonsulent, Thise Mejeris adm. direktør, husdyrprorproducenter, en planteavler og køkkenlederen på Aalborg Universitetshospital, der har Det Økologiske Spisemærke i sølv.

"Mange tror, at landbruget ikke kan levere klimaløsninger. Men det vi spiser, og dermed også landbruget, er en del af klimaløsningen, når vi ellers bare gør det rigtigt," siger foreningens formand, Per Kølster, i videoen, hvor de medvirkende landmænd fortæller om de konkrete muligheder, mens køkkenlederen forklarer, hvordan den økologiske omlægning har øget fokus på mere grønt og mindre kød til gavn for klimaet.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) har ikke haft mulighed for at kommentere videoen på nuværende tidspunkt. Ministeriet henviser dog til regeringens klima- og luftudspil fra efteråret, hvor syv af de 38 punkter rettede sig mod klimaindsatser i landbruget.

"De syv punkter omhandler 1) Mindre ammoniak i luften, 2) Forbedring af biogasanlæggene, 3) Luft- og klimavenlig teknologi i svinestalde, 4) Styrket klimaforskning, 5) Fremme af præcisionslandbrug, 6) Jordfordelingsfond med fokus på miljø, klima og natur og 7) Partnerskab med erhvervet. Desuden lovede klimaministeren i Debatten på DR2, at der vil blive taget yderligere tiltag inden for landbruget i den kommende tid," lyder det i et skriftligt svar fra ministeriet. 

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT